4.024
redigeringer
Christiansgades Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15393678287024,10.20181830623826~[[Christiansgades Skole]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.15393678287024,10.20181830623826 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Christiansgades_Skole.jpg|350px|thumb|right|Christiansgades Skole 1909.]] | |||
I 1897 blev ønsket om en ny [[Borgerpigeskolen|Borgerpigeskole]] til erstatning for den gamle i [[Vestergade]] 23 fremlagt. Året efter blev det bestemt, at den skulle ligge på [[Bispetoften]] i den sydlige del af [[Vester Allé]].<br> | |||
Den nyopførte Christiansgades Skole, som var tegnet af arkitekt [[C. Harild]], blev taget i brug i 1900. Skolen var opført som et skolehus i to etager med kælder og med plads til 15 normalklasser og en gymnastiksal. Overlærerboligen var placeret ud mod Vester Allé. Det var den første skole i Aarhus, hvor alle lokaler fandtes i samme bygning.<br> | |||
Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br> | Mellem- og realskolen blev oprettet i 1906, men den gamle borgerskoleundervisning fortsatte i endnu nogle år, således at eleverne efter 4. klasse kunne gå videre i enten den fireårige mellemskole eller den treårige borgerskole. Indskrivning af betalingselever skete sidste gang i foråret 1909, og skolebetalingen ophørte med udgangen af marts 1912.<br> | ||
[[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg| | [[Fil:Elever_Christiansgades_skole.jpg|350px|thumb|right|Elever på Christiansgades Skole 1902. Fotograf ukendt. Den Gamle Bys billedarkiv.]] | ||
==Skolens lærere== | ==Skolens lærere== | ||
[[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901 | [[Theodora Müller]] havde været ansat ved skolen siden 1901. I 1916 afløste hun som 42-årig [[Arnstrup]] som overlærer og blev dermed første kvinde i en kommunal lederstilling i Aarhus. Den seminarieuddannede forfatter [[Richardt Gandrup]] var lærer ved skolen fra 1925 til 1935, og det var hans fortjeneste, at Pigekoret fra Christiansgades Skole blev efterspurgt til udenbys koncerter og radiotransmissioner som et af landets fineste skolekor. Med koncerter i Viborg og [[Aarhus Domkirke|Aarhus]] Domkirker i 1935 sluttede et smukt kapitel i skolens historie. | ||
===Som handelsskole=== | ===Som handelsskole=== | ||
Efter flytningen til Christiansgade i 1900 blev det muligt at forøge skolens elevtal og oprette to parallelforløb. I tiden, der fulgte, øgedes elev- og klassetal yderligere, og der gik for det meste mellem 500 og 600 piger | Efter flytningen til Christiansgade i 1900 blev det muligt at forøge skolens elevtal og oprette to parallelforløb. I tiden, der fulgte, øgedes elev- og klassetal yderligere, og der gik for det meste mellem 500 og 600 piger på skolen. Men aarhusianerne flyttede fra midtbyen, og i begyndelsen af 1960'erne besluttede skolemyndighederne, at den nye [[Frydenlundskolen]], som i perioden 1960-1967 blev bygget i den vestligste del af kommunen tæt på grænsen til [[Hasle]], fra 1962 skulle erstatte Christiansgades gamle pigeskole med nu kun et par hundrede elever fordelt på ni klasser. [[Aarhus Købmandsskole|Århus Handelsstandsforenings Handelsskole]] (fra 1970 Århus Købmandsskole), som hidtil havde klaret sig med lejemål i [[Paradisgades Skole]] og [[Frederiks Allés Skole]], overtog herefter de ledige bygninger og indrettede dem til brug for handelsskoleundervisningen. | ||
Aarhus kommunale Fortsættelsesskole | Aarhus kommunale Fortsættelsesskole blev i 1916 oprettet for elever, som forlod skolen efter syv års skolegang. I løbet af kort tid udviklede fortsættelsesskolen sig til en ren pigeskole, og som sådan havde den til huse i Christiansgades Skole. | ||
I dag er [[Folkeoplysningens Hus]] placeret på adressen. | I dag er [[Folkeoplysningens Hus]] placeret på adressen. | ||
| Linje 30: | Linje 38: | ||
Mens jeg endnu gik på Christiansgades Skole var fattiggården der stadig og i den forreste af bygningerne, der lå langs Vester Alle, var der fritidshjem om dagen og ungdomsklub om aftenen. På fattiggården kunne man købe træ, både optændingspinde, der var bundtet, og pejsebrænde. | Mens jeg endnu gik på Christiansgades Skole var fattiggården der stadig og i den forreste af bygningerne, der lå langs Vester Alle, var der fritidshjem om dagen og ungdomsklub om aftenen. På fattiggården kunne man købe træ, både optændingspinde, der var bundtet, og pejsebrænde. | ||
De første drenge på skolen blev indmeldt i 1. klasse i 1952. I de år, jeg gik på skolen, havde man et spor fra 1.-5. klasse, derefter skulle alle i Aarhus til optagelsesprøve, og hvis man bestod den, kunne man komme i mellemskolen, enten på Christiansgades Skole, [[Munkegades Skole]] (som kun var for drenge), [[Finsensgades Skole]] eller Fjordsgades Skole, som var fællesskoler. Der blev højst optaget 5-6 elever fra hver 5. klasse. Bestod man ikke optagelsesprøven, kunne man prøve igen i 6. klasse - og så var løbet kørt. Hvis man blev optaget, gik man i 1.-4. mellem, som blev afsluttet med en mellemskoleeksamen og derefter kom man i realklassen, som så blev afsluttet med en realeksamen - altså 10 år i alt. | De første drenge på skolen blev indmeldt i 1. klasse i 1952. I de år, jeg gik på skolen, havde man et spor fra 1.-5. klasse, derefter skulle alle i Aarhus til optagelsesprøve, og hvis man bestod den, kunne man komme i mellemskolen, enten på Christiansgades Skole, [[Ny Munkegades Skole|Munkegades Skole]] (som kun var for drenge), [[Finsensgades Skole]] eller Fjordsgades Skole, som var fællesskoler. Der blev højst optaget 5-6 elever fra hver 5. klasse. Bestod man ikke optagelsesprøven, kunne man prøve igen i 6. klasse - og så var løbet kørt. Hvis man blev optaget, gik man i 1.-4. mellem, som blev afsluttet med en mellemskoleeksamen og derefter kom man i realklassen, som så blev afsluttet med en realeksamen - altså 10 år i alt. | ||
De 5 første år af min skolegang var på [[Samsøgades Skole|Samsøgade skole]] og det var noget turbulent for det var jo under krigen og om sommeren blev skolen taget af tyskerne og vi kom så i [[Skovvangskolen]] og skulle gå helt ovre fra hjørnet af [[Samsøgade]] og helt over til Skovvangskolen i første klasse. Også om vinteren hvor det var mørkt og koldt. Det var ikke spændende. Jeg oplevede også da universitetet blev bombet. Jeg var på vej hjem fra skole og kom ned ad [[Randersvej]] og ind gennem [[Universitetsparken]] ind mod [[Naturhistorisk Museum]], da vi hørte flyene komme hen over os og hørte bomberne faldt. Min mor havde altid lært mig at hvis jeg var nær skolen, skulle jeg løbe derhen, eller til hospitalet eller hjem, hvis det var nærmere. Men vi løb så over på hospitalet og over Randersvej kunne vi se hvordan bomberne faldt ned over [[Aarhus Universitet|universitetet]]. | De 5 første år af min skolegang var på [[Samsøgades Skole|Samsøgade skole]] og det var noget turbulent for det var jo under krigen og om sommeren blev skolen taget af tyskerne og vi kom så i [[Skovvangskolen]] og skulle gå helt ovre fra hjørnet af [[Samsøgade]] og helt over til Skovvangskolen i første klasse. Også om vinteren hvor det var mørkt og koldt. Det var ikke spændende. Jeg oplevede også da universitetet blev bombet. Jeg var på vej hjem fra skole og kom ned ad [[Randersvej]] og ind gennem [[Universitetsparken]] ind mod [[Naturhistorisk Museum]], da vi hørte flyene komme hen over os og hørte bomberne faldt. Min mor havde altid lært mig at hvis jeg var nær skolen, skulle jeg løbe derhen, eller til hospitalet eller hjem, hvis det var nærmere. Men vi løb så over på hospitalet og over Randersvej kunne vi se hvordan bomberne faldt ned over [[Aarhus Universitet|universitetet]]. | ||
