Frederik Christian Mailand-Hansen (1850-1933): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frederik Christian Mailand-Hansen (1850-1933).jpg|thumbnail|Frederik Christian Mailand-Hansen]]
[[Fil:Frederik Christian Mailand-Hansen (1850-1933).jpg|thumbnail|Frederik Christian Mailand-Hansen]]
Glarmester og forgylder '''Frederik Christian Mailand-Hansen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 5. januar 1894 - 31. december 1899, for partiet [[Højre]].   
'''Frederik Christian Mailand-Hansen''' (født den 27. august 1850 i Broager sogn, Sønderborg amt, død den 1. juni 1933 i Aarhus) var glarmester og forgylder samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1899 for partiet [[Højre]].   


Født 27. august 1850 i Broager sogn, Sønderborg amt, død 1. juni 1933 i Aarhus.
Han var søn af gæstgiver Peter Mailand-Hansen og hustru Frederikke Lorentzen.
Forældre: Gæstgiver Peter Mailand-Hansen og hustru Frederikke Lorentzen.
 
Gift 28. december 1880 i Aarhus med Ditlevine Jensine Margrethe Zebis, født 18. april 1855 i Aarhus, død 11. januar 1931 i Aarhus, datter af bagermester Carl Frederik Zebis og hustru Cathrine Johanne Margrethe Nicolaisen.
Gift den 28. december 1880 i Aarhus med Ditlevine Jensine Margrethe Zebis (født den 18. april 1855 i Aarhus, død den 11. januar 1931 i Aarhus), datter af bagermester Carl Frederik Zebis og hustru Cathrine Johanne Margrethe Nicolaisen.


===Mailand-Hansen vej til Aarhus===
===Mailand-Hansen vej til Aarhus===
Mailand-Hansen var uddannet som glarmester og forgylder 1864-68 i Sønderborg. For at undgå preussisk militærtjeneste udvandrede han i 1868 til Danmark, hvor han aftjente sin værnepligt. Mailand-Hansen rejste en tid som svend i Tyskland; i 1875 etablerede han sig først i Køge, men allerede i 1876 overtog han glarmester [[Wilhelm Herm Gamst (1822-1879)|V. Gamsts]] forretning i [[Åboulevarden|Ågade]] i Aarhus.
Mailand-Hansen var uddannet som glarmester og forgylder i 1864-68 i Sønderborg. For at undgå preussisk militærtjeneste udvandrede han i 1868 til Danmark, hvor han aftjente sin værnepligt. Mailand-Hansen rejste en tid som svend i Tyskland; i 1875 etablerede han sig først i Køge, men allerede i 1876 overtog han glarmester [[Wilhelm Herm Gamst (1822-1879)|V. Gamsts]] forretning [[Åboulevarden|Ågade]] i Aarhus.


===Karrieren i Aarhus===
===Karrieren i Aarhus===
I 1877 løste Mailand-Hansen borgerskab i Aarhus og i 1880 flyttede han til [[Søndergade]] 7, hvor han oprettede et forgylderi med ramme- og listefabrikation. I 1914 flyttede han til [[Klostergade]] 16, hvor han havde forretning til 1924.  
I 1877 løste Mailand-Hansen borgerskab i Aarhus, og i 1880 flyttede han til [[Søndergade]] 7, hvor han oprettede et forgylderi med ramme- og listefabrikation. I 1914 flyttede han til [[Klostergade]] 16, hvor han havde forretning til 1924.  


===Foreningslivet===
===Foreningslivet===
Mailand-Hansen glemte aldrig sin fødestavn, og han tog 1887 initiativet til oprettelse af [[Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn]], som han var formand for 1887-92 og 1919-25. I 1925 blev han denne forenings første æresmedlem. Mailand-Hansen havde et godt navn inden for håndværkerstanden. Han sad i bestyrelsen for [[Århus Glarmesterforening]] og Glarmestrenes landsorganisation i Danmark, som han var med til at oprette 1888 og var formand for til 1904. Han var medlem af [[Aarhus Grundejerforening|Århus Grundejerforenings]] bestyrelse 1888-92, medlem af byrådet 1894-99 og af [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Haandværkerforenings]] bestyrelse 1889-1909 (formand 1896-1909). Hans store indsats og interesse for håndværkerstanden - også i byrådet - medførte, at han udnævntes til æresmedlem af Århus Haandværkerforening, Glarmesterlauget i Danmark og Århus Glarmesterforening.  
Mailand-Hansen glemte aldrig sin fødestavn, og han tog 1887 initiativet til oprettelse af [[Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn]], som han var formand for 1887-92 og 1919-25. I 1925 blev han denne forenings første æresmedlem. Mailand-Hansen havde et godt navn inden for håndværkerstanden. Han sad i bestyrelsen for [[Århus Glarmesterforening]] og Glarmestrenes landsorganisation i Danmark, som han var med til at oprette 1888 og var formand for til 1904. Han var medlem af [[Aarhus Grundejerforening|Århus Grundejerforenings]] bestyrelse i 1888-92, medlem af byrådet 1894-99 og af [[Aarhus Håndværkerforening|Århus Haandværkerforening]]s bestyrelse 1889-1909 (formand 1896-1909). Hans store indsats og interesse for håndværkerstanden - også i byrådet - medførte, at han udnævntes til æresmedlem af Århus Haandværkerforening, Glarmesterlauget i Danmark og Århus Glarmesterforening.  
 


