11.650
redigeringer
Riis Skov: Forskelle mellem versioner
→Litteratur & kilder
Kurt L (diskussion | bidrag) m (→Kilde: døde link juli 2018) |
|||
| (13 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Riis skov styrelsen for dataforsyning og infrastruktur.JPG|350px|thumb|right|Kort over Riis Skov.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]] | |||
[[Fil:Dronning margretes mindesten, 1913, Hans Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Dronning Margretes mindesten i 1913]] | [[Fil:Dronning margretes mindesten, 1913, Hans Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Dronning Margretes mindesten i 1913]] | ||
'''Riis Skov''' (ofte også benævnt "Ris Skov" eller "Risskov" som bydelen med postnummeret 8240) er et skovområde beliggende tæt på [[Trøjborg]] og [[Risskov]] i det nordlige Aarhus. | |||
'''Riis Skov''' er et skovområde beliggende tæt på [[Trøjborg]] og [[Risskov]] i det nordlige Aarhus. | |||
=== Dronning Margrete den 1. === | === Dronning Margrete den 1. === | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Lystskov === | === Lystskov === | ||
I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus borgere. I skoven lå der flere spisesteder så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Salonen]] og et traktørsted på [[Ferdinandspladsen]]. Traktørstedet lå ved siden af den i 1880 opførte [[Skydepavillonen|Skydepavillon]], der var tilholdssted for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], som stadig holder til i bygningen. Traktørstedet blev nedrevet i 1924. | |||
I 1800-tallet begyndte Riis Skov at blive brugt som en lystskov for Aarhus borgere. I skoven lå der flere spisesteder så som [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], [[Salonen]] og et traktørsted på [[Ferdinandspladsen]]. Traktørstedet | |||
=== Ramsløg === | === Ramsløg === | ||
Hvis man går i Riis Skov en forårsdag | Hvis man går i Riis Skov en forårsdag vil man kunne lugte den skarpe duft af ramsløg. Ramsløgene dækker store dele af skovbunden. Der er beviser for, at ramsløg fandtes i Riis Skov i 1700-tallet. Rundt omkring i Danmark har man fundet pollen fra planten, der kan dateres tilbage til Middelalderen, hvis ikke bondestenalderen. | ||
Der har tidligere været en myte om, at det skulle være de spanske soldater, der i 1808 holdt til i Aarhus, der havde plantet ramsløgene som en form for hævn mod lokalbefolkningen. Aarhusianerne havde efter sigende behandlet de spanske allierede dårligt under deres ophold i 1808, så de sørgede for, at skoven skulle stinke fælt som straf for ugæstfriheden. | |||
En anden myte udspiller sig 40 år senere, i 1848, hvor tyske soldater ligeledes ville hævne sig ved at plante de ildelugtende løg i Riis Skov. Ramsløgene blev altså tillagt langt mere negative egenskaber dengang, end de gør i dag, hvor deres skarpe lugt er blevet til en eksotisk duft. | |||
=== Meteoritten i Riis Skov === | === Meteoritten i Riis Skov === | ||
[[Fil:Meteornedfald, 1966, Børge Venge.jpg| | [[Fil:Meteornedfald, 1966, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Mindestenen for meteoritnedslaget i Riis Skov fra 1966]] | ||
Riis Skov blev i 1951 ramt af en [[Meteornedslaget ved Århus 1951|meteorit]] på størrelse med en barnehånd. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København. I Riis Skov findes der en mindesten over hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt for mindestenen over dronning Margrete. | Riis Skov blev i 1951 ramt af en [[Meteornedslaget ved Århus 1951|meteorit]] på størrelse med en barnehånd. Meteoritten findes i dag på Geologisk Museum i København. I Riis Skov findes der en mindesten over hvor meteoritten landede. Stenen findes ikke langt for mindestenen over dronning Margrete. | ||
| Linje 26: | Linje 29: | ||
I skoven ligger stadig lyststedet Salonen som senere blev til Sjette Frederiks Kro. Det er også muligt at få fra skoven til [[Den Permanente Søbadeanstalt]] som ligger ned mod havet. | I skoven ligger stadig lyststedet Salonen som senere blev til Sjette Frederiks Kro. Det er også muligt at få fra skoven til [[Den Permanente Søbadeanstalt]] som ligger ned mod havet. | ||
== | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1942 Riis Skov]}} | |||
==Litteratur & kilder== | |||
* Helge Daus, ''"Riis Skov - Europas mest besøgte skov"'', Forfatterforlaget ATTIKA, 2010 | |||
* Annette Damgaard Hansen, ''"Aarhus markers hemmeligheder : viden, betragtninger og undersøgelser"'', 2023 | |||
* Bernhardt Jensen, ''Som Århus morede sig'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1966 | |||
[[Kategori: Skove]] | [[Kategori: Skove]] | ||
[[Kategori: Indtil 1536]] | [[Kategori: Indtil 1536]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||