12.026
redigeringer
Mårslet Sogn: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1.042: | Linje 1.042: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Mårslet en selvstændig kommune. | [[Fil:Maarsletsogn0 1816-1866.jpg|350px|thumb|right|Kort over Mårslet Sogn med landsbyerne [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]] samt herregårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]] ca. 1840, tegnet af Krüker. Kilde: www.historiskekort.dk.]] | ||
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 5.800 indbyggere, hvoraf 4.690 var registrerede medlemmer af folkekirken. | |||
I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet. | I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet. | ||
| Linje 1.054: | Linje 1.055: | ||
Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]]. | Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]]. | ||
Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den | Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren. | ||
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | ||
| Linje 1.065: | Linje 1.066: | ||
I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet. | I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet. | ||
=== | === Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 === | ||
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole. | |||
* Christen Lauritsen. | |||
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV´s kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603. | |||
* Mikkel Nielsen. | |||
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe. | |||
* Laurits Mikkelsen. | |||
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77. | |||
=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn === | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
|- | |- | ||
! År !! Befolkning | |||
|- | |- | ||
| 1850 || 817 | | 1850 || 817 | ||
|- | |- | ||
| 1901 || | | 1901 || 1.298 | ||
|- | |||
| 1945 || 1.790 | |||
|- | |||
| 1955 || 1.251 | |||
|- | |||
| 1970 || 1.831 | |||
|- | |||
| 1980 || 2.951 | |||
|- | |||
| 1990 || 3.665 | |||
|- | |||
| 2000 || 3.977 | |||
|- | |||
| 2002 || 4.024 | |||
|- | |||
| 2007 || 4.420 | |||
|- | |||
| 2010 || 5.122 | |||
|- | |- | ||
| | | 2015 || 5.643 | ||
|- | |- | ||
| | | 2020 || 5.809 | ||
|- | |- | ||
| | | 2022 || 5.800 | ||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
==Mårslet Sogn på AarhusArkivet == | == Mårslet Sogn på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%A5rslet+Sogn Mårslet Sogn]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=M%C3%A5rslet+Sogn Mårslet Sogn]}} | ||
== Litteratur == | == Litteratur og kilder == | ||
* Trap Danmark, femte udgave, 1963. | * Trap Danmark, femte udgave, 1963. | ||
* Hans Møller, | * Hans Møller, Mårslet...her hvor vi bor, Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, 2014 | ||
* Statistisk Årbog for Århus 2003. | |||
* Sogn.dk. Mårslet Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/maarslet/fakta-om-sognet. | |||
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8105 Mårslet Sogn (Aarhus Kommune). | |||
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | ||