4.024
redigeringer
Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Rudolf frimodt.jpg|350px|thumb|right|Rudolf Frimodt Clausen]] | [[Fil:Rudolf frimodt.jpg|350px|thumb|right|Rudolf Frimodt Clausen]] | ||
[[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50-års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Rudolf Frimodt Clausen''' var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu | '''Rudolf Frimodt Clausen''' (født den 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død den 7. marts 1950 i Aarhus) var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu og kan dermed stadig ses i bybilledet. | ||
Rudolf Frimodt Clausen døde som følge af en trafikulykke og ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru. | |||
Han var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus [[Johannes Clausen (1830-1905)|Johannes Clausen]] og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. | |||
Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre. | Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Arbejde === | === Arbejde === | ||
Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham. | Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus, og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)|Henrik Nicolai Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham. | ||
Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Omkring århundredeskiftet havde Clausen tegnestue på [[Store Torv 3]]. | Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Omkring århundredeskiftet havde Clausen tegnestue på [[Store Torv 3]]. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | ||
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt | I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter blandt andet hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek. | ||
Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)]] som kompagnon, og sammen stiftede de [[Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen]]. | Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)|Ejnar Høvring Nielsen]] som kompagnon, og sammen stiftede de [[Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen]]. | ||
Desuden var han medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937. | Desuden var han medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
* [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]], [[ Skt. Pauls Gade]] (1891) | * [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]], [[ Skt. Pauls Gade]] (1891) | ||
* Nybygning og ombygning for [[Århus Oliefabrik]] (1891-1950); | * Nybygning og ombygning for [[Århus Oliefabrik]] (1891-1950); | ||
* [[Cykelfabrikken Dania]], [[Trøjborgvej]](1896) | * [[Cykelfabrikken Dania]], [[Trøjborgvej]] 8 (1896) | ||
* [[OMA|Otto Mønsteds Margarinefabrik]], [[Vestergade]] (1896-1910) | * [[OMA|Otto Mønsteds Margarinefabrik]], [[Vestergade]] (1896-1910) | ||
* Nybygning og ombygning for bryggeriet [[Ceres]] (1899-1930) | * Nybygning og ombygning for bryggeriet [[Ceres]] (1899-1930) | ||
* Kontor- og fabriksbygning for [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S]] (1899) | * Kontor- og fabriksbygning for [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S]] (1899) | ||
* [[Skt. Clemens Apotek]], [[Studsgade 40]] (1900) | * [[Skt. Clemens Apotek]], [[Studsgade 40]] (1900) | ||
* [[ | * [[Sct. Pauls Apotek]], [[Jægergårdsgade 76]] (1900) | ||
* [[Marselisborg Kostskole]] (1904) | * [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Kostskole]] (1904) | ||
* Kontor- og fabriksbygning for [[FDB]] (1905-07) | * Kontor- og fabriksbygning for [[FDB fabrikkerne|FDB]] (1905-07) | ||
* Kirurgisk afdeling med mere på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-08) | * Kirurgisk afdeling med mere på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-08) | ||
* Medicinsk afdeling med mere på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-20) | * Medicinsk afdeling med mere på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-20) | ||