Jens Liisberg (1788-1855): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Liisberg (1788-1855).jpg|thumbnail|Jens Liisberg]]
[[Fil:Jens Liisberg (1788-1855).jpg|thumbnail|Jens Liisberg]]
Drejermester '''Jens Liisberg'''.
'''Jens Liisberg''' (født i 1788, død den 20. november 1855 i Aarhus) var drejermester og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 4. januar 1841 til den 28. januar 1847.


Født i året 1788 og døde d 20. nov. 1855 i Aarhus.
Han var søn af drejermester [[Johannes Liisberg (1757-1844)|Johannes Liisberg]] og hustru Kierstine Marie Leth.


Gift med Ane Margrethe Rasmusdatter, født den 25. september 1791, død den 22. juli 1830.
Jens Liisberg tog borgerskab i Aarhus d. 12. juli 1813 som drejermester. Han var en dygtig håndværker, men havde ikke tjent det store på sit arbejde.


===Karriere===
Liisberg tog borgerskab som drejermester den 12. juli 1813, altså i det samme fag, som faderen udøvede. Han synes at have været en dygtig håndværker, men synes ikke at have spundet guld ved sit arbejde. Han blev oldermand i sit lav, men der kan ikke heraf sluttes noget om hans yndest eller dygtighed som administrator, da faget talte så få mestre, at det ikke kunne undgås, at hver af dem før eller senere fik betroet denne post.


'''Politik'''
===Håndværkerne i Aarhus===
Det varede længe, inden håndværkerne fik nogen indflydelse på byens styre. Først efter indførelsen af et folkevalgt byråd havde de mulighed for at være med til at stemme om de lokale anliggender. Det var på denne tid kun mestrene, der beskæftigede sig med politik, og deres stilling - over for de akademisk uddannede embedsmænd og den gamle kreds af købmænd - var vanskelig, fordi de på forhånd blev mødt med en vis ringeagt.


Jens Liisberg sad fra d. 4.1.1841 til d. 28.1.1847 i [[Århus borgerrepræsentation].  
Jens Liisberg og hans standsfæller fik derfor en vanskelig opgave i at give deres gruppe i befolkningen en jævnbyrdig indflydelse. Hvor svært det var ses af, at Liisberg kun fik overladt medlemskab i få og lidet betydende udvalg.


===Politik===
Før sin indtræden i byrådet var Liisberg i 1839 blandt de udpegede til at udarbejde ligninger over kørsel og gangarbejde til landevejen.


'''Privatliv'''
===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
 
*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1841-47
Jens Liisberg var søn af drejermester Johannes Liisberg og Kierstine Marie Leth. Jens Liisberg blev gift med Ane Margrethe Rasmusdatter (født d. 25. sep. 1791 og døde d. 22. juli 1830).
*Komiteen til at anvise regninger 1841-47
 
*[[Brandkommissionen]] 1847
 
 
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 140-141]


== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 09:23

Jens Liisberg

Jens Liisberg (født i 1788, død den 20. november 1855 i Aarhus) var drejermester og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation fra den 4. januar 1841 til den 28. januar 1847.

Han var søn af drejermester Johannes Liisberg og hustru Kierstine Marie Leth.

Gift med Ane Margrethe Rasmusdatter, født den 25. september 1791, død den 22. juli 1830.

Karriere

Liisberg tog borgerskab som drejermester den 12. juli 1813, altså i det samme fag, som faderen udøvede. Han synes at have været en dygtig håndværker, men synes ikke at have spundet guld ved sit arbejde. Han blev oldermand i sit lav, men der kan ikke heraf sluttes noget om hans yndest eller dygtighed som administrator, da faget talte så få mestre, at det ikke kunne undgås, at hver af dem før eller senere fik betroet denne post.

Håndværkerne i Aarhus

Det varede længe, inden håndværkerne fik nogen indflydelse på byens styre. Først efter indførelsen af et folkevalgt byråd havde de mulighed for at være med til at stemme om de lokale anliggender. Det var på denne tid kun mestrene, der beskæftigede sig med politik, og deres stilling - over for de akademisk uddannede embedsmænd og den gamle kreds af købmænd - var vanskelig, fordi de på forhånd blev mødt med en vis ringeagt.

Jens Liisberg og hans standsfæller fik derfor en vanskelig opgave i at give deres gruppe i befolkningen en jævnbyrdig indflydelse. Hvor svært det var ses af, at Liisberg kun fik overladt medlemskab i få og lidet betydende udvalg.

Politik

Før sin indtræden i byrådet var Liisberg i 1839 blandt de udpegede til at udarbejde ligninger over kørsel og gangarbejde til landevejen.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Kirkeinspektionen for Frue sogn 1841-47
  • Komiteen til at anvise regninger 1841-47
  • Brandkommissionen 1847

Litteratur og kilder