Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(11 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]


Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1894-31. dec. 1904 for [[Socialdemokratiet]].
'''Anton Aksel Scheel Thomsen''' (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Amt]]) var murermester, fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].


Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. jan. 1937 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester [[Bernt Scheel Thomsen]], hvis søn, [[Marcus Bernt Scheel Thomsen]], også blev murermester i Aarhus.
Forældre: Murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
Gift 27. feb. 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt.


===Karriere===
Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.  


I 1883 oprettede det en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.  
=== Karriere ===
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]].


===Foreningsarbejde og politik===
Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.  
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde.  


Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i [[Brabrand]]. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.  


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
=== Foreningsarbejde og politik ===
Brolægnings- og vejudvalget 1894-99
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening]], som han var med til at stifte 1880. Han var også medlem af grundejerforeningen i 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening]] i 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken "A/S Kongedal" og af Aarhusafdelingen af Dansk Arbejde.  
*Udvalget for skolevæsenet 1894-99
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1900-04
*Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04
*Repræsentantskabet for Aarhus Teater 1904
*Århus amts skoleråd 1905-10.


== Litteratur og Kilder ==
Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.
 
Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.
 
Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
 
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
* [[Brolægnings- og vejudvalget]] 1894-99
* [[Udvalget for skolevæsenet]] 1894-99
* [[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1894-99
* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-1904
* [[Udvalget for bygninger og inventariesager]] 1900-04
* Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1900-04
* Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04
* Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1904
* [[Aarhus Amts Skoleråd]] 1905-10
 
== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
{{#coordinates:primary|56.146195|10.203903}}
<!-- Koordinaterne er på Skt. Pauls Kirke -->

Nuværende version fra 15. okt. 2024, 11:02

Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med Harald Otto Jensen (1851-1925) det første Socialdemokratiske byrådsmedlem

Anton Aksel Scheel Thomsen (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt) var murermester, fabrikant og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for Socialdemokratiet.

Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester Bernt Scheel Thomsen, hvis søn, Marcus Bernt Scheel Thomsen, også blev murermester i Aarhus.

Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).

Karriere

Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, Garnisonssygehuset, Aarhus Hovedbanegård, Sct. Pauls Kirke samt flere bygninger ved Skt. Clemens Bro.

Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.

I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 Teknisk Skole en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.

Foreningsarbejde og politik

Thomsen var medlem af bestyrelsen for Aarhus Murermesterforening, som han var med til at stifte 1880. Han var også medlem af grundejerforeningen i 1882-84 og af Aarhus Håndværkerforening i 1893. Han var taksator i Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening og formand for Aarhus Nattevagt. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken "A/S Kongedal" og af Aarhusafdelingen af Dansk Arbejde.

Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.

Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af Aarhus Teaters repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.

Han var medstifter af og formand for Århus Folkeblad og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder