Peter Herskind (1804-1891): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Peter Herskind (1804-1891).jpg|thumbnail|Peter Herskind]]
[[Fil:Peter Herskind (1804-1891).jpg|350px|right|thumbnail|Peter Herskind]]


Købmand og konsul '''Peter Herskind''', medlem af [[Valg i Aarhus|borgerrepræsentationen]] 3. jan. 1842 - 31. dec. 1847. Viceformand 15. juni 1843 - ca. 31. dec. 1846.
'''Peter Herskind''' (født den 31. august 1804 i Aarhus, død den 6. marts 1891 i København) var købmand og konsul i Aarhus samt medlem af [[Borgerrepræsentationen]] fra den 3. januar 1842 til den 31. december 1847 og viceformand for samme fra den 15. juni 1843 til ca. den 31. december 1846.


Født 31. aug. 1804 i Århus, død 6. marts 1891 i København. - Forældre: købmand Michel Pedersen Herschind og hustru Maren Elisabeth Smidt. - Gift 25. okt. 1826 i Århus Domkirke med Anna Maria Margrethe Petersen, født 8. jan. 1806 i Århus, død 15. aug. 1881 i Århus, datter af major Rasmus Petersen og hustru Johanne Glerup.
Han var søn af købmand [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herschind]] og hustru Maren Elisabeth Smidt.
 
Gift den 25. oktober 1826 i [[Aarhus Domkirke]] med Anna Maria Margrethe Petersen (født den 8. januar 1806 i Aarhus, død den 15. august 1881 i Aarhus), datter af major Rasmus Petersen og hustru Johanne Glerup.


===Karriere===
===Karriere===
Herskind var søn af [[Michel Pedersen Herskind]]. Lige som hans far var han købmand. Han tog [[borgerskab]] som købmand i 1826. Udover købmandshandlen drev Herskind også salg med gravvare og tømmer. Han havde også dele i skibe, hvilket købmænd i den tid ofte havde. Herskind boede i mange år på [[Frederiksgade]], hvor hans købmandsgård lå. I 1855 flyttede han til [[Klostergade]] og i 1860 til villa Sølyst ved [[Høegh-Guldbergs Gade]].
Lige som sin far blev Peter Herskind købmand og tog [[borgerskab]] i Aarhus i 1826. Udover købmandshandlen drev Herskind også salg med grovvarer og tømmer. Han ejede desuden en del i skibe, hvilket købmænd i den tid ofte gjorde.


Der var krise i Danmark i 1837, og Herskind blev hårdt ramt. Han måtte derfor sælge flere dele af sit bo auktion. Han kom på benene igen og oprettede et dampbrænderi året efter. Brænderiet gik godt, og i løbet af få år åbnede han også brænderi i Randers og Aalborg. Derudover ejede han også et kalkbrænderi uden for [[Studsgades Port]] og et teglværk.  
Herskind boede i mange år [[Frederiksgade]], hvor hans købmandsgård lå. I 1855 flyttede han til [[Klostergade]] og i 1860 til [[Villa Sølyst]] ved [[Høegh-Guldbergs Gade]].


Herskind solgte sin købmandsbutik i 1842 og handlede i stedet som agent for Nørrejylland for Globe Livsforsikringsanstalt i London. I 1862 udnævntes han til nederlandsk vicekonsul for Aarhus amt, og i 1877 betegnedes han som kgl. svensk-norsk samt hollandsk vicekonsul i Aarhus.
Der var krise i Danmark i 1837, og Herskind blev hårdt ramt. Han måtte derfor sælge flere dele af sit bo på auktion. Han kom på benene igen og oprettede et dampbrænderi året efter. Brænderiet gik godt, og i løbet af få år åbnede han også brænderier i Randers og Aalborg. Derudover ejede han et kalkbrænderi uden for [[Studsgades Port]] samt et teglværk.


I 1862 blev Herskind udnævnt til nederlandsk vicekonsul for Aarhus Amt. Få år efter i 1877 blev han kgl. svensk-norsk og hollansk vicekonsul i Aarhus.  
Herskind solgte sin købmandsbutik i 1842 og handlede i stedet som agent for Nørrejylland for Globe Livsforsikringsanstalt i London. I 1829 blev Herskind svensk-norsk vicekonsul i Aarhus, og i 1862 udnævntes han til nederlandsk vicekonsul for [[Aarhus Amt]].
 
I 1877 blev han 'riddare av Vasaorden'.


=== Politik ===
=== Politik ===
Herskind var aktiv både i lokal- og landspolitik. Fra 1842-1847 var han medlem af [[Borgerrepræsentationen]]. Tre af disse år var han viceformand for Borgerrepræsentationen.  
Herskind var aktiv både i lokal- og landspolitik. Fra 1842-1847 var han medlem af Borgerrepræsentationen. Tre af disse år var han desuden viceformand for den.  


Herskind havde et forslag til en lovforandring med ved stænderforsamlingen i 1836. I 1850 blev han valgmand til landstingsvalget, og i 1852 stillede han op til Folketinget. Han trak sig dog fra valget, inden valgdagen oprandt.  
Herskind havde et forslag til en lovforandring med ved stænderforsamlingen i 1836. I 1850 blev han valgmand til landstingsvalget, og i 1852 stillede han op til Folketinget. Han trak sig dog fra valget, inden valgdagen oprandt.


=== Livet i byen ===
=== Livet i byen ===
Herskind arbejdede aktivt for at forbedre Aarhus. Han var med til at oprette [[Aarhus Tekniske Skole]] og var fra 1830 til 1854 formand for skolens bestyrelse. Han var også med i flere velgørenhedsselskaber. Blandt andet var han medlem af bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]].
Herskind arbejdede aktivt for at forbedre Aarhus. Han var med til at oprette [[Aarhus Tekniske Skole]] og var fra 1830 til 1854 formand for skolens bestyrelse. Han var også med i flere velgørenhedsselskaber, blandt andet som medlem af bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]].


==== Adresse ====
===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
 
*[[Bygningskommissionen]] 1832-71  
 
*[[Havnekommissionen]] ca. 1836-60  
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] ca. 1842-71  
[[Bygningskommissionen]] 1832-71, [[Havnekommissionen]] ca. 1836-60, [[Indkvarteringskommissionen]] ca. 1842-71, Komiteen til at anvise regninger 47.
*[[Komiteen til at anvise regninger]] 1847


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
Linje 32: Linje 36:
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Sejrs Sedler
* Sejrs Sedler
*Statskalender 1881 sid 93 nr 201.
*Kungl. Maj:ts Orden, Matrikel 1870 (bild 113 v i Riksarkivets digitala utgåva.
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Politikere]]
4.084

redigeringer