Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m (→Galleri) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (14 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]] | [[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]] | ||
'''Hack Kampmann''' (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908. | '''Hack Kampmann''' (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908. | ||
== Baggrundshistorie == | == Baggrundshistorie == | ||
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. | Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. | ||
I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af | I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland. | ||
I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin | I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920). | ||
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker. | I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker. | ||
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.” | ||
[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.]] | [[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på Bispetorvet med Teater Café og biografen Fotorama. Hammerschmidt Foto, 1924.]] | ||
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag. | Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag. | ||
Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig | Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]]. | ||
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900. | Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900. | ||
| Linje 24: | Linje 26: | ||
===== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer ===== | ===== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer ===== | ||
*[[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | Listen kan ikke anses for fuldstændig. | ||
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet) | |||
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | * [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet) | ||
*[[Statsbiblioteket]], | * [[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], fredet) | ||
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902) | * Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]] 1898, sammen med stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. | ||
*[[Villa Kampen]], [[Strandvejen]] 104. (1901-02) | * [[Statsbiblioteket]], senere [[Erhvervsarkivet]], nu retsbygning, Bispetoften, [[Vester Alle 12]]. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet. | ||
*[[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]] 1902-1905 | * [[Marselisborg Slot]] (1899-1902) | ||
*[[Post- og telegrafbygning]], [[Kannikegade]].(1903-05) | * [[Villa Kampen]], [[Strandvejen]] 104. (1901-02) | ||
*[[Den Jydske Handelshøjskole]], | * [[Villa Restalrig]], [[Strandvejen]] 106.(ca. 1902, nedrevet 1962) | ||
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929) | * [[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]] 1902-1905 | ||
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06) | * [[Post- og telegrafbygning]], [[Kannikegade]].(1903-05) | ||
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916) | * [[Den Jydske Handelshøjskole]], senere [[Århus Købmandsskole]], nu advokatkontor, [[Hans Broges Gade]] (1904-05) | ||
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20) | * Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929) | ||
* Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06) | |||
* Landsted for grosserer [[Christian Kampmann (1881-1965)|Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916) | |||
* Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20) | |||
* Villa Skrænten, [[Niels W. Gades Vej 7]] | |||
===== Kampmanns øvrige byggerier ===== | ===== Kampmanns øvrige byggerier ===== | ||
*Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88) | Listen kan ikke anses for fuldstændig. | ||
*Springvand (udstillet 1888) | |||
*Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90) | * Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88) | ||
*Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91) | * Springvand (udstillet 1888) | ||
*Stege Præstegård, Stege (1891-93) | * Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90) | ||
*Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891) | * Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91) | ||
*Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet) | * Stege Præstegård, Stege (1891-93) | ||
*Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet) | * Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891) | ||
*Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894) | * Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet) | ||
*Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet) | * Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet) | ||
*Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet) | * Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894) | ||
*Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901) | * Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet) | ||
*Herregården Rye Nørskov (1904-06) | * Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet) | ||
*Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt) | * Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901) | ||
*Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908) | * Herregården Rye Nørskov (1904-06) | ||
*Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988) | * Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt) | ||
*Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2] | * Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908) | ||
*Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet) | * Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus | ||
*Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet) | * Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988) | ||
*Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910) | * Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2] | ||
*Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt) | * Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet) | ||
*Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret) | * Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet) | ||
*Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret) | * Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910) | ||
*Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997) | * Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt) | ||
*Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet) | * Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret) | ||
*Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12) | * Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret) | ||
*Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919) | * Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997) | ||
*Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør) | * Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet) | ||
*Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18) | * Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12) | ||
*Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15) | * Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919) | ||
*Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet) | * Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør) | ||
*Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet) | * Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18) | ||
*Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916) | * Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15) | ||
*Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995) | * Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet) | ||
*Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet) | * Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet) | ||
*Skørping Postbygning, Skørping (1918) | * Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916) | ||
*Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918) | * Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995) | ||
*Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann) | * Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet) | ||
*Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet) | * Skørping Postbygning, Skørping (1918) | ||
*Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21) | * Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918) | ||
*Ombygning af Aalborg Slot (1919-20) | * Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann) | ||
*Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919) | * Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet) | ||
*Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920) | * Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21) | ||
*Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann) | * Ombygning af Aalborg Slot (1919-20) | ||
*Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann) | * Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919) | ||
*Tilbygninger til Horsens Statsskole | * Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920) | ||
* Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann) | |||
* Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann) | |||
* Tilbygninger til Horsens Statsskole | |||
===== Restaureringer udenfor Aarhus ===== | ===== Restaureringer udenfor Aarhus ===== | ||
Listen kan ikke anses for fuldstændig. | |||
== Se også == | * Sneslev Kirke (1889-91) | ||
* Helligåndshuset, Randers (1894) | |||
* Thisted Kirke (1895) | |||
* Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98) | |||
* Skive gamle Kirke (1898) | |||
* Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910) | |||
* Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07) | |||
=== Se også === | |||
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]] | * [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]] | ||
| Linje 111: | Linje 122: | ||
| | | | ||
|} | |} | ||
== Hack Kampmann i AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110935 Hack Kampmann]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908 | * Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908 | ||
*Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946 | * Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946 | ||
*Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012 | * Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012 | ||
*Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898 | * Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898 | ||
*Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993 | * Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993 | ||
*Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963 | * Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963 | ||
*Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950 | * Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950 | ||
*Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000 | * Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000 | ||
*Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925 | * Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925 | ||
*Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008 | * Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008 | ||
* [http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon] | * [http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon] | ||
| Linje 140: | Linje 154: | ||
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia] | * [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia] | ||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 26. nov. 2024, 08:06
Hack Kampmann (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.
Baggrundshistorie
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.
I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.
I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i Lille Rosenborg og Villa Kampen. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.
Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i Aarhus Toldkammer, som han skabte med udgangspunkt i Aarhus byvåben. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929), som han arbejdede sammen med både på Aarhus Teater og Statsbiblioteket, nu Erhvervsarkivet og Aarhus Stadsarkiv. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand Chr. Lottrup kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.
Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med Domkirken lige på den anden side af Bispetorvet.
Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af Otto Mønsted og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør Benjamin Pedersen kunne slå dørene op for publikum i september 1900.
Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.
Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
- Aarhus Toldkammer, Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
- Aarhus Teater (1897-1900, udsmykket af Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929), fredet)
- Bebyggelsesplan for Marselisborg Jorder 1898, sammen med stadsingeniør Charles Ambt.
- Statsbiblioteket, senere Erhvervsarkivet, nu retsbygning, Bispetoften, Vester Alle 12. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
- Marselisborg Slot (1899-1902)
- Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
- Villa Restalrig, Strandvejen 106.(ca. 1902, nedrevet 1962)
- Skt. Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
- Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
- Den Jydske Handelshøjskole, senere Århus Købmandsskole, nu advokatkontor, Hans Broges Gade (1904-05)
- Udvidelse af Aarhus Privatbank, Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
- Nybygning og ombygning af Aarhus Katedralskole (1905-06)
- Landsted for grosserer Christian Kampmann, Kronhjortevej (1916)
- Restaurering af Aarhus Domkirke (1907-20)
- Villa Skrænten, Niels W. Gades Vej 7
Kampmanns øvrige byggerier
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
- Villa Miramare for grosserer William Salomonsen, Vedbæk Strandvej 350, Vedbæk (1887-88)
- Springvand (udstillet 1888)
- Centralsygehus, Bispensgade, Hjørring (1888-90)
- Provinsarkiv for Nørrejylland, nu Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg (1889-91)
- Stege Præstegård, Stege (1891-93)
- Teknisk Skole, Kongensgade, Hjørring (1891)
- Brygger Carl Jacobsens villa på Ny Carlsberg (1890, fredet)
- Om- og tilbygning af det første Glyptotek på Ny Carlsberg, Valby (ca. 1890-95, fredet)
- Sparekasse, Kongensgade, Hjørring (1894)
- Jagthus og ombygning af hovedbygningen, Kalø Hovedgård (ca. 1897, fredet)
- Udvidelse af Ny Carlsberg Glyptotek, København (1901-06, efter konkurrence, fredet)
- Kontor- og laboratoriebygning på Ny Carlsberg, Valby (1901)
- Herregården Rye Nørskov (1904-06)
- Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, nu Nykredit, Sct. Mathias Gade 1-3, Viborg (1905-06, sammen med Valdemar Schmidt)
- Skagen Toldkammer, Skagen (1907-1908)
- Nyt tårn, Kannikegaarden, Kannikegade 18, Aarhus
- Post- og telegrafbygning, Algade 42-44 i Aalborg (1908-10, fredet 1988)
- Hjørring Amtmandsbolig, Amtmandstoften 1 (1909-10, fredet 2010)[2]
- Sommerbolig for grosserer Christian Kampmann, Lønstrup (1909, nedrevet)
- Toldkammer, Banegårdspladsen, Viborg (1910, nedrevet)
- Hornslet Ting- og Arresthus, Tingvej 35, Hornslet (1910)
- Langå Posthus, Bredgade 53, Langå (1910, nedlagt)
- Hurup Posthus, Jernbanegade 2, Hurup (1910, nedlagt, vinduer ændret)
- Hadsten Posthus, Østergade 6, Hadsten (1910, nedlagt 2006, vinduer ændret)
- Sindal Posthus, Sindal (1911, nedlagt 1990, fredet 1997)
- Horsens Toldkammer, nu hovedsæde for Bestseller, Horsens (1911-13, fredet)
- Nyt tårn, Sankt Sørens Kirke Gl. Rye (1911-12)
- Kong Christian IX's og dronning Louises sarkofager, Roskilde Domkirke (1911 – ca. 1919)
- Bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør)
- Løgstør Posthus, Løgstør (1913-18)
- Frederikshavn Toldkammer, Frederikshavn (1913-15)
- Politigård, Howitzvej 30, Frederiksberg (ca. 1915, efter konkurrence, fredet)
- Viborg Katedralskole (1915-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
- Viborg Posthus, Sct. Mathias Gade 58, Viborg (1916)
- Statsprøveanstalten, Amager Boulevard 108, København (1916-19, nedrevet 1995)
- Randers Statsskole (1918-26, sammen med Christian Kampmann og Johannes Frederiksen, fredet)
- Skørping Postbygning, Skørping (1918)
- Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918)
- Sankt Pauls Kirke, Hadsten (1918-19, sammen med Hans Jørgen Kampmann)
- Københavns Politigård, Polititorvet, København (1918-24, sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Jørgen Kampmann, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen, fredet)
- Brædstrup Posthus, Brædstrup (1919-21)
- Ombygning af Aalborg Slot (1919-20)
- Om- og tilbygning på Palstrup, Viborg Amt (1919)
- Nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted Kirke (1920)
- Silkeborg Toldkammer, nu posthus, Drewsensvej, Silkeborg (1920, sammen med Christian Kampmann)
- Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet Ebeltoft (1921, sammen med Christian Kampmann)
- Tilbygninger til Horsens Statsskole
Restaureringer udenfor Aarhus
Listen kan ikke anses for fuldstændig.
- Sneslev Kirke (1889-91)
- Helligåndshuset, Randers (1894)
- Thisted Kirke (1895)
- Tilbygning og restaurering af Nørresundby Kirke (1897-98)
- Skive gamle Kirke (1898)
- Restaurering og tilbygning til Budolfi Kirke, Aalborg (1899-1910)
- Aalborg Kloster, Adelgade (1904-07)
Se også
Galleri
_1906.jpg)
Hack Kampmann i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908
- Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946
- Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012
- Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898
- Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993
- Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963
- Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950
- Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000
- Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925
- Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008