Som menneske var Mailand-Hansen venlig og omgængelig. Familien havde en ret stor vennekreds. Han havde en poetisk åre og har skrevet flere digte og lejlighedssange. Han døde i [[C.G.F.s Stiftelse i Aarhus til Fordel for trængende Handlende og Haandværkere|Filtenborgs Stiftelse]].
Som menneske var Mailand-Hansen venlig og omgængelig. Familien havde en ret stor vennekreds. Han havde en poetisk åre og har skrevet flere digte og lejlighedssange. Han døde i [[C.G.F.s Stiftelse i Aarhus til Fordel for trængende Handlende og Haandværkere|Filtenborgs Stiftelse]].


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Udvalget for fattigvæsenet 1894-99
*Udvalget for fattigvæsenet 1894-99
*Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-99
*Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-99
Linje 29: Linje 28:
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 14. nov. 2024, 11:23

Frederik Christian Mailand-Hansen

Frederik Christian Mailand-Hansen (født den 27. august 1850 i Broager sogn, Sønderborg amt, død den 1. juni 1933 i Aarhus) var glarmester og forgylder samt medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1899 for partiet Højre.

Han var søn af gæstgiver Peter Mailand-Hansen og hustru Frederikke Lorentzen.

Gift den 28. december 1880 i Aarhus med Ditlevine Jensine Margrethe Zebis (født den 18. april 1855 i Aarhus, død den 11. januar 1931 i Aarhus), datter af bagermester Carl Frederik Zebis og hustru Cathrine Johanne Margrethe Nicolaisen.

Mailand-Hansen vej til Aarhus

Mailand-Hansen var uddannet som glarmester og forgylder i 1864-68 i Sønderborg. For at undgå preussisk militærtjeneste udvandrede han i 1868 til Danmark, hvor han aftjente sin værnepligt. Mailand-Hansen rejste en tid som svend i Tyskland; i 1875 etablerede han sig først i Køge, men allerede i 1876 overtog han glarmester V. Gamsts forretning på Ågade i Aarhus.

Karrieren i Aarhus

I 1877 løste Mailand-Hansen borgerskab i Aarhus, og i 1880 flyttede han til Søndergade 7, hvor han oprettede et forgylderi med ramme- og listefabrikation. I 1914 flyttede han til Klostergade 16, hvor han havde forretning til 1924.

Foreningslivet

Mailand-Hansen glemte aldrig sin fødestavn, og han tog 1887 initiativet til oprettelse af Sønderjydsk Forening for Århus og Omegn, som han var formand for 1887-92 og 1919-25. I 1925 blev han denne forenings første æresmedlem. Mailand-Hansen havde et godt navn inden for håndværkerstanden. Han sad i bestyrelsen for Århus Glarmesterforening og Glarmestrenes landsorganisation i Danmark, som han var med til at oprette 1888 og var formand for til 1904. Han var medlem af Århus Grundejerforenings bestyrelse i 1888-92, medlem af byrådet 1894-99 og af Århus Haandværkerforenings bestyrelse 1889-1909 (formand 1896-1909). Hans store indsats og interesse for håndværkerstanden - også i byrådet - medførte, at han udnævntes til æresmedlem af Århus Haandværkerforening, Glarmesterlauget i Danmark og Århus Glarmesterforening.

Som menneske var Mailand-Hansen venlig og omgængelig. Familien havde en ret stor vennekreds. Han havde en poetisk åre og har skrevet flere digte og lejlighedssange. Han døde i Filtenborgs Stiftelse.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Udvalget for fattigvæsenet 1894-99
  • Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1894-99
  • Sundhedskommissionen 1894-96

Litteratur og Kilder