11.873
redigeringer
Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| (16 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte [[Aarhus Bagerlaug|bagerlavet i Aarhus]], at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul. | Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte [[Aarhus Bagerlaug|bagerlavet i Aarhus]], at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul. | ||
[[Fil:Juletræskonfekt.jpg| | [[Fil:Juletræskonfekt.jpg|500px|thumb|right|Annonce for juletræskonfekt og andet godt "til mavens fordærv". Aarhus Stiftstidende 21.12.1861]] | ||
=== Først skal træet spises === | === Først skal træet spises === | ||
Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj. | Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj. | ||
I begyndelsen var julen kun forbeholdt borgerskabets børn, men allerede i 1839 holdt [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|børnehjemmet Aarhus Børneasyl]] en julefest, hvor børnene fik nogle ”klædningsstykker i forhold til deres trang og opførsel”. Fra 1870’erne begyndte velgørende organisationer og fagforeninger at holde juletræsfester for byens fattige børn. Dog meddelte [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] i 1883, at man | I begyndelsen var julen kun forbeholdt borgerskabets børn, men allerede i 1839 holdt [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|børnehjemmet Aarhus Børneasyl]] en julefest, hvor børnene fik nogle ”klædningsstykker i forhold til deres trang og opførsel”. Fra 1870’erne begyndte velgørende organisationer og fagforeninger at holde juletræsfester for byens fattige børn. Dog meddelte [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] i 1883, at man dette år ville uddele gaver uden juletræ ”til forældrenes beroligelse”, da der var forekommet ulykker med de tændte lys. | ||
=== Julegaveræs === | === Julegaveræs === | ||
| Linje 32: | Linje 31: | ||
I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning. | I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning. | ||
[[Fil:jul 2.jpg|250px|thumb| | [[Fil:jul 2.jpg|250px|thumb|right|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]] | ||
=== Sikken voldsom trængsel og alarm === | === Sikken voldsom trængsel og alarm === | ||
| Linje 42: | Linje 41: | ||
=== De aarhusianske juletræer === | === De aarhusianske juletræer === | ||
Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorvet]] i 17. december 1922. Skt. Pauls | Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorvet]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirkeplads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirkeplads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirkeplads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og i 1936 blev det [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur. | ||
Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand [[Oluf Nielsen]] søndag 9. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra [[DA-NO Linjen]]. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev | Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand [[Oluf Nielsen]] søndag 9. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra [[DA-NO Linjen]]. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev sløjfet i begyndelsen af 1970’erne. | ||
Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren. | |||
Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition, at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren. | |||
I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne. | I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne. | ||
=== På gåsejagt === | === På gåsejagt === | ||
[[Fil:Torvedag, 1930'erne, Fredslund Andersen.jpg|thumb| | [[Fil:Torvedag, 1930'erne, Fredslund Andersen.jpg|thumb|right|300px|Julegåsen blev tidligere ofte købt på torvet, som her ved [[Åboulevarden]] i 1930'erne.]] | ||
Til tider kunne de aarhusianske husmødre have problemer med at fremskaffe and eller gås til julemaden, hvis de satsede på at købe den i de sidste dage op til juleaften. Aarhus Stiftstidende rapporterede i 1915 om de sidste indkøb 24. december: ”Efter Gæs og Ænder var der Juleaftensdag livlig Jagt. De var nemlig de fleste Steder ganske udsolgt tidligt paa Formiddagen”. | Til tider kunne de aarhusianske husmødre have problemer med at fremskaffe and eller gås til julemaden, hvis de satsede på at købe den i de sidste dage op til juleaften. Aarhus Stiftstidende rapporterede i 1915 om de sidste indkøb 24. december: ”Efter Gæs og Ænder var der Juleaftensdag livlig Jagt. De var nemlig de fleste Steder ganske udsolgt tidligt paa Formiddagen”. | ||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
=== Bjørne og nisser=== | === Bjørne og nisser=== | ||
[[Fil:Jul Salling, 1965, Jørn Timm.jpg|thumb|300px| | [[Fil:Jul Salling, 1965, Jørn Timm.jpg|thumb|300px|right|Elektriske udstillinger har til alle tider været et hit blandt børn og voksne. Her er det [[Salling]], der i julen 1965 kunne trække drenge i hobevis til med en Märklin-udstilling]] | ||
Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Julius Albert Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke. | |||
I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologiske Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser. | |||
===Julegaver til store og små=== | ===Julegaver til store og små=== | ||
| Linje 92: | Linje 91: | ||
=== Jul for de juleløse === | === Jul for de juleløse === | ||
[[Fil:Julefest på rådhuset, 1956, Børge Venge.jpg|thumb| | [[Fil:Julefest på rådhuset, 1956, Børge Venge.jpg|thumb|right|300px|Julefest for juleløse på [[Aarhus Rådhus]] i 1956.]] | ||
Det var ikke kun i hjemmene i Aarhus, at julemaden var vigtig for at skabe julestemning. På De Gamles Hjem på Trøjborg, byens hospitaler og Fattiggården på Vester Allé sørgede man også for god julemad til de, som af den ene eller anden grund ikke kunne fejre julen hjemme. Også de indsatte i arresten på Vester Allé i 1923 fik lidt ekstra god mad i form af flæskesteg og sødsuppe, og de fik undtagelsesvis lov til at modtage godter fra familie og venner. | Det var ikke kun i hjemmene i Aarhus, at julemaden var vigtig for at skabe julestemning. På De Gamles Hjem på Trøjborg, byens hospitaler og Fattiggården på Vester Allé sørgede man også for god julemad til de, som af den ene eller anden grund ikke kunne fejre julen hjemme. Også de indsatte i arresten på Vester Allé i 1923 fik lidt ekstra god mad i form af flæskesteg og sødsuppe, og de fik undtagelsesvis lov til at modtage godter fra familie og venner. | ||
| Linje 100: | Linje 99: | ||
Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster. | Rådhuset har siden 1950’erne flere gange været vært for jul for de juleløse, hvor dørene åbnes op for byens udsatte. Her blev der ved lange borde serveret julemad og øl i rådhussalen, alt i mens et orkester spillede julen ind for de mange gæster. | ||
===Sne på skinner og gader=== | |||
I 1915 var der snestorm over store dele af Danmark på juleaftensdag – også Aarhus blev ramt. ''”Det ublide Vejr”'', som Århus Stiftstidende kaldte det, forhindrede dog ikke de aarhusianske husmødre i at få de sidste juleindkøb i hus. | |||
Otte år senere var den gal igen. I december 1923 kunne Århus Stiftstidende rapportere: ''”Den voldsomme Snestorm, der Juleaften og Julenat gik over Danmark, har flere Steder anrettet Ravage og ikke mindst haft Indflydelse paa den i Forvejen overbelastede Trafik. Snefaldet var i Virkeligheden kolossalt, og da det samtidig baade fryste og blæste, blev det flere Steder Fygevejr 1. Juledag.”'' Særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri, hvorefter de strandede passagerer blev sat af på Tvingstrup station. | |||
===Hvid december=== | |||
Statistisk set er chancen for hvid jul ikke stor. Alligevel oplevede Aarhus at have hvid jul fire år i træk fra 1938-41. Særligt i 1938 var der masser af sne, med de sædvanlige trafikale problemer og kaos til følge. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Vareknaphed og rationering gjorde disse julemåneder ekstra udfordrende. En udbredt beskæftigelse for byens børn var kul- og koksrapseri på havnen. Snerydningen blev desuden i disse år besværliggjort af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen. | |||
Nogle vil måske kunne huske december 1969, hvor mange veje i Aarhus og omegn blev lukket på grund af et kraftigt snevejr, som varede knap to døgn. Mange bilister blev fanget i snemasserne, og Falck måtte indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i sne og trafik. Frosttemperatur gjorde at sneen blev liggende, og Sneen blev liggende på grund af lave temperaturer og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul. | |||
Endnu flere vil nok huske december i 1981. Med en gennemsnitstemperatur på minus 4°C, står denne december stadig som den koldeste december i moderne tid. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer helt ned til minus 20°C natten til 18. december. Da der samtidigt var faldet sne i dagene op til, lå sneen fin og hvid julen over. | |||
===Snekastning=== | |||
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for rydning af sne på de offentlige pladser og torve i byen samt vejene udenfor byen – den såkaldte snekastning. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger – en ordning grundejerforeningerne flere gange forsøgte at få ændret. Efterhånden overtog kommunen også ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet, som grundejerne har ansvar for at rydde. | |||
Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i købstæderne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at hyre snekastere, overså arbejdet og udbetalte lønnen til de arbejdende. | |||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||