Fattige i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Amts Forsorgshjem 1928.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Amt]]s Forsorgshjem, [[Fattiggården]], på [[Vester Allé]] ca. 1928, fotograf [[Emil Andersen Ebbesen (1891-1931)]], Den Gamle By.]] | |||
Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | Fattigdom - og spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til de '''fattige''' - har altid været noget, et samfund har skullet forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier, der forholdt sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
===Fattiggården=== | ===Fattiggården=== | ||
I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | I 1870 stod Aarhus’ nye [[Fattiggården|fattiggård]] på [[Vester Allé]] færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn, som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Idéen var, at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet. | ||
| Linje 58: | Linje 58: | ||
==== Forladt for ugidelighed ==== | ==== Forladt for ugidelighed ==== | ||
[[Fil:000253138 l.jpg| | [[Fil:000253138 l.jpg|250px|thumb|right|[[Sjællandsgade]] 84-88, hvor familien Reinhardt boede i 1920’erne. Fotograf Poul Pedersen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde. | I 1920’erne boede ægteparret Dagmar og Reinhardt Andersen med deres to drenge på kvisten i [[Sjællandsgade]] [[Sjællandsgade 88|88]]. Familien var jævnligt i kontakt med Fattigvæsenet, fordi Reinhardt var drikfældig og ikke ønskede at arbejde. | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene. | Det sidste Reinhardts journal fortæller er, at han og Dagmar fortsat var fra hinanden, og at Dagmar kæmpede for at forsørge sig selv og børnene. | ||
Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden. | Dagmar og Carls unavngivne hustrus skæbner, som vi kan læse om i Fattigvæsenets arkiv ved Aarhus Stadsarkiv, er ikke bare historien om to kvinder i 1920’ernes Aarhus, men er med til at personificere tusindvis af kvinders liv og historie på samfundets bund for hundrede år siden. | ||
=== Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling === | === Fordomme om fattige kvinder forringede deres behandling === | ||