4.084
redigeringer
Henrik Rantzau (1599-1674): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{ | {{Infoboks-person | ||
| | |titel=Henrik Rantzau | ||
|billede=Fil:Henrik Rantzau fra SB.PNG | |billede=Fil:Henrik Rantzau fra SB.PNG | ||
|billedtekst=Portræt af Henrik Rantzau | |billedtekst=Portræt af Henrik Rantzau | ||
|navn= | |||
|født=26. januar 1599 | |født=26. januar 1599 | ||
|død=16. januar 1674 | |død=16. januar 1674 | ||
|ægtefælle= | |nationalitet=dansk | ||
'''Henrik Rantzau''' til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674. | |ægtefælle=Sofie Lindenow (1589-1666) | ||
|partner= | |||
|børn= | |||
|erhverv=Stiftamtmand over Aarhus Stift og amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]], rigsråd, gehejmeråd og kammerherre hos kongen | |||
|beskaeftigelse | |||
|aktive_aar | |||
|koordinater= | |||
|koordinatnavn= | |||
|tekst= | |||
|underskrift= | |||
}} | |||
'''Henrik Rantzau''' (født den 26. januar 1599, død den 16. januar 1674) til Schöneweide og Mogelkjær var adelsmand og stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] i 1671-1674. | |||
Han var søn af Frants Rantzau (1555-1612) til Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter (1566-1618). | |||
Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618). | Gift med Sofie Lindenow (1589-1666), enke efter Knud Gyldenstjerne og datter af Hans Johansen Lindenow (1575-1627) til Fovslet og Gaunø og hustru Margrethe Rosenkrantz (1566-1618). | ||
I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 | I sine unge år rejste Henrik Rantzau en del i udlandet, hvilket han har beskrevet i et værk fra 1669. Han kom først i statstjenesten i 1649, hvor han blev rigsråd, og fik i 1850 Aakær Len. I 1651-1659 deltog han i Karl-Gustav krigene mod Sverige, og i 1660 kom han i besiddelse af Dronningborg Len ved Aarhus. Da enevælden samme år blev indført i Danmark, bar han rigsæblet ved Frederik 3.s arvehyldning i 1660. | ||
Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen. | Han blev gehejmeråd i 1671 samt gehejmeråd og assessor i statskollegiet og højesteret i 1670-1671. Samme år blev han også kammerherre hos kongen. | ||