AarhusWiki

Polyhymnia: Forskelle mellem versioner
No edit summary
 
(49 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.155799599076225,10.210426735596895~[[Kannikegade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.155799599076225,10.210426735596895
|align=right
}}</div>
[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia, [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]] i 1902.]]
[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg|350px|thumb|right|Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia, [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]] i 1902.]]


'''Selskabet Polyhymnia''' var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i [[Kannikegade]].
'''Selskabet Polyhymnia''' var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i [[Kannikegade 14]].


===Stiftelse===
===Stiftelse===
Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]]. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.
Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]]. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.


Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog
Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested, hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog.


Polyhymnia arvede ved sammenlægningerne af de to selskaber en dobbelthed som kom til udtryk i de emner selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.  
Polyhymnia arvede ved sammenlægningen af de to selskaber en dobbelthed, som kom til udtryk i de emner, selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.


=== Selskabets bygninger ===
=== Selskabets bygninger ===
Selskabet holdt til i Kannikegade i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede [[Kannikegade 18]], også kendt som Kannikegården, [[Kannikegade 16]], Post og telegrafbygningen og [[Kannikegade 14]] hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have medlemmerne brugte om sommeren.  
Selskabet holdt til i [[Kannikegade]] i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede [[Kannikegade 18]], også kendt som Kannikegården, [[Kannikegade 16]], Post og telegrafbygningen og [[Kannikegade 14]], hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have, som medlemmerne brugte om sommeren.  


I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor [[Hans Henrich Blance]] skrevet en sang hvor af første vers lyder:
I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]] skrevet en sang, hvor af første vers lyder:


''''”Et Hus har rejst sig her med høje Sale''
: ''Et Hus har rejst sig her med høje Sale <br>Og samler os i Aften første Gang. <br>Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler <br>Det vies skal med Kvad og Harpeklang. <br>Et herligt Rum sig aabner for vort Øje, <br>Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl, <br>Det byder efter Dagens Kamp og Møje <br>Den trætte Aand et Glædens Asyl.''


''Og samler os i Aften første Gang.''<br />
I 1901 blev facaden på bygningen ændret, så den var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i [[Hotel Royal]].


''Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler''
=== Polyhymnias Teater ===
 
I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførelsen af teatret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere, end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer, som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet, at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825, hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger til kun fem årlige forestillinger, hvor der tidligere havde været mange flere.
''Det vies skal med Kvad og Harpeklang.''
 
''Et herligt Rum sig aabner for vort Øje,''
 
''Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl,''
 
''Det byder efter Dagens Kamp og Møje''
 
''Den trætte Aand et Glædens Asyl.”''


I 1901 blev der facaden på bygningen ændret til en der var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i [[Hotel Royal]].
===Medlemskab===
I 1859 bestod direktionen af kammerråd Jensen, major og kammerherre Bauditz, konsul I. Mørk, købmand H. Liisberg og købmand Herm. Meyer.


=== Polyhymnias Teater ===
Kontingentet var for udenbys gæster 12 Rigsdalere, indskud 10 Rd., for indenbys 6 Rd. og 5 Rd. Dansende medlemmer skulle betale 5 Rd. for vinteren. <ref> Vejviser for Aarhuus  Kjøbstad 1859</ref>
I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførslen af teateret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825 hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger ti 5 årlige forestillinger mod mange flere tidligere.


=== Fremtrædende medlemmer ===
=== Fremtrædende medlemmer ===
[[Fil:P.A. Alberti og Polyhymnia, 06.08.1902.jpg|400px|thumb|right|I sommeren 1902 fik Polyhymnia fint besøg af justitsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Alberti P.A. Alberti] og folketingets finansudvalg til frokost. Alberti ses tronende i midten med nr. 18 på maven. Yderst til venstre (nr. 1) er det [[Peter Sabroe]], nr. fire fra venstre (nr. 9) er [[Harald Jensen]], mens den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] ses siddende nr. 2 fra højre.]]
[[Fil:P.A. Alberti og Polyhymnia, 06.08.1902.jpg|350px|thumb|right|I sommeren 1902 fik Polyhymnia fint besøg af justitsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/P.A._Alberti P.A. Alberti] og folketingets finansudvalg til frokost. Alberti ses tronende i midten med nr. 18 på maven. Yderst til venstre (nr. 1) er det [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]], nr. fire fra venstre (nr. 9) er [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]], mens den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] ses siddende nr. 2 fra højre.]]


Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes:
Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes:
* Overkrigskommisær [[Hans Peter Ingerslev]] til Rugård Gods som var med til at stifte foreningen
* Overkrigskommisær [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]] til Rugård Gods som var med til at stifte foreningen
* Redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] som var en af drivkrafterne bag teateret. 
* Redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] som var en af drivkrafterne bag teateret
* Prokurator og politimester [[Jørgen Nielsen]]
* Prokurator og politimester [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]
* Distriktskirug [[Ernst Peter Weis]]
* Distriktskirug [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]]
* [[C. Niemann Rosenkilde]]
* Kantor ved Aarhus Domkirke [[Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)]]
* Drejer [[Johannes Liisberg]]
* Drejer [[Johannes Liisberg (1757-1844)]]
* Købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galten Bech]]
* Købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)]]
* Maler [[Jørgensen]]
* Kunstmaler [[Søren Møller Jørgensen (1794-1873)]]
* Ritmester og generalmajor [[H. A. Juel]]
* Ritmester og generalmajor [[Hans Adolph Juel (1789-1874)]]
* Pastor [[Jacob Steenberg]]
* Pastor [[Jacob Steenberg (1783-1875)]]
* Rektor [[Hans Henrich Blache]] som skrev adskillige viser og sange til selskabet
* Rektor [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]] som skrev adskillige viser og sange til selskabet
* Kaptajn og stadsmusicant [[Peter Albrecht]]  
* Kaptajn og stadsmusikant [[Peder Albrecht (1770-1851)]]  
* Rektor [[J. Stougaard]]
* Rektor [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* Borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]]
* Borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]]
* Købmand [[Hans Raae]]
* Købmand [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]
* Agent [[J. Røgind]]
* Agent [[Jens Pedersen Røgind (1760-1841)]]
* Birkedommer [[Christen Rasmussen]]
* Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)]]
* Agent og købmand [[Harboe Meulengracht]]
* Agent og købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)]]
* Kammerherre og stiftsamtmand [[Torkild Christian Dahl]]
* Kammerherre og stiftsamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
* Oberst [[Julius Høegh-Guldberg]]
* Oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]]
* Stiftsfysikus [[Hans Christian Weis]]
* Stiftsfysikus [[Hans Christian Weis (1811-1882)]]
* Krigsråd [[J. Ahnfeldt]]
* Krigsråd [[Johan Hendrich Ahnfeldt (1782-1850)]]
* Oliemøller [[Christian Bang]]
* Oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)]]
* Justitsråd [[L. Fabricius]]
* Justitsråd [[Lars Schurman Fabricius (1805-1880)]]
* Købmand [[Jens Pedersen Hammershøj]]
* Købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)]]
* Købmand [[H. C. Liisberg]]
* Købmand [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)]]
* Vinhandler [[Frans Fulling]]
* Vinhandler [[Frantz Fulling (1780-1840)]]
* Ritmester [[Freisleben]]
* Ritmester [[Johannes Freisleben (1795-1873)]]
* [[Arveprins Frederik Ferdinand]]
* [[Arveprins Frederik Ferdinand]]
* [[Arveprinsesse Caroline]]
* [[Arveprinsesse Caroline]]
* Stiftsamtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]
* Stiftsamtmand [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]
* Biskop [[Gerhard Peter Brammer|G. P. Brammer]]
* Biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]]
* Toldinspektør og justitsråd [[A. Muller]]
* Toldinspektør og Justitsråd [[Johan Michael Andreas Müller|Johan Michael Andreas Müller (1805-1881)]]
* [[Christian R. Ottestrøm]]
* Landsoverretsprokurator [[Christian Rasmus Otterstrøm (1795-1876)]]
* [[Johannes Magnus Mørk]]
* Redaktør [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]
* Købmand [[Hans Broge]]
* Købmand [[Hans Broge (1822-1908)]]
* Arkitekt [[Thorkel Møller]]
* Arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)]]  
* Malermester [[Laurits Kruse]]
* Malermester [[Lauritz Peter Kruse (1834-1916)]]
* Læge [[Anton Hansen]]
* Læge [[Anton Andreas Ditlev Hansen (1826-1891)]]
* Adjunkt [[Th. Schaldemose]]
* Adjunkt [[Peder Gotthold Theodor Schaldemose (1824-1897)]]
* Prokurator [[Otto Henrik Nors|O.H. Nors]]
* Prokurator [[Otto Henrik Nors (1821-1875)]]
* Rådmand [[Hans Laurits Hendric Bering Liisberg|Liisberg]]
* Rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)]]
* Kammerjunker [[R. v. Scholten]]
* Kammerjunker [[Hans Rudolph von Scholten|Hans Rudolph von Scholten (1816-1895)]]
* Oberst [[Stephan Ankjær]]
* Oberst [[Stephan Ankjær (1820-1892)]]
* Overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]
* Overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)]]
* Kammerherre og oberst [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz|F. C. A. Bauditz]]
* Kammerherre og oberst [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz|Ferdinand Carl Adolph Bauditz (1811-1866)]]
* Postmester [[Johan Ludvig Federspiel]]
* Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]]
* Købmand [[Emil Secher]]  
* Købmand [[Carl Emil Secher (1818-1890)]]  
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]]
* Overlærer [[Letzer Kleisdorff|Letzer Kleisdorff (1832-1913)]]
* Skolebestyrer [[Peter Bernhard Fenger ]]
* Skolebestyrer [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)]]
* Overretssagfører [[Christian Ludvig Kier ]]
* Overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)]]
* Læge [[Christian Grauer]]
* Læge [[Niels Christian Schack Grauer (1852-1914)]]
* Overretssagfører [[Christian Selmer]]
* Overretssagfører [[Hans Christian Joachim Selmer (1857-1903)]]
* Købmand [[F. D. Matzen]]
* Købmand [[Frederik Danus Matzen (1848-1916)]]
* Overlæge [[Emil Muller]]
* Overlæge [[Emil Müller (1859-1912)]]
* Læge [[Knud Ove Bayer ]]
* Læge [[Knud Ove Bayer|Knud Ove Bayer (1864-1928)]]
* Overretssagfører [[O. Gulmann]]
* Overretssagfører [[Otto Knud Gulmann (1873-1948)]]
* Stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]
* Stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)]]
* Læge [[Anders Hvass Winge]]
* Læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)|Anders Hvass Winge (1865-1948)]]
* Apoteker [[Martin Niels Reimers]]
* Apoteker [[Martin Niels Reimers|Martin Niels Reimers (1874-1963)]]
* Fuldmægtig [[Nicolai August Kiørboe]]
* Fuldmægtig [[Nicolai August Kiørboe|Nicolai August Kiørboe (1882-1926)]]
* Læge [[Charles Marius Christian Jørgensen]]
* Læge [[Charles Marius Christian Jørgensen|Charles Marius Christian Jørgensen (1872-1956)]]
* Kaptajn [[H. V. C. Rasmussen]]
* Kaptajn [[H.V.C. Rasmussen]]
* Justistråd [[C. J. Flagstad]]
* Justistråd [[Carl Julius Flagstad (1820-1905)]]
* Bankbogholder [[Frederik Bernhardt Gradtschilling Schack]]
* Bankbogholder [[Frederik Bernhardt Gradtschilling Schack|Frederik Bernhardt Grodtschilling Schack (1849-1876)]]


