Aarhus under den kolde krig: Forskelle mellem versioner

Linje 14:

Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.

=== Synlige spor i bybilledet ===

Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.

Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

[[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]

Linje 29:

Linje 33:

I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.

~~=== Synlige spor i bybilledet ===~~

Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.

Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 Befolkningen kunne dog ikke vide sig sikre af den grund. Beskyttelsesrummene ydede ikke beskyttelse mod en fuldtræffer hverken fra konventionelle eller atomare våben. De danske beskyttelsesrum blev bygget til at yde ”rimelig beskyttelse”. Det var kompromisset, som man måtte indgå. At hæve beskyttelsesniveauet ville blive for dyrt, og Civilforsvaret havde hurtigt erkendt, at bygge beskyttelsesrum, der ydede perfekt beskyttelse, var en utopi.
+=== Synlige spor i bybilledet ===
+Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
+Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.
 [[Fil:Fredsbevægelsen lille.jpg|300px|thumb|right|Påskemarcherne i midten af 1980'erne trak aarhusianerne på gaderne i store demonstrationer mod atomoprustningen i Europa. Her bevæger et optog sig gennem Hans Broges Gade i 1984 Foto: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.]]
@@ Linje 29: / Linje 33: @@
 I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne.
-=== Synlige spor i bybilledet ===
-Beskyttelsesrummene er fortsat synlige spor fra den tid, hvor atomtruslen var en del af hverdagen. De er markører i landskabet, eller en del af de steder vi færdes. Selvom de umiddelbart er synlige, falder de i ét med omgivelserne og bliver usynlige for dem, der ikke ved, hvad de skal lede efter.
-Busgadebygningen, betondækningsgravene i midterrabatten på [[Ringgaden]], [[Hipsterhøjen]] i [[Graven]] og flere offentlige parkeringskældre er således beskyttelsesrum bygget i perioden 1940-1970.