Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(26 mellemliggende versioner af 10 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|thumbnail|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|350px|thumb|right|Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.]]
'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (1815-1883)


Købmand, brændevinsbrænder. - Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus. - Forældre: murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering. - Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. feb. 1817, død 23. okt. 1852 i Aarhus, datter af apoteker, sen. gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift 2. gang 17 nov. 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. okt. 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.  
'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (født den 31. august 1815 i Aarhus, død den 29. november 1883 i Aarhus) var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] 1859-1861 samt af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 14. januar 1869 til den 1. januar 1870 og fra den 9. januar 1873 til den 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.


Medlem af borgerrepræsentationen 27. jan. 1859-1861, og af byrådet 14. jan. 1869-1. jan. 1870 og 9. jan. 1873-31. dec. 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68. H. Liisberg hørte ikke til de gamle købmandsfamilier, og det har vist skadet ham, at han var af håndværkerslægt. Det var hans ubestridelige dygtighed, der bragte ham frem; men han vedblev at være en »homo novus« inden for den førende kreds af borgere, og der kom aldrig til at stå den samme respekt om hans navn som om de gamle købmandsfamiliers. Han tog borgerskab 1842 og skabte sig en blomstrende virksomhed som købmand, brygger og brændevinsbrænder. Som et minde om størrelsen af hans bedrift står endnu på Skovvejen ved Østbanegården hans stald for stude, opført af arkitekt Steinbrenner i gotisk stil, som man dengang kaldte det. Politisk var han i sin ungdom vist national-liberal og roses i hvert fald af Orla Lehmann for sin optræden i 1848, men i årenes løb førtes han mere og mere mod højre.  
Han var søn af murermester [[Laurits Liisberg]] og hustru Anna Bering.


To år før sin død solgte han brændevinsbrænderiet til De danske Spritfabrikker. Fra 1878 til kort før sin død var han direktør for Ny jydske Kjøbstad-Creditforening, og i mange år var han værge for Domkirken, til hvis orgel han 1880 bekostede et par nye stemmer. Ved sin død blev han rost som en selfmade mand, der havde svunget sig op ved sin dygtighed. - Ridder af Dannebrog.  
Gift første gang den 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født den 9. februar 1817, død den 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.
Gift anden gang den 17. november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til første hustru), født den 10. juni 1826, død den 11. oktober 1908 i [[Vejlby Krat]], [[Vejlby Sogn]], [[Aarhus Amt]].
 
Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.
 
=== Krathuset ===
I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "[[Krathuset]]" i [[Vejlby Krat]] - i dag [[Krathusvej 3]] - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende [[Vejlby]]s største skatteyder.
 
Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.
 
Krathuset var i 2018 en del af Taleinstituttet.
 
=== Brændevinsfirma i Mejlgade ===
Liisberg købte i 1847 [[Mejlgade 67-69]], der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.
 
Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|P. Meisner]], men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.
 
I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om [[Borrebækken]]s dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede.
 
=== Studestald på Skovvejen ===
Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden|stald]] på [[Skovvejen]].
 
Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere.
 
Spritfabrikken blev ved med at ligge i [[Mejlgade]] frem til 1920’erne.
 
===Rådmand Liisberg===
Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var han også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal, men bevægede sig mere og mere mod højre, som årene gik.  
 
Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen, mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen, og fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] ad to omgange i perioderne 1869-1870 og 1873-1876. Desuden var han værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.
 
I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Brolægningskomiteen 1859.
* Brolægningskomiteen, 1859  
*Kirkeinspektionen for Domsognet 1859-61.
* Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61  
*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67.
* Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67  
*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67.
* Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67  
*Budgetkomiteen 1865. Komiteen for vandforsyningen 1867.  
* Budgetkomiteen, 1865
* Komiteen for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandforsyningen]], 1867


==Litteratur og kilder==
== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* H.C.A. Lassen: "Stamtavle over Familien Lassen" - Vahl


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Nuværende version fra 14. okt. 2024, 09:22

Portræt af Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg.

Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (født den 31. august 1815 i Aarhus, død den 29. november 1883 i Aarhus) var købmand og brændevinsbrænder i Aarhus, medlem af Borgerrepræsentationen 1859-1861 samt af Aarhus Byråd fra den 14. januar 1869 til den 1. januar 1870 og fra den 9. januar 1873 til den 31. december 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

Han var søn af murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering.

Gift første gang den 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født den 9. februar 1817, død den 23. oktober 1852 i Aarhus, datter af apoteker, senere gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift anden gang den 17. november 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til første hustru), født den 10. juni 1826, død den 11. oktober 1908 i Vejlby Krat, Vejlby Sogn, Aarhus Amt.

Tog Borgerskab i Aarhus i 1842.

Krathuset

I 1871 opførte rådmand Hans H.L. Liisberg det prægtige landsted "Krathuset" i Vejlby Krat - i dag Krathusvej 3 - og var en af de allerførste, der flyttede derud. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede, og på dette tidspunkt var det slet ikke almindeligt at bygge så fornemme sommerresidenser. Efter Liisberg døde, boede hans anden hustru som enke i "Krathuset" og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.

Det siges, at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende af et egetræ, som voksede i Krathusets have.

Krathuset var i 2018 en del af Taleinstituttet.

Brændevinsfirma i Mejlgade

Liisberg købte i 1847 Mejlgade 67-69, der var et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning, der var i huset, og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. Liisbergs første hustru var den tidligere ejers enke.

Liisberg drev sit firma sammen med P. Meisner, men efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

I 1872 blev Liisberg en del af en større debat om Borrebækkens dårlige vandkvalitet, idet han brugte vandet fra bækken i sit brænderi og udledte det igen herfra. Anklagerne om, at brænderiet var hovedårsagen til Borrebækkens dårlige tilstand, blev dog langt hen ad vejen bevist ugrundede.

Studestald på Skovvejen

Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svarede til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egne varer, men købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen.

Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet, De danske Spritfabrikker, blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Det gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år senere.

Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.

Rådmand Liisberg

Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var han også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begyndte som nationalliberal, men bevægede sig mere og mere mod højre, som årene gik.

Fra 1859-1861 var han medlem af Borgerrepræsentationen, mellem 1860-1861 var han viceformand for Borgerrepræsentationen, og fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af Aarhus Byråd ad to omgange i perioderne 1869-1870 og 1873-1876. Desuden var han værge for Aarhus Domkirke i en periode.

I dag er Rådmand Liisbergs Gade i Aarhus opkaldt efter Liisberg.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Brolægningskomiteen, 1859
  • Kirkeinspektionen for Domsognet, 1859-61
  • Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67
  • Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67
  • Budgetkomiteen, 1865
  • Komiteen for vandforsyningen, 1867

Litteratur og kilder

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen
  • H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
  • H.C.A. Lassen: "Stamtavle over Familien Lassen" - Vahl
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Henrik_Lauritz_Bering_Liisberg_(1815-1883)&oldid=95502"