Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963).jpg|thumbnail|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
[[Fil:Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963).jpg|thumbnail|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
'''Jens Carl Christian Marinus Christiansen'''. Sekretær, forretningsfører og sener minister. Han var født d. 14. sep. 1895 i Hjortshøj under Randers amt og han døde d. 6. feb. 1963 i København.  
'''Jens Carl Christian Marinus Christiansen''' (født den 14. september 1895 i Hjortshøj sogn, Randers amt, død den 6. februar 1963 i København) var sekretær, senere forretningsfører og minister samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 20. februar 1930 for [[Socialdemokratiet]].


Forældre: Smed Jens Peter Christiansen og hustru Maren Andersen.
Gift den 18. november 1922 i Ormslev sogn, Aarhus amt, med Emma Elisa Kirstine Sørensen, født den 23. marts 1899 i Aarhus, datter af gasværksarbejder Niels Sørensen og hustru Elisa Pedersen.
 
===Karriere===
Christiansen kom efter konfirmationen i lære hos [[Frichs fabrikken|Frichs A/S]] og deltog meget tidligt i organisationsarbejde. Han var med i både lærlingeforeningen og DSU i Aarhus og blev formand for dem begge. I 1918 blev han indvalgt i hovedbestyrelsen for DSU. Han hørte til det kuld af unge arbejdere, der i 1920'erne og 1930'erne fik stor indflydelse på den socialdemokratiske ungdom i Aarhus og senere på selve partiet, ligesom Hans Hedtoft, [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] og [[Gustav Pedersen (1893-1975)|Gustav Pedersen]]. Han gik stærkt ind for studiekredsarbejde og voksenundervisning, og hans optagethed og agitation for dette arbejde var årsag til, at han fik tilnavnet »Christian Kultur«. Han var formand for DSU 1920-27 og sekretær i [[AOF Århus]] 1927-1930 samt medlem af byrådet fra 1929 til 1930, da han forflyttedes til København.


'''Offentligheden'''
===Politik og foreningsarbejde===
J. C. C. M. Christiansen startede sin karriere i lære hos A7S Frichs, der med kom han ind i organisationsarbejdet.  
Christiansens byrådsperiode varede ikke engang et år, så han nåede ikke at komme til at spille nogen rolle her. I København blev han forretningsfører for AOF i Danmark 1930-1947, og han var den drivende kraft inden for dette forbund, som han var formand for 1949-1963. Christiansen var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1920-1927 og 1931-1963. Han blev medlem af Folketinget i 1932 som repræsentant for Aarhus amt og var 1935-1963 repræsentant for Hjørring amt. I 1947-1950 og 1953-1957 var han fiskeriminister.  
Han var en dygtig og samvittighedsfuld minister og organisator af det helt nye fiskeriministerium, og det var ham sikkert en stor skuffelse, at han hverken kom med i »trekantregeringen« 1957 eller i den socialdemokratisk-radikale regering 1960. Men han havde nok at gøre.  


I foreningslivet startede han meget tidligt, allerede i 1918 sad han i hovedbestyrelsen for D.s.U, og han lage meget energi og arbejde i ungdomspartiet i Aarhus. I 1920 blev han forman for D.s.U. og havde posten i 7 år ind til at han flyttede til København. Da han kom til København i 1930 blev han forretningsfører for A.O.F. i Danmark, denne post besad han i 17 år, men det var også let for ham i det at han fra 1927 og til 1930 havd6e siddet i bestyrelsen for A.O.F. i Aarhus. I København var han energisk og arbejdende inden for forbundet, det medførte at han i 1949 blev formand for A.O.F. og var formand ind til 1963.
Han var medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Radioforbund, formand for Roskilde Højskole, hvis overtagelse af AOF han var med til at gennemføre, og medlem af Folkeuniversitetsudvalget 1930-1947. Han sad i Foreningen Nordens hovedstyrelse 1939-1963 og var i 1952-63 medlem af Nordisk Råd, hvis oprettelse han var gået stærkt ind for. Desuden har han siddet i Undervisningsministeriets forfatterudvalg i 1935-1947, Statens Husholdningsråd i 1935-1942, Filmrådet i 1938-47, forretningsudvalget for De samvirkende Fagforbund i 1942-63, repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank i 957-1963, Radioens Programudvalg i 1958-1963 og i mange andre udvalg m.m.
Foreningen Nordens hovedbestyrelse fra 1939 og til 1963. Han sad i foreningens råd fra 1952 og til 1963.


 
===Andet arbejde===
 
Foruden at han har skrevet pjecer og artikler i dagblade og tidsskrifter, har Christiansen været med til at udgive en række håndbøger, f.eks. Arbejderfester (1932), Håndbog i socialdemokratisk ungdomsarbejde (1943), Fest i foreningen (1945), Organisationskundskab (1948), Dirigenten (1949) og Tillidsmandskundskab (1950). Han havde organisationsevner og var en udmærket tilrettelægger af møder og sammenkomster. Han var en flittig og optaget mand, der navnlig gik ind for alt, der havde med ungdommen og dens dygtiggørelse at gøre. Han troede på kultur- og oplysningsarbejde.
'''Politik'''
J. C. C. M. Christiansen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1. apr. 1929 og til d. 20. feb. 1930, han sad for Socialdemokratiet.
J. C. C. M. Christiansen sad hovedbestyrelsen for Socialdemokratiet i to perioder første gang fra 1920 til 1927 og anden gang fra 1931 og til 1963.
Hans folketingsperiode startede i 1932 som repræsentant for Aarhus amt, 3 år sener var han repræsentant for Hjørring amt. I to perioder sad han som fiskeriminister første gang fra 1947 og til 1950 og anden gang fra 1953 og til 1957. Både modstander og medspiller i folketinget anså ham som en dygtig, energis og samvittighedsfuld minister.  
 