==Litteratur==
==Litteratur og kilder==
* Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915.  
* Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915.  
* ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832
* ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832
Linje 113: Linje 113:


[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 27. maj 2024, 09:24

Indlæser kort...

Selskabet Polyhymnia var en klub for byens borgere, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Selskabet blev stiftet i 1815 og eksisterede frem til 1978. Selskabet holdt gennem mange år til i Kannikegade 14.

Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia, Kannikegade 14 i 1902.

Stiftelse

Selskabet Polyhymnia blev stiftet den 14. januar 1815 ved at sammenlægge to selskaber: Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus. Navnet Polyhymnia stammer fra den græske mytologi hvor Polyhymnia er sangens, dansens, pantomimens og geometriens muse.

Selskabet Polyhymnia var gennem mange år et mødested, hvor medlemmerne kom for at diskutere, læse i foreningens store bibliotek og tidskriftssamling, komme til baller, teaterforestillinger og for at spille kegler, billard og andre spil. Herudover var selskabet kendt for sin gode mad og vin. Det var også et sted hvor sang, specielt de sange der var udgivet i Polyhymnias sangbog.

Polyhymnia arvede ved sammenlægningen af de to selskaber en dobbelthed, som kom til udtryk i de emner, selskabet dyrkede: litteratur og diskussion samt teater og dramatik. I 1821 kom de første love for selskabet Polyhymnia. Lovene havde ikke færre end 225 paragraffer og derudover en del tillæg. Paragrafferne omhandlede alt fra stiftelsen til bøder og lignende. I 1832 blev der skåret ned i paragrafferne fra 225 til 164.

Selskabets bygninger

Selskabet holdt til i Kannikegade i det hus som tidligere havde tilhørt Kronprindsens Klub. Grunden dækkede Kannikegade 18, også kendt som Kannikegården, Kannikegade 16, Post og telegrafbygningen og Kannikegade 14, hvor Polyhymnia holdt til. Til grunden hørte også en stor have, som medlemmerne brugte om sommeren.

I februar 1846 besluttede Polyhymnia sig for at bygge en ny klubgård. Klubben havde da en gæld på 19.720 Rigsdalere og kunne sælge deres samle bygning for 5.000 Rdl. Den nye bygning blev anslået til at koste 15.000 Rdl. Klubgården stod færdig i 1851 lidt vest for teateret. Ved indvielsen den 14. januar 1851 havde rektor Hans Henrik Blache (1787-1871) skrevet en sang, hvor af første vers lyder:

Et Hus har rejst sig her med høje Sale
Og samler os i Aften første Gang.
Til Samkvems Lyst, til Dans og muter Taler
Det vies skal med Kvad og Harpeklang.
Et herligt Rum sig aabner for vort Øje,
Et mægtigt Vintertelt mod Stormens Hyl,
Det byder efter Dagens Kamp og Møje
Den trætte Aand et Glædens Asyl.

I 1901 blev facaden på bygningen ændret, så den var tilpasset tidens mode. I 1915 solgte selskabet sin bygning og holdt herefter til i nogle lejede lokaler i Hotel Royal.

Polyhymnias Teater

I 1816 åbnede Polyhymnias Teater på en del af grunden i Kannikegade i en bygning kaldet Kannikegården. Opførelsen af teatret gav dog foreningen store økonomiske problemer, da byggeriet blev meget dyrere, end det oprindeligt var anslået til. Dette efterlod selskabet med en stor gæld hos forskellige långivere og medlemmer, som var tæt på at vælte klubben. Det var kun efter en bøn til Kancelliet, at der kom styr på gælden. Teateret havde sin glansperiode frem til 1825, hvor der blev skåret ned på antallet af forestillinger til kun fem årlige forestillinger, hvor der tidligere havde været mange flere.

Medlemskab

I 1859 bestod direktionen af kammerråd Jensen, major og kammerherre Bauditz, konsul I. Mørk, købmand H. Liisberg og købmand Herm. Meyer.

Kontingentet var for udenbys gæster 12 Rigsdalere, indskud 10 Rd., for indenbys 6 Rd. og 5 Rd. Dansende medlemmer skulle betale 5 Rd. for vinteren. [1]

Fremtrædende medlemmer

I sommeren 1902 fik Polyhymnia fint besøg af justitsminister P.A. Alberti og folketingets finansudvalg til frokost. Alberti ses tronende i midten med nr. 18 på maven. Yderst til venstre (nr. 1) er det Peter Sabroe, nr. fire fra venstre (nr. 9) er Harald Otto Jensen (1851-1925), mens den senere borgmester Jakob Jensen ses siddende nr. 2 fra højre.

Af fremtrædende medlemmer i Polyhymnia kan nævnes:

Litteratur og kilder

  • Baumgarten, Torkil: ”Selskabet Polyhymnia gennem 100 aar, 1815-1915” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1915.
  • ”Love for Selskabet Polyhymnia i Aarhuus” udgivet af Selskabet Polyhymnia i 1832
  • Sejrs Sedler
  • Om polyhymnia på Den Store Danske
  1. ↑ Vejviser for Aarhuus Kjøbstad 1859
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Polyhymnia&oldid=92973"