Rudolph Theodor Bartels (1829-1901): Forskelle mellem versioner

Kaptajn, oberst '''Rudolph Theodor Bartels''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 21. december 1874 - 20. december 1877

Født 9. marts 1829 i København og død 26. maj 1901 i København. Søn af Kaptajn og oberst Carl Friedrich Bartels.  

Gift med Gorgiana Mac Cormick, født 2. august 1837 - død 21. februar 1903.

Bartels blev landskendt som 14 år, han havde egentlig "bare" gået i sin fars fodspor. Han gennemførte sin officerseksamen i 1847 og blev sekondløjtnant à la suite. Bartels var en stærk deltager under [[Besættelsen af Aarhus i 1849|treårskrigen]], først med 7. bataljon hvor han udkæmpede kampe i Slesvig og Sundeved, samt at han den 13. april 1849 var med i slaget ved Dybbøl og året efter, den 25. juli 1850 ved Isted Hede, hvor han var en af de 37.500 soldater, der kæmpede mod de 27.000 Slesvig-Holstenere. Han blev i denne kamp ramt i benet. Kort tid forinden var han blevet udnævnt til premierløjtnant. Efter hans sygdomsforløb kom han tilbage i 7. bataljon, nu som kompagnikommandør. I 1857 blev han skoleofficer og fire år derefter blev han udnævnt til kaptajn af 2. klasse.  

I 1864 var han med i krigen denne gang som kompagnichef. Danmark tabte her stort og måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men Bartels blev udmærket for sin indsats i krigen for at have forsvaret den befæstede lejr ved Fredericia, samtidig steg han til kaptajn af 1. klasse. Fra 1867 blev han forflyttet til Aarhus og i 1877 var han chef for 28. bataljon i Aarhus, men det varede kun kort, idet han igen blev forflyttet til Aalborg samme år. Her blev han chef for 10. regiment og i 1888 blev han chef for livgarden.