154
redigeringer
Fengers Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''- Århus private Realskole - Århus Akademis Skole -''' | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.162472, 10.208041~[[Thunøgade 2A]]; | |||
|width=350 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.162472, 10.208041 | |||
|align=right | |||
}}</div>'''- Århus private Realskole - Århus Akademis Skole -''' | |||
Med den unge teolog, [[H.E. Meyling]], som første leder af det, der senere skulle blive til '''Fengers Skole''', fik forberedelsesskolen i arkitekt Schrøders gård på hjørnet af [[Fredens Torv]] og [[Fredensgade]] nok et anstrøg af Grundtvig og dennes skoletanker, men alene dette at skulle forberede til latinskolen "med al dens væsen" betød naturligvis, at det ikke blev den frie, men den eksamensbetonede skole, der fremover skulle tages bestik af. | Med den unge teolog, [[H.E. Meyling]], som første leder af det, der senere skulle blive til '''Fengers Skole''', fik forberedelsesskolen i arkitekt Schrøders gård på hjørnet af [[Fredens Torv]] og [[Fredensgade]] nok et anstrøg af Grundtvig og dennes skoletanker, men alene dette at skulle forberede til latinskolen "med al dens væsen" betød naturligvis, at det ikke blev den frie, men den eksamensbetonede skole, der fremover skulle tages bestik af. | ||
| Linje 5: | Linje 12: | ||
Allerede 1874 tildelte ministeriet Fengers Skole eksamensret til almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen), og paradoksalt nok blev den herefter meget søgte skole Latinskolens uglesete konkurrent, hvor det med udgangspunktet in mente havde været forventeligt med en alliance mellem de to skoler. Sådan gik det ikke. Fordi [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] i begyndelsen af 1870´erne, da latinskolen skulle afgive de to nederste klasser, valgte at kaste sine øjne, ikke på Meyling, men på den purunge [[Peder Mortensen Albeck|"Palle Morten" Albeck]], der året efter Meyling i 1867 oprettede en ny pogeskole i byen og snart skulle vise sig at blive en opgående komet på det aarhusianske firmament. | Allerede 1874 tildelte ministeriet Fengers Skole eksamensret til almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen), og paradoksalt nok blev den herefter meget søgte skole Latinskolens uglesete konkurrent, hvor det med udgangspunktet in mente havde været forventeligt med en alliance mellem de to skoler. Sådan gik det ikke. Fordi [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] i begyndelsen af 1870´erne, da latinskolen skulle afgive de to nederste klasser, valgte at kaste sine øjne, ikke på Meyling, men på den purunge [[Peder Mortensen Albeck|"Palle Morten" Albeck]], der året efter Meyling i 1867 oprettede en ny pogeskole i byen og snart skulle vise sig at blive en opgående komet på det aarhusianske firmament. | ||
Som taber i kampen om at opnå status som forberedelsesskole til latinskolen tog Meyling konsekvensen. I 1872 forlod han som en skuffet mand byen for at lade sig kalde til et embede som sognepræst. Det blev en anden teolog, [[Peter | Som taber i kampen om at opnå status som forberedelsesskole til latinskolen tog Meyling konsekvensen. I 1872 forlod han som en skuffet mand byen for at lade sig kalde til et embede som sognepræst. Det blev en anden teolog, [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)]], som tog over. Skolen kom i folkemunde til at bære hans navn, og Fenger blev skolen en fremragende leder gennem en menneskealder og i byen en skattet og velrenommeret medborger, indtil han efter i 1910 at have solgt sin skole bosatte sig i København. Cand. Fengers private Realskole havde da for længst taget navneforandring til '''Århus Private Realskole'''. | ||