Da Skovvangskolen blev taget, fik jeg undervisning på både [[N. | Da Skovvangskolen blev taget, fik jeg undervisning på både [[N. Kochs Skole|Kock skole]] og Christiansgade skole. Efter krigen ændrede man skoleåret fra at gå fra april til april til at starte i august og så havde man sommeren til at renovere de skoler, som tyskerne havde haft. I Samsøgade skole havde tyskerne haft hestestald i aulaen, så det så jo frygteligt ud. Jeg kom tilbage til Samsøgade skole i 1945 og så skulle jeg i mellemskole i 1947, men der var kun mellemskole på få af skolerne - Fjordsgade og Finsensgade og det var blandede skoler. Så var der Christiansgade og Munkegade og det var henholdsvis pige- og drenge skole. Der var kun de fire og det er utroligt, når man tænker på hvor mange børn, der var i Aarhus på det tidspunkt. Kun fire steder kunne man gå i mellemskole. Så man skulle til optagelsesprøve - for som min gamle klasselærer sagde - "de skummer jo lige fløden". Man tog kun dem, der bestod prøven. | ||
Jeg var så heldig at komme i Christiansgade skole, og jeg synes vitterligt det var et held. Ikke at Samsøgade var en dårlig skole, men der var en anden disciplin på Samsøgade. Kæft, trit og retning. Vi stod i rækker før vi skulle gå ind i skolen om morgenen og ve den arme synder der bare kom til at dreje hovedet. Gårdvagterne gik rundt med sådan nogle små legetøjsstokke og så fik man en over hovedet med den. Der gik også drenge deroppe, og de to store indgange var opdelt i en pige- og en drengeindgang og der var nærmest en usynlig streg i skolegården. Den tættest på Ny Munkegade var pigeindgangen. Hvis man kom over på den forkerte side, blev man stillet op ad væggen til spot og spe for alle knægtene. Der var lidt mere kadaverdisciplin. Derfor var det pragtfuldt at komme i Christiansgade skole. Der var simpelthen en ånd deroppe, som gjorde én glad. Der var vel problemer lige så vel som andre steder, men tonen var en anden. | Jeg var så heldig at komme i Christiansgade skole, og jeg synes vitterligt det var et held. Ikke at Samsøgade var en dårlig skole, men der var en anden disciplin på Samsøgade. Kæft, trit og retning. Vi stod i rækker før vi skulle gå ind i skolen om morgenen og ve den arme synder der bare kom til at dreje hovedet. Gårdvagterne gik rundt med sådan nogle små legetøjsstokke og så fik man en over hovedet med den. Der gik også drenge deroppe, og de to store indgange var opdelt i en pige- og en drengeindgang og der var nærmest en usynlig streg i skolegården. Den tættest på Ny Munkegade var pigeindgangen. Hvis man kom over på den forkerte side, blev man stillet op ad væggen til spot og spe for alle knægtene. Der var lidt mere kadaverdisciplin. Derfor var det pragtfuldt at komme i Christiansgade skole. Der var simpelthen en ånd deroppe, som gjorde én glad. Der var vel problemer lige så vel som andre steder, men tonen var en anden. | ||
| Linje 62: | Linje 70: | ||
Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole. | Det at der ikke var drenge på skolen gjorde os nok meget tøsede - der var ingen modvægt, men på den anden side har vi måske så fået lidt friere hænder, men vi var meget autoritetstro. Det år jeg gik ud, kom der drenge på Christiansgade skole. Vi glædede os alle til at slutte skolegangen, men vi tudede alle sammen den dag vi skulle forlade skolen. Det var en god skole. Den følte jeg mig virkelig knyttet til - det var min skole. | ||
=== Se også === | |||
* [[Skolevæsenet i Aarhus]] | |||
== Christiansgades Skole på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110620}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 74: | Linje 88: | ||
*Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen) | *Århus Stiftstidende, 29. jan. 1990: Han startede med at gå med slips og sige "De" (om Hans Peter Skøtts 25 års jubilæum på Købmandsskolen) | ||
*Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen. | *Aarhus Amtstidende, 26. marts 1942: Kvinden og hjemmet. Skolebørn er kun uartige, når de keder sig. En samtale med kommunelærerinde frk. Hulda Pedersen. | ||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||