Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]], på [[Vester Allé]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]] | |||
Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
===Fattiggården=== | ===Fattiggården=== | ||
I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | ||