2.801
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Mogens Skeel fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Mogens Skeel (1650-1694) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]] | [[Fil:Mogens Skeel fra SB.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Mogens Skeel (1650-1694) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf]] | ||
'''Mogens Skeel''' til Fussingø og Odden var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1686-1688. | '''Mogens Skeel''' til Fussingø og Odden (født den 15. juli 1650 på Tryggevælde, død den 5. august 1694 i Lingen, Niedersachsen, Tyskland) var adelsmand og stiftamtmand i Aarhus i 1686-1688. | ||
Han var søn af [[Christen Skeel (1603-1659)|Christen Skeel]] til [[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune|Fussingø]] og [[Margrethe Jørgensdatter Lunge (1616-1653)|Margrethe Jørgensdatter Lunge]]. | |||
Gift den 4. juni 1679 på Egholm Herregård ved Sæby nær Roskilde med baronesse [[Helle Helene Rosenkrantz (1658-1698)|Helle Helene Rosenkrantz]], datter af baron Oluf Rosenkrantz til Egholm og hustru Birgitte Krabbe. Med sin hustru fik Mogens Skeel ni børn, hvoraf kun ét, [[Charlotte Amalie Skeel (1686-1729)|Charlotte Amalie Skeel]], nåede at blive voksen. Hun giftede sig med [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)|Christian Ludvig von Plessen]], der senere blev stiftamtmand i Aarhus. | |||
Mogens Skeel boede som barn ikke ved sine forældre, men blev opdraget andetsteds, først hos sin moster, Sidsel Lunge, senere i huset hos professor Rasmus Vinding. I 1668 blev Mogens Skeel junker og tog herefter udenlands, hvor han bl.a. studerede i Siena. Han blev herefter kammerjunker hos Dronning Charlotte Amalie. | |||
I 1674 gik han i krigstjeneste hos Vilhelm af Oranien og deltog bl.a. i Slaget ved Oudenarde i 1675-77. Han blev også gesandt i Brandenborg og ledsagede prins Jørgen til England. | |||
I 1674 gik han i krigstjeneste hos Vilhelm af Oranien og deltog bl.a. i Slaget ved Oudenarde i 1675-77. Han blev også gesandt i Brandenborg | |||
Han blev etatsråd i 1684, sukcederende vicestiftsbefalingsmand i marts 1686, men avancerede allerede i samme måned til at blive virkelig stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter. Denne post havde han til april 1688, hvor han afgik for i stedet at blive stiftsbefalingsmand over Viborg Stift og amtmand over Hald Amt. Samme år blev han også ridder af Dannebrog. I 1691 blev han ''Envoyé extraord.'' ved den engelske konges hof i 1691, men da han rejste fra hoffet i marts 1692, døde han på hjemvejen. | Han blev etatsråd i 1684, sukcederende vicestiftsbefalingsmand i marts 1686, men avancerede allerede i samme måned til at blive virkelig stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] og amtmand over [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter. Denne post havde han til april 1688, hvor han afgik for i stedet at blive stiftsbefalingsmand over Viborg Stift og amtmand over Hald Amt. Samme år blev han også ridder af Dannebrog. I 1691 blev han ''Envoyé extraord.'' ved den engelske konges hof i 1691, men da han rejste fra hoffet i marts 1692, døde han på hjemvejen. |