Louis Hammerich (1830-1916): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Politimester '''Louis Hammerich''', 1830-1916
[[Fil:Louis Hammerich (1830-1916).jpg|thumbnail|Louis Hammerich]]
'''Louis Hammerich''' (født den 16. juli 1830 i Kiel, død den 4. april 1916 i Aarhus) var [[Byfogeder og politimestre i Aarhus|byfoged i Aarhus]], senere birkedommer og politimester samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 4. januar 1869 til den 31. december 1872. Han blev desuden kommandør af 2. grad af Dannebrog i 1900 og konferensråd i 1906.


Hammerich blev født i Kiel. I 1847 blev han student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.  
Han var søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.
 
Gift den 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med [[Ida Christiane Worsaae (1833-1902)|Ida Christiane Worsaae]] (født den 3. juni 1833 i Vejle, død den 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.
 
Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.  


=== Treårskrigen ===
=== Treårskrigen ===
Da Treårskrigen brød ud i 1848 tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tager uddannelsen til befalingsmand og bliver sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted. Han ender sin tid i militæret i 1851 som premierløjtnant og bliver slået til ridder samme år.
Da Treårskrigen brød ud i 1848, tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og blev sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted.
 
Han endte sin tid i militæret i 1851 med rang af premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.


=== Tidligere karriere ===
=== Tidligere karriere ===
Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand. jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Egenførde. Han blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men blev afskediget i 1864 da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand. jur. eksamen i 1865.
Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde.
 
Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur.-eksamen i 1865.


=== Tid i Aarhus ===
=== Tid i Aarhus ===
I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus i 1867. I hans første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]] som blev gennemført i 1869. Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank.  
I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I sine første år arbejdede han med en omorganisering af [[Aarhus Politi]], som blev gennemført i 1869.


Hammerich var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1869-1972.  
Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank|Jydsk Handels- og Landbrugsbank]].
Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877. I den forbindelse var der følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''
 
Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det.
 
Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt ''"den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede"'', og det faktum, at han blev valgt til formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Tekniske Skoles]] bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.  
 
Da Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877, kunne man finde følgende beskrivelse af hans sidste byting i [[Århus Stiftstidende]]:
: ''”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”''


=== Tiden efter Aarhus ===
=== Tiden efter Aarhus ===
Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Den stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd  
Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Denne stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd.
 
=== Medlem af eller repræsentant i...===
*[[Budgetkomiteen]] 1867
*Kommissionen for [[Fattighjælp i Aarhus|fattigvæsenet]] 1868
*Kommissionen for borger- og almueskolevæsenet 1868
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] og [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1868
*Borgervæbnings- og armaturkommissionen 1869-70
*[[Brolægningsudvalget]] 1869-72
*Udvalget for [[Elektricitet i Aarhus|den offentlige belysning]] 1869-72
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1869-72
*Udvalget for [[Fattige i Aarhus|fattigvæsenet]] 1869-72
 
== Louis Hammerich på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108846 Se arkivalier omhandlende Louis Hammerich i AarhusArkivet]}}


=== Henvisninger ===
== Litteratur og Kilder ==
* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000030991 Sejrs Sedler: Om Hammerichs sidste byting]
* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000030991 Sejrs Sedler: Om Hammerichs sidste byting]
* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Louis-Hammerich.aspx Beskrivelse af Hammerich i Borgere i byens råd]
* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Louis-Hammerich.aspx Beskrivelse af Hammerich i Borgere i byens råd]
Linje 24: Linje 53:


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Politikere]]

Nuværende version fra 8. nov. 2024, 09:31

Louis Hammerich

Louis Hammerich (født den 16. juli 1830 i Kiel, død den 4. april 1916 i Aarhus) var byfoged i Aarhus, senere birkedommer og politimester samt medlem af Aarhus Byråd fra den 4. januar 1869 til den 31. december 1872. Han blev desuden kommandør af 2. grad af Dannebrog i 1900 og konferensråd i 1906.

Han var søn af regimentskvartermester og auditør samt senere borgmester i Haderslev Emil Hammerich og hustru Lovise Charlotte Amalie Tvermoes.

