Andreas Langballe (1824-1907): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Andreas Langballe (1824-1907).jpg|thumbnail|Andreas Langballe]]
[[Fil:Andreas Langballe (1824-1907).jpg|thumbnail|Andreas Langballe]]
Prokurator, branddirektør '''Andreas Langballe''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1879 - 31. december 1890. Ridder af Dannebrog 1892.


Født 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 14. april 1907 i Aarhus.
'''Andreas Langballe''' (født den 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død den 14. april 1907 i Aarhus) var prokurator og branddirektør samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890. Han fik i 1892 titel som Ridder af Dannebrog.
Forældre: Proprietær, forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen.
 
Gift 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch, født 10. januar 1829 i Aarhus, død 3. april 1909 i Aarhus, datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
Han var søn af proprietær og forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen.
 
Gift den 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch (født den 10. januar 1829 i Aarhus, død den 3. april 1909 i Aarhus), datter af købmand [[Peter Mørch (1791-1868)|Peter Mørch]] og hustru Severine Gjern.


===Karriere i Aarhus===
===Karriere i Aarhus===
Aarhus bys hurtige vækst i forrige århundrede hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt. I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver 1853-55 og kæmner 1856-77. Under sit arbejde for kommunen havde han taget dansk juridisk eksamen og fik 1868 bevilling som prokurator og blev 1872 branddirektør.
Aarhus bys hurtige vækst i 1800-tallet hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt.
 
I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver i 1853-55 og [[Kæmnere i Aarhus|kæmner]] i 1856-77. Under sit arbejde for [[Aarhus Kommune|kommunen]] havde han taget dansk juridisk eksamen og fik i 1868 bevilling som prokurator. I 1872 blev han branddirektør.


===Vejen til byrådet===
===Vejen til byrådet===
Selv om Langballe ikke var født i Aarhus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at hans gennem arbejdet erhvervede sagkundskab førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890, og på andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i domsognet, og efter Spare- og Lånekassens store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde fra 1879-1885. Ved sin død karakteriseredes han som ''"hæderligheden og pålideligheden selv . . ., en helstøbt personlighed"''.
Selv om Langballe ikke var født i Aarhus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at sagkundskaben, som han erhvervede gennem sit arbejde, førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890.
 
andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i [[Aarhus Domsogn|domsognet]], og efter [[Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn|Spare- og Lånekassens]] store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde i perioden 1879-1885.
 
Ved sin død karakteriseredes han som ''"hæderligheden og pålideligheden selv ..., en helstøbt personlighed"''.


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for vejvæsenet 1879-81
*Udvalget for vejvæsenet 1879-81
*Brolægningsudvalget 1879-81
*[[Brolægningsudvalget]] 1879-81
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1879-81
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1879-81
*[[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1879-90
*[[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1879-90
*Udvalget for [[Århus_kommunes_markvæsen|Markvæsenet]] 1879-90
*Udvalget for [[Århus_kommunes_markvæsen|Markvæsenet]] 1879-90
*Udvalget for Skovvæsenet 1879-90
*Udvalget for [[Skovvæsenet]] 1879-90
*[[Sygehusudvalget]] 1882-87
*[[Sygehusudvalget]] 1882-87
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] 1888-90
*Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] 1888-90

Nuværende version fra 15. okt. 2024, 09:15

Andreas Langballe

Andreas Langballe (født den 31. august 1824 i Urup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død den 14. april 1907 i Aarhus) var prokurator og branddirektør samt medlem af Aarhus Byråd fra den 6. januar 1879 til den 31. december 1890. Han fik i 1892 titel som Ridder af Dannebrog.

Han var søn af proprietær og forpagter Niels Langballe og hustru Christine Frederikke Hansen.

Gift den 28. november 1850 i Aarhus med Marie Caroline Mørch (født den 10. januar 1829 i Aarhus, død den 3. april 1909 i Aarhus), datter af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.

Karriere i Aarhus

Aarhus bys hurtige vækst i 1800-tallet hvilede på en stor indvandring fra landet. Blandt tilflytterne var den unge Andreas Langballe, der i 1838 tiltrådte som skriver på byskriverkontoret, hvor den første del af hans løbebane faldt.

I 1845 blev han byskriverfuldmægtig og var konstitueret byskriver i 1853-55 og kæmner i 1856-77. Under sit arbejde for kommunen havde han taget dansk juridisk eksamen og fik i 1868 bevilling som prokurator. I 1872 blev han branddirektør.

Vejen til byrådet

Selv om Langballe ikke var født i Aarhus, blev han snart en fuldblods borger i byen og blev gift med en datter fra en af de gamle købmandsfamilier. Det var naturligt, at sagkundskaben, som han erhvervede gennem sit arbejde, førte ham ind i byrådet i 1879, hvor han sad til 1890.

På andre måder blev der også gjort brug af hans sagkundskab. I 1860'erne sad han i bestyrelsen for de fattiges kasse i domsognet, og efter Spare- og Lånekassens store krise i 1878 indtrådte han i dens tilsynsråd, hvor han havde sæde i perioden 1879-1885.

Ved sin død karakteriseredes han som "hæderligheden og pålideligheden selv ..., en helstøbt personlighed".

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder