Rudolph Theodor Bartels (1829-1901): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med "'''Rudolph Theodor Bartels'''. Kaptajn og oberst. han blev født d. 9. mar. 1829 i København og døde d. 26. maj 1901 i København. '''Offentligheden''' R. T. Bartels...")
 
No edit summary
 
(16 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Rudolph Theodor Bartels'''. Kaptajn og oberst. han blev født d. 9. mar. 1829 i København og døde d. 26. maj 1901 i København.
[[Fil:Rudolph Theodor Bartels (1829-1901).jpg|thumbnail|Rudolph Theodor Bartels ]]
'''Rudolph Theodor Bartels''' (født den 9. marts 1829 i København, død den 26. maj 1901 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 21. december 1874 til den 20. december 1877


Han var søn af kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.


Gift med Gorgiana Mac Cormick (født den 2. august 1837, død den 21. februar 1903).
'''Offentligheden'''
R. T. Bartels blev landskendt som 14 år, han havde enlig "bare" gået i sin fars fodspor. R. T. Bartels gennemførte sin officerseksame i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Han var en stærk deltager under treårskrigen, først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. apr. 1849 var med i slaget ved Dybbøl og sener året efter d. 25. jul. 1850 ved Isted hede, hvor han var en af de 37.500 soldater der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere, han blev i denne kamp ramt i benet. Men kort tid inden var han blevet udnævnt premierløjtnant, efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon nu som kompagnikommandør. Der efter i 1857 blev han skoleofficer og 4 år efter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse. I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef, Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvigs, Holsten og Lauenborg. Men R. T. Bartels blev udmærket for sin indsat i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtid steg han til kaptajn for 1. klasse. Fra 1867 blev han forflytte til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort i det at han igen blev flytte til Aalborg samme år, her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden.


Yderligere nåede han at tillige sig mange udenlandske ordner, samt at han nedfældede sine erindringer om treårskrigen.
=== Bartels' militære karriere ===
Bartels blev kadet som 14-årig, han havde egentlig 'bare' gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]] - først med 7. bataljon, hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, og da han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl samt året efter - den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 slesvig-holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter sit sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer, og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.
 
===Bartels under krigen i 1864===
I 1864 var han med i krigen - denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia. Samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus, og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus. Dette varede dog kun kort, idet han igen blev forflyttet - denne gang til Aalborg - samme år. Her blev han chef for 10. regiment, og i 1888 blev han chef for livgarden.
 
=== Medlem af eller repræsenteret i... ===
*Medlem af [[Stadsingeniørens Kontor|Brolægningsudvalget]] 1874-77
*Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor|Vejvæsenet]] 1874-77
*Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|Vandværket]] 1877
 
=== Andre interesser ===
Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900).
 
== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Lån på biblioteket].
* [http://gravsted.dk/person.php?navn=rudolphtheodorbartels gravsted.dk]
* [http://www.danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigen-i-1864 denmarkshistorien.dk]
 
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Militærpersonale]]

Nuværende version fra 15. nov. 2024, 11:23

Rudolph Theodor Bartels

Rudolph Theodor Bartels (født den 9. marts 1829 i København, død den 26. maj 1901 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af Aarhus Byråd fra den 21. december 1874 til den 20. december 1877

Han var søn af kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.

Gift med Gorgiana Mac Cormick (født den 2. august 1837, død den 21. februar 1903).

Bartels' militære karriere

Bartels blev kadet som 14-årig, han havde egentlig 'bare' gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under treårskrigen - først med 7. bataljon, hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, og da han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl samt året efter - den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 slesvig-holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter sit sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer, og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.

Bartels under krigen i 1864

I 1864 var han med i krigen - denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia. Samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus, og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus. Dette varede dog kun kort, idet han igen blev forflyttet - denne gang til Aalborg - samme år. Her blev han chef for 10. regiment, og i 1888 blev han chef for livgarden.

Medlem af eller repræsenteret i...

Andre interesser

Bartels interesserede sig tillige meget for russiske militærforhold, og i Militært Tidsskrift skrev han i 1873 og 1874 om de russiske erobringer i Centralasien og om det russiske togt til Kina i 1873. I 1894 tog han sin afsked. Sit otium benyttede han til at skrive en erindringsbog om Treårskrigen, "Gamle minder fra 1848-50" (1900).

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Rudolph_Theodor_Bartels_(1829-1901)&oldid=96215"