Sophus Gustav Bauditz (1850-1915): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) (vis kildekode)

Versionen fra 15. nov. 2024, 12:34

11 bytes tilføjet , 15. november 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.692

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Sophus Bauditz.jpg|350px|thumb|right|Sophus Gustav Bauditz]]
-'''Sophus Gustav Bauditz''' var en aarhusiansk skoleforstander og forfatter.
+'''Sophus Gustav Bauditz''' (født den 23. oktober 1850 i Aarhus, død den 16. august 1915 i København) var en aarhusiansk skoleforstander og forfatter.
-Født 23. oktober 1850 i Aarhus, død 16. august 1915 i København.
+Han var søn af premierløjtnant [[Peter Gustav Bauditz]] og [[Cornelia Annine Magdalene Clementsen]].
-Søn af premierløjtnant [[Peter Gustav Bauditz]] og [[Cornelia Annine Magdalene Clementsen]].
 [[Sophus Bauditz Vej]] ved [[Silkeborgvej]] i [[Åbyhøj]] er opkaldt efter ham og blev anlagt sidst i 1930'erne.
@@ Linje 13: / Linje 11: @@
 ===Forfatterskabet===
-Bauditz udgav sit første værk, ''Ved Søen og i Skoven'' (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, herunder specielt ''Krøniker fra Garnisonsbyen'' (1892), der tydeligt foregår i Aarhus, selvom den aldrig nævner byen ved navn. Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom også til udtryk i mange af hans fortællinger.
+Bauditz udgav sit første værk, Ved Søen og i Skoven (1873), allerede mens han studerede, og ved sin død havde han udgivet adskillige noveller, romaner, skuespil og digte. Flere af hans værker var inspirerede af opvæksten ved faderens garnison, herunder specielt Krøniker fra Garnisonsbyen (1892), der tydeligt foregår i Aarhus, selvom den aldrig nævner byen ved navn. Bauditz' interesse for jagt og naturliv kom også til udtryk i mange af hans fortællinger.
-Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og Berlingske politiske Avertissements-Tidende efter hans død:
+Bauditz' bøger var populære i hans samtid, og Berlingske politiske Avertissements-Tidende skrev efter hans død:
 :"''Efter Carit Etlars Død var Sophus Bauditz vel den populæreste Prosaforfatter indenfor [sic] den moderne danske Litteratur. Hans Folkeyndest var stor og berettiget, thi han imødekom det danske Folks dybe Trang til smilende og solgennemskinnet Idyldigtning''"
-Han blev dog aldrig optaget i kredsen af mere elitære forfattere, og en artikel i [[Aarhus Amtstidende]] fra 1961 betegnes Bauditz' værker kun som værende "hyggebøger", omend gode hyggebøger.
+Han blev dog aldrig optaget i kredsen af mere elitære forfattere, og en artikel i [[Aarhus Amtstidende]] fra 1961 betegner Bauditz' værker kun som værende "hyggebøger", om end gode hyggebøger.
-Bauditz påbegyndte i sine sidste leveår sine erindringer, men nåede ikke at færdiggøre dem inden sin død. Hans søn, Gustav Bauditz, redigerede dem og udgav udvalgte stykker i Pressens Magasin, senere samlet i ''Sophus Bauditz: Hans Liv og Digtning'' (1917).
+Bauditz påbegyndte i sine sidste leveår sine erindringer, men nåede ikke at færdiggøre dem inden sin død. Hans søn, Gustav Bauditz, redigerede dem og udgav udvalgte stykker i Pressens Magasin, senere samlet i Sophus Bauditz: Hans Liv og Digtning (1917).
 ===Udvalgt bibliografi===