4.520
redigeringer
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15393678287024,10.20181830623826~[[Christiansgades Skole]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15393678287024,10.20181830623826 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg|350px|thumb|right|Christiansgades Skole, 1909.]] | |||
I 1897 blev ønsket om en ny [[Borgerpigeskolen|Borgerpigeskole]] til erstatning for den gamle i [[Vestergade]] 23 fremlagt. Året efter blev det bestemt, at den skulle ligge på [[Bispetoften]] i den sydlige del af [[Vester Allé]].<br> | |||
Den nyopførte '''Christiansgades Skole''', som var tegnet af arkitekt [[C. Harild]], blev taget i brug i 1900. Skolen var opført som et skolehus i to etager med kælder og med plads til 15 normalklasser samt en gymnastiksal. Overlærerboligen var placeret ud mod Vester Allé. Det var den første skole i Aarhus, hvor alle lokaler fandtes i samme bygning.<br> | |||
Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br> | Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br> | ||
[[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg| | [[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg|350px|thumb|right|Elever på Christiansgades Skole, 1902. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | ||
==Skolens lærere== | ==Skolens lærere== | ||
[[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901 | [[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901. I 1916 afløste hun som 42-årig [[Arnstrup]] som overlærer og blev dermed første kvinde i en kommunal lederstilling i Aarhus. Den seminarieuddannede forfatter [[Richardt Gandrup]] var lærer ved skolen fra 1925 til 1935, og det var hans fortjeneste, at Pigekoret fra Christiansgades Skole blev efterspurgt til udenbys koncerter og radiotransmissioner som et af landets fineste skolekor. Med koncerter i Viborg og [[Aarhus Domkirke|Aarhus]] Domkirker i 1935 sluttede et smukt kapitel i skolens historie. | ||
===Som handelsskole=== | ===Som handelsskole=== | ||
Efter flytningen til Christiansgade i 1900 blev det muligt at forøge skolens elevtal og oprette to parallelforløb. I tiden, der fulgte, øgedes elev- og klassetal yderligere, og der gik for det meste mellem 500 og 600 piger | Efter flytningen til Christiansgade i 1900 blev det muligt at forøge skolens elevtal og oprette to parallelforløb. I tiden, der fulgte, øgedes elev- og klassetal yderligere, og der gik for det meste mellem 500 og 600 piger på skolen. Men aarhusianerne flyttede fra midtbyen, og i begyndelsen af 1960'erne besluttede skolemyndighederne, at den nye [[Frydenlundskolen]], som i perioden 1960-1967 blev bygget i den vestligste del af kommunen tæt på grænsen til [[Hasle]], fra 1962 skulle erstatte Christiansgades gamle pigeskole med nu kun et par hundrede elever fordelt på ni klasser. [[Aarhus Købmandsskole|Århus Handelsstandsforenings Handelsskole]] (fra 1970 Århus Købmandsskole), som hidtil havde klaret sig med lejemål i [[Paradisgades Skole]] og [[Frederiks Allés Skole]], overtog herefter de ledige bygninger og indrettede dem til brug for handelsskoleundervisningen. | ||
Aarhus kommunale Fortsættelsesskole | Aarhus kommunale Fortsættelsesskole blev i 1916 oprettet for elever, som forlod skolen efter syv års skolegang. I løbet af kort tid udviklede fortsættelsesskolen sig til en ren pigeskole, og som sådan havde den til huse i Christiansgades Skole. | ||
I dag er [[Folkeoplysningens Hus]] placeret på adressen. | I dag er [[Folkeoplysningens Hus]] placeret på adressen. | ||
| Linje 62: | Linje 70: | ||
Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole. | Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole. | ||
=== Se også === | |||
* [[Skolevæsenet i Aarhus]] | |||
== Christiansgades Skole på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110620}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 74: | Linje 88: | ||
*Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen) | *Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen) | ||
*Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen. | *Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen. | ||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||