Andre udvalg og råd han nåede at side i, kan nævnes:
* Undervisningsministeriets forfatterudvalg fra 1935 og til 1947.
* Filmrådet fra 1938 og til 1947.  
* De samvirkende Fagforbund far 1942 og til 1963.
* Han sad i repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank fra 1957 og til 1963
* Radioens Programudvalg fra 1958 og til 1963.
 
'''Privatliv'''
J. C. C. M. Christiansen var søn af smed Jens Peter Christiansen beog hustru Maren Andersen.
J. C. C. M. Christiansen blev gift i Ormslev sogn under Aarhus d. 18. nov. 1922 med Emma Elisa Kristine Sørensen, hun var født d. 23. mar. 1899 i Aarhus. Emma var datter af gasværksarbejder Niels Sørensen og hustru Elisa Pedersen.


===Poster i forbindelse med Byrådet===
Christiansen var medlem af eller repræsentant i følgende udvalg under sin periode i byrådet:
* Brolægnings- og vejudvalget 1929-1930
* Legatudvalget 1929-1930
* [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1929-1930
* Udvalget for skolevæsenet 1929-1930
* Biblioteksudvalget 1929-1930
* Udvalget for byens skove 1929-1930


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 53-54]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Nuværende version fra 4. okt. 2024, 08:05

Jens Carl Christian Marinus Christiansen

Jens Carl Christian Marinus Christiansen (født den 14. september 1895 i Hjortshøj sogn, Randers amt, død den 6. februar 1963 i København) var sekretær, senere forretningsfører og minister samt medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1929 til den 20. februar 1930 for Socialdemokratiet.

Forældre: Smed Jens Peter Christiansen og hustru Maren Andersen. Gift den 18. november 1922 i Ormslev sogn, Aarhus amt, med Emma Elisa Kirstine Sørensen, født den 23. marts 1899 i Aarhus, datter af gasværksarbejder Niels Sørensen og hustru Elisa Pedersen.  

Karriere

Christiansen kom efter konfirmationen i lære hos Frichs A/S og deltog meget tidligt i organisationsarbejde. Han var med i både lærlingeforeningen og DSU i Aarhus og blev formand for dem begge. I 1918 blev han indvalgt i hovedbestyrelsen for DSU. Han hørte til det kuld af unge arbejdere, der i 1920'erne og 1930'erne fik stor indflydelse på den socialdemokratiske ungdom i Aarhus og senere på selve partiet, ligesom Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Gustav Pedersen. Han gik stærkt ind for studiekredsarbejde og voksenundervisning, og hans optagethed og agitation for dette arbejde var årsag til, at han fik tilnavnet »Christian Kultur«. Han var formand for DSU 1920-27 og sekretær i AOF Århus 1927-1930 samt medlem af byrådet fra 1929 til 1930, da han forflyttedes til København.

Politik og foreningsarbejde

Christiansens byrådsperiode varede ikke engang et år, så han nåede ikke at komme til at spille nogen rolle her. I København blev han forretningsfører for AOF i Danmark 1930-1947, og han var den drivende kraft inden for dette forbund, som han var formand for 1949-1963. Christiansen var medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg 1920-1927 og 1931-1963. Han blev medlem af Folketinget i 1932 som repræsentant for Aarhus amt og var 1935-1963 repræsentant for Hjørring amt. I 1947-1950 og 1953-1957 var han fiskeriminister. Han var en dygtig og samvittighedsfuld minister og organisator af det helt nye fiskeriministerium, og det var ham sikkert en stor skuffelse, at han hverken kom med i »trekantregeringen« 1957 eller i den socialdemokratisk-radikale regering 1960. Men han havde nok at gøre.

Han var medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Radioforbund, formand for Roskilde Højskole, hvis overtagelse af AOF han var med til at gennemføre, og medlem af Folkeuniversitetsudvalget 1930-1947. Han sad i Foreningen Nordens hovedstyrelse 1939-1963 og var i 1952-63 medlem af Nordisk Råd, hvis oprettelse han var gået stærkt ind for. Desuden har han siddet i Undervisningsministeriets forfatterudvalg i 1935-1947, Statens Husholdningsråd i 1935-1942, Filmrådet i 1938-47, forretningsudvalget for De samvirkende Fagforbund i 1942-63, repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank i 957-1963, Radioens Programudvalg i 1958-1963 og i mange andre udvalg m.m.

Andet arbejde

Foruden at han har skrevet pjecer og artikler i dagblade og tidsskrifter, har Christiansen været med til at udgive en række håndbøger, f.eks. Arbejderfester (1932), Håndbog i socialdemokratisk ungdomsarbejde (1943), Fest i foreningen (1945), Organisationskundskab (1948), Dirigenten (1949) og Tillidsmandskundskab (1950). Han havde organisationsevner og var en udmærket tilrettelægger af møder og sammenkomster. Han var en flittig og optaget mand, der navnlig gik ind for alt, der havde med ungdommen og dens dygtiggørelse at gøre. Han troede på kultur- og oplysningsarbejde.

Poster i forbindelse med Byrådet

Christiansen var medlem af eller repræsentant i følgende udvalg under sin periode i byrådet:

  • Brolægnings- og vejudvalget 1929-1930
  • Legatudvalget 1929-1930
  • Skolekommissionen 1929-1930
  • Udvalget for skolevæsenet 1929-1930
  • Biblioteksudvalget 1929-1930
  • Udvalget for byens skove 1929-1930

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Carl_Christian_Marinus_Christiansen_(1895-1963)&oldid=95176"