Gift den 5. maj 1854 i Ørsted, Odense Amt, med Ida Christiane Worsaae (født den 3. juni 1833 i Vejle, død den 21. juli 1902 i Helsinge Sogn, Frederiksborg Amt), datter af amtsforvalter Jens Worsaae og hustru Margrethe Elisabeth Berthelsen.

Louis Hammerich blev i 1847 student og begyndte derefter at studere jura ved Kiel Universitet.

Treårskrigen

Da Treårskrigen brød ud i 1848, tog Hammerich til København og indskrev sig som frivillig i Linjeinfanteribataljonen. Han tog uddannelsen til befalingsmand og blev sekondløjtnant samme år. Han deltog ved Slaget ved Fredericia og Isted.

Han endte sin tid i militæret i 1851 med rang af premierløjtnant og blev slået til ridder samme år.

Tidligere karriere

Efter krigen tog Hammerich tilbage til Kiel og blev cand.jur. i 1853. Han fik ansættelse som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder samme år. Han blev også borgmester, politimester og byfoged i Eckernförde.

Hammerich blev kancelliråd i 1856. Samme år blev han også herredsfoged i Bøking Herred. I 1859 blev han politimester og rådmand i Flensborg, men han blev afskediget i 1864, da preusserne overtog byen. Derefter tog han en dansk cand.jur.-eksamen i 1865.

Tid i Aarhus

I 1867 blev Hammerich ansat som politimester i Aarhus. I sine første år arbejdede han med en omorganisering af Aarhus Politi, som blev gennemført i 1869.

Sideløbende med sit politimesterjob var han indtil 1875 også revisor i Jydsk Handels- og Landbrugsbank.

Under sin embedsperiode som byfoged og politimester i Aarhus afskaffede Hammerich natvægterne og rostes for at have vist initiativ på andre måder. Fra mindre frisindede sider, blev han kaldt reaktionær, ligesom det hed sig, at han ofrede så lidt tid på sit embede som muligt uden helt at forsømme det.

Ved sin afgang i 1877 blev han kaldt "den nidkjære embedsmand, den retfærdige dommer og den humane overordnede", og det faktum, at han blev valgt til formand for Aarhus Borgerlige Skydeselskab og Aarhus Tekniske Skoles bestyrelse, vidner om, at han i andre kredse havde erhvervet sig udstrakt tillid.

Da Hammerich forlod jobbet som politimester i 1877, kunne man finde følgende beskrivelse af hans sidste byting i Århus Stiftstidende:

”I Aarhuus Bything idag var Hammerich sidste Gang tilstede. Han benyttede Leiligheden til i varme Ord at dvæle ved de 11 Aar, hvori han som Embedsmand har virket her i Aarhus, og udtalte, at kun Arbeidets stærke Tiltagen er Grunden til, at han søger bort fra Byen, som han ellers følte sig knyttet til og havde faaet kjær. Han takkede derefter Sagførerne og disses Medhjælpere, idet han udtalte sin Glæde over at have virket sammen med en Sagførerstand, der altid klart og ærligt havde stræbt at lægge Materialet godt tilrette for Dommeren. Han bragte derpaa Politiets Funktionaierer, Retsvidnerne, Arrestforvareren og Skriveren en særlig Tak, og sluttede med nogle hjertelige Ord, hvor han udtalte Haabet om at blive bevaret i en venlig Erindring. Sagfører Schwenn takkede Politimesteren for en Tid, denne havde arbeidet i Aarhuus, og fremhævede, at Hammerich altid havde stræbt at faae Sandhed og Ret frem. Politimesteren tog derpaa venlig Afsked med Enhver af de Tilstedeværende.”

Tiden efter Aarhus

Efter sin tid i Aarhus tog Hammerich til Kronborg, hvor han var blevet udnævnt til birkedommer. Denne stilling havde han indtil 1906, hvor han blev udnævnt til konferensråd.

Medlem af eller repræsentant i...

Louis Hammerich på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Louis Hammerich i AarhusArkivet

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Louis_Hammerich_(1830-1916)&oldid=95978"