Jægergårdsgade: Forskelle mellem versioner

7.123 bytes tilføjet ,  14. oktober 2024
ingen redigeringsopsummering
m (→‎Ejendomme: Pariserhuset)
No edit summary
 
(38 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Jægergårdsgade''' ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]], og går fra [[Celebesvej]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.
<div class="tright">{{#display_map:lines=
:56.14813735800553 10.196574237435485
:56.148069563013465 10.196775077923403
:56.14804278261316 10.197035727428338
:56.14803670737481 10.19718990574716
:56.14804342914591 10.197497521834299
:56.1480438111276 10.197513727006923
:56.14807584742939 10.198555209724267
:56.14807641275192 10.198571022434074
:56.14809411121463 10.199061753015638
:56.14811878689582 10.199916254969304
:56.148119343024796 10.199932996558756
:56.148126929154564 10.200150913843563
:56.14816397786877 10.201238217691037
:56.14816445045866 10.201254293054188
:56.14819227219852 10.202153229109072
:56.14820023768921 10.202313287769
:56.14821660126092 10.202801192821926
:56.148262077942725 10.2034727811231
:56.14841343807755 10.204553049790587
:56.14848254979322 10.20502017744575
:56.148488612630075 10.20513544720012
:56.14848703881718 10.205388919089446
:56.148462902649314 10.206260488161226
:56.14843870552733 10.20712847053214
:56.14838937370102 10.207947879405149
:56.148383579708046 10.208044327470164
:56.1483703070373 10.208271681296367
:56.148250360766994 10.209246689417931
:56.14823874635966 10.209341095897415
:56.14821632872496 10.209492901738262
:56.148200645640685 10.209599126194778
:56.148117713560985 10.210288587747748
:56.14800976727738 10.211220026642694
:56.14761345190181 10.212305774357041~Jægergårdsgade~Celebesvej til Frederiks Allé~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>
[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.


=== Jægergården og Centralværkstedet ===
Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.


=== Jægergården ===
Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade '''Jægergaardsvej''', og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.  
Selve navnet Jægergårdsgade stammer fra en skovriddergård kaldet [[Jægergården]], som hørte under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården blev opført i 1724 tæt ved [[Marselisborg Allé]], og blev revet ned i 1910, hvorefter DSB opførte kontorbygninger på stedet.  


Indtil 1923 hed vejen '''Jægergaardsvej''' og førte fra Frederiks Allé til Marselisborg Allé. Det var en markvej anlagt af [[Mads Pagh Bruun]], som havde en [[Sukkerhuset|klædefabrik]] lidt fra vejen.  
[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.


Jærgergårdsvejen skiftede i 1924 navn til Jægergårdsgade. Frederiksbjerg Grundejerforening bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at få ændret navnet.  
Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.
[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Århus Oliemølle, 1906.]]


=== Århus Oliefabrik ===
=== Aarhus Oliefabrik ===
I 1872 blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.” Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede Århus Oliefabrik et nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]].  
Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.


=== Boligbyggeri ===
===Slagtehuset===
I 1870 var der 300 beboere på [[Frederiksbjerg]]. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.
For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]]. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.


=== Forretningsgade ===
=== Travl handelsgade ===
[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.


Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet sig til at være en livlig forretningsgade. Det skyldes blandt andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden.  
===Apotek, biograf og spøg og skæmt===
I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da [[Sct. Pauls Apotek|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.


Jægergårdsgade fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af [[Rudolf Frimodt Clausen]] i palæstil. Apoteket blev kaldt [[Sct. Pauls Apotek]], efter [[Skt. Pauls Kirke]] som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker [[Holger Skouboe]] var den, der betalte for byggeriet.
Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70|64-70]]. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen.


===Ejendomme===
I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60|nr. 60]] også slutteligt [[Jægergårdsgade 21|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.


* '''Jægergårdsgade 60'''. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen ''[[Pariserhuset]]'' haft til huse; den startede i nr. 64 og flyttede i 1992 til ''Jægergårdsgade 21''.
Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.


* '''Jægergårdsgade 62'''. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.  
Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra [[Jægergårdsgades Sammenslutning]]. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.  


* '''Jægergårdsgade 83'''. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.  
I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.


* '''Jægergårdsgade 142'''. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen]].  
=== Adresser og bygninger ===
* [[Jægergårdsgade 2A]].
* [[Jægergårdsgade 39]].
* [[Jægergårdsgade 42-44]].
* [[Jægergårdsgade 60]]. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen ''[[Pariserhuset]]'' haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til ''Jægergårdsgade 21''.
* [[Jægergårdsgade 61]].
* [[Jægergårdsgade 62]]. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
* [[Jægergårdsgade 71]].
* [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. 2-etages vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898.
* [[Jægergårdsgade 81]]. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
* [[Jægergårdsgade 83]]. Opført 1890 af [[Arbejdernes Byggeforening]] efter tegninger af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]]. Deler adresse med [[Fredericiagade 39]].
* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.
* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.
* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.
* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.
* [[Jægergårdsgade 130]].
* [[Jægergårdsgade 142]]. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].
* [[Jægergårdsgade 144]]. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]].
* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
* [[Jægergårdsgade 152]]. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen|Restaurant Kohalen]] siden 1907.


* '''Jægergårdsgade 144'''. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz.
=== Se også ===
* [[Frederiksbjerg]]


* '''Jægergårdsgade 148'''. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
== Jægergårdsgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J%C3%A6gerg%C3%A5rdsgade Jægergårdsgade]}}


* '''Jægergårdsgade 150'''. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.C. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
== Litteratur og kilder ==
 
*[https://www.aarhusarkivet.dk/locations/1183 Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet]
== Kilder ==
*Preben Rasmussens udklipssamling
*Preben Rasmussens udklipssamling
* Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
* Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]