Christiansbjerg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(13 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Christiansbjerg Mølle og Christianskirken (Ukendt) 1943.jpg|300px|thumb|left|Christiansbjerg Mølle og Christianskirken 1943.]]
'''Christiansbjerg''' er en bydel i Aarhus.  
<Br>Området hed tidligere [[Reginehøj]] efter en landejendom af samme navn. Denne var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine (født i 18..) som kom til at lægge navn til stedet. Gårdens jorder på den nordøstlige side af [[Randersvej]] blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til [[Frederiksbjerg]]. I folkemunde kaldtes området tidligere også "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Århus By, indtil 1887 var tilladt at holde svin.
Igennem 1870'erne udbygges især det område, der lå langs vejen mod Brendstrup. Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges [[Christianskirken]]), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.


Kvarteret udviklede sig i 1870'erne langs [[Randersvej|Randersvejens]] østside til en mindre bebyggelse, og da den lå på gården [[Reginehøj|Reginehøjs]] jorder, fik den samme navn. Gården var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine (født i 18..). Gårdens jorder på den nordøstlige side af [[Randersvej]] blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til [[Frederiksbjerg]]. I folkemunde kaldtes området tidligere også "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Århus By, indtil 1887 var tilladt at holde svin. Sundhedsvedtægten af 1887 for Aarhus Købstad kom selvfølgelig også til at omfatte Reginehøj, og svinehold måtte ophøre.


''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999''
I 1897 vedtog byrådet at omdøbe Reginehøj til Christiansbjerg, hvilket skulle ses i forhold til det allerede eksisterende [[Frederiksbjerg]] i den sydlige bydel og måske en hyldest til den regerende konge, Christian 9. Gaderne blev også omdøbt og fik navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvejen til [[Egegade]], og Lillevej blev til [[Elmegade]].
 
Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges [[Christianskirken]]), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.
 
I 1933 udbød kommunen et antal villagrunde til salg fra de kommunale arealer mellem [[Højvang]] og [[Stockholmsgade]] "For at imødekomme de ofte fra forskellig Side fremsatte Ønsker om, at der paa
Kommunens Jorder udlægges Arealer til Villabebyggelse til væsentlig billigere Priser end
dem, der nu forlanges for Kommunens Villagrunde." jf.https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000176219_c.pdf
 
Disse eller tilstødende grunde blev erhvervet af Arbejdernes Andelsboligforening, der i 1939 fik godkendt købet af ”nogle Arealer ved Brendstrupvej og Stockholmsgade, tilhørende Foreningens Formand til Bebyggelse med Dobbelthuse for børnerige Familier.” Kaldet en villaby. Jf. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000180937
 
== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107545 Christiansbjerg]}}
 
==Literatur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Nuværende version fra 4. jan. 2024, 10:11

Christiansbjerg er en bydel i Aarhus.

Kvarteret udviklede sig i 1870'erne langs Randersvejens østside til en mindre bebyggelse, og da den lå på gården Reginehøjs jorder, fik den samme navn. Gården var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine (født i 18..). Gårdens jorder på den nordøstlige side af Randersvej blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til Frederiksbjerg. I folkemunde kaldtes området tidligere også "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Århus By, indtil 1887 var tilladt at holde svin. Sundhedsvedtægten af 1887 for Aarhus Købstad kom selvfølgelig også til at omfatte Reginehøj, og svinehold måtte ophøre.

I 1897 vedtog byrådet at omdøbe Reginehøj til Christiansbjerg, hvilket skulle ses i forhold til det allerede eksisterende Frederiksbjerg i den sydlige bydel og måske en hyldest til den regerende konge, Christian 9. Gaderne blev også omdøbt og fik navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev til Skovvangsvej, Socialgade blev til Tjørnegade, Andersensgade til Bøgegade, Bagvejen til Egegade, og Lillevej blev til Elmegade.

Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges Christianskirken), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.

I 1933 udbød kommunen et antal villagrunde til salg fra de kommunale arealer mellem Højvang og Stockholmsgade "For at imødekomme de ofte fra forskellig Side fremsatte Ønsker om, at der paa Kommunens Jorder udlægges Arealer til Villabebyggelse til væsentlig billigere Priser end dem, der nu forlanges for Kommunens Villagrunde." jf.https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000176219_c.pdf

Disse eller tilstødende grunde blev erhvervet af Arbejdernes Andelsboligforening, der i 1939 fik godkendt købet af ”nogle Arealer ved Brendstrupvej og Stockholmsgade, tilhørende Foreningens Formand til Bebyggelse med Dobbelthuse for børnerige Familier.” Kaldet en villaby. Jf. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000180937

Christiansbjerg på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Christiansbjerg

Literatur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018