Om starten i Aarhus i 1860´erne fortæller Meyling i 1915, da han var en ældre herre på vej til de 80, at han, for at kunne få pladsproblemerne løst, havde truffet aftale med "en [[ Brangstrup|frøken Brangstrup]], der i mange år havde styret en forberedelsesskole, men agtede at nedlægge den ved nytårstid". Frk. Brangstrup er formentlig den frk. Brendstrup, skoledirektør [[Christian Buur]] omtaler i sin bog om Aarhus Skolevæsen fra 1849 til 1929, og som ifølge det her oplyste skulle have åbnet sin skole i 1865. Forholder det sig sådan, kan Fengers Skole, som fejrede sit 100 års jubilæum i 1966, føje endnu et år til sin alder, men i skrivende stund med et "notabene" gående ud på, at skolen med sin lukning i 1968 ikke længere er at finde blandt klassikerne i det århusianske skolebillede. | Om starten i Aarhus i 1860´erne fortæller Meyling i 1915, da han var en ældre herre på vej til de 80, at han, for at kunne få pladsproblemerne løst, havde truffet aftale med "en [[ Brangstrup|frøken Brangstrup]], der i mange år havde styret en forberedelsesskole, men agtede at nedlægge den ved nytårstid". Frk. Brangstrup er formentlig den frk. Brendstrup, skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] omtaler i sin bog om Aarhus Skolevæsen fra 1849 til 1929, og som ifølge det her oplyste skulle have åbnet sin skole i 1865. Forholder det sig sådan, kan Fengers Skole, som fejrede sit 100 års jubilæum i 1966, føje endnu et år til sin alder, men i skrivende stund med et "notabene" gående ud på, at skolen med sin lukning i 1968 ikke længere er at finde blandt klassikerne i det århusianske skolebillede. | ||
Fra Fredens Torv gik vejen over en bagbygning i [[Søndergade]] til den for længst nedrevne Guldbergske ejendom i [[Klostergade]] 14. Pladsproblemer forfulgte skolen, og i 1877 købte Fenger ejendommen Nørrebrogade 6 (siden [[Nørreport]] 24) for i det tidligere forlystelsesetablissement "Sommerlyst" at indrette en skole, som kunne honorere de krav, realskolen med rette kunne stille. Her på hjørnet af Kærlighedsstien havde skolen til huse, indtil den nye ejer, cand.polyt. [[Axel Hansen]], som fulgte efter [[B.A. Brandt]] (1910-1917), i 1918 flyttede skolen til overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kiers]] flotte og smukt beliggende villa i [[Thunøgade]] 2 A og dermed til det sted, som blev skolens hjemsted i det følgende halve århundrede frem til lukningen i 1968. | Fra Fredens Torv gik vejen over en bagbygning i [[Søndergade]] til den for længst nedrevne Guldbergske ejendom i [[Klostergade]] 14. Pladsproblemer forfulgte skolen, og i 1877 købte Fenger ejendommen Nørrebrogade 6 (siden [[Nørreport]] 24) for i det tidligere forlystelsesetablissement "Sommerlyst" at indrette en skole, som kunne honorere de krav, realskolen med rette kunne stille. Her på hjørnet af Kærlighedsstien havde skolen til huse, indtil den nye ejer, cand.polyt. [[Axel Hansen]], som fulgte efter [[B.A. Brandt]] (1910-1917), i 1918 flyttede skolen til overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kiers]] flotte og smukt beliggende villa i [[Thunøgade]] 2 A og dermed til det sted, som blev skolens hjemsted i det følgende halve århundrede frem til lukningen i 1968. | ||
| Linje 22: | Linje 29: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Fengers Skole. 100 år. 1866-1966 (1966), Aarhus gennem Tiderne. Bind III (1941). [ | *Fengers Skole. 100 år. 1866-1966 (1966), Aarhus gennem Tiderne. Bind III (1941). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035520 Bestil materiale] | ||
*Regnar Knudsen om de private skoler (s.184-194), Skoler og skolegang i Århus 1930-1970 (1978). [ | *Regnar Knudsen om de private skoler (s.184-194), Skoler og skolegang i Århus 1930-1970 (1978). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05348420 Bestil materiale] | ||
*Finn H. Lauridsen: I privatskole (s.235-254), Århus. Byens Historie. Bind 2. 1 [ | *Finn H. Lauridsen: I privatskole (s.235-254), Århus. Byens Historie. Bind 2. 1 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21942871 Bestil materiale] | ||
====Se også==== | ====Se også==== | ||
| Linje 31: | Linje 38: | ||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | ||