Skæring Skole: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg|400px|thumb|right|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar N. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]

På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.  

De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten|bugten] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj.  Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.

Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig.  Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej.  Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.  

Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.