Jørgen Victor Esmann (1827-1904): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg|thumbnail|Jørgen Victor Esmann]]
[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg|thumbnail|350px|right|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]


Sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør '''Jørgen Victor Esmann''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873-1883. [[Højestbeskattede]].
'''Jørgen Victor Esmann''' (født den 7. september 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død den 2. april 1904 i Aarhus) var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til 1883 samt Ridder af Dannebrog fra 1884.


Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus. 
Han var søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.


Forældre: Godsforvalter, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.
Gift den 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født den 20. december 1835 i Aarhus, død den 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.  
Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.  


===Esmanns juridiske karriere===
===Esmanns juridiske karriere===
Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Århus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Harlev - Framlev Kommune|Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune|Sabro herred]].
Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte i 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til amtskontoret i Aalborg i 1846. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter, i 1847, blev han exam.jur.
 
 
I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved [[Hads Herred|Hads]] og [[Ning Herred|Ning]] herreder og i 1851 ved [[Aarhus Stift|Aarhus Stiftamt]]. Her blev han i 1857 stiftsrevisor.
 
I 1860 blev Esmann branddirektør for [[Hasle Herred|Hasle]], [[Vester Lisbjerg Herred|Vester Lisbjerg]], [[Framlev]] og [[Ning Herred|Ning herreder]] samt en del af [[Sabro]] Herred.
 
I 1869 tog han bestalling som sagfører, men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening i 1871-1886 og som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds 1886-1896.
 
===Esmann i Aarhus===
===Esmann i Aarhus===
»Kammerråden«, som Esmann kaldtes, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Århuus Stiftstidende]] i sin nekrolog: »Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg«. Til medlem af Aarhus Byråd blev Esmann valgt 6. jan. 1873 af de højstbeskattede. Han fik et betydeligt arbejdsområde særlig inden for fattig- og skolevæsenet; men han dækkede det dygtigt, skolet som han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.
"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.
 
Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd den 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede|højestbeskattede borgere i Aarhus]]. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.


===Politik og foreninger===
===Politik og foreninger===
Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede han at udtræde af byrådet. Der var i dette delte meninger om spørgsmålet; men resultatet blev, at han fortsatte perioden ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].
Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, dvs. til valget den 6. januar 1885.
I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. deraf, at han var repræsentant i Aarhus for [[Augustforeningen]], der virkede i Århus 1864-69.
 
»Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. Ridder af Dannebrog 1884.
Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].
 
 
I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. af, at han var repræsentant for [[Augustforeningen]], der virkede i Aarhus i Aarhus 1864-1869.
 
''"Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,"'' skrev Nationaltidende i sin nekrolog over ham. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. 


===Medlem af eller repræsentant i...===
===Medlem af eller repræsentant i...===
Linje 26: Linje 36:
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1879-84
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1879-84
*[[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds]] 1875-89 og 1900-04
*[[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds]] 1875-89 og 1900-04
*[[Skolekommissionen]] 1879-84
*[[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1879-84
*Udvalget for [[Skolevæsenet]] 1879-84
*Udvalget for [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolevæsenet]] 1879-84
*Århus amts skoleråd 1884-86 og 1890-1902
*Aarhus amts skoleråd 1884-86 og 1890-1902
*Voldgiftsmand for jagtafløsningen 1878-1902
*Voldgiftsmand for jagtafløsningen 1878-1902
*Vandsynsmand for de mindre vandløb 1880-1902
*Vandsynsmand for de mindre vandløb 1880-1902

Nuværende version fra 10. okt. 2024, 10:36

Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.

Jørgen Victor Esmann (født den 7. september 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død den 2. april 1904 i Aarhus) var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af Aarhus Byråd fra den 6. januar 1873 til 1883 samt Ridder af Dannebrog fra 1884.

Han var søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.

Gift den 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født den 20. december 1835 i Aarhus, død den 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.

Esmanns juridiske karriere

Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte i 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til amtskontoret i Aalborg i 1846. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter, i 1847, blev han exam.jur.

I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor.

I 1860 blev Esmann branddirektør for Hasle, Vester Lisbjerg, Framlev og Ning herreder samt en del af Sabro Herred.

I 1869 tog han bestalling som sagfører, men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening i 1871-1886 og som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds 1886-1896.

Esmann i Aarhus

"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev Aarhuus Stiftstidende i sin nekrolog over Esmann: "Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg".

Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd den 6. januar 1873 af de højestbeskattede borgere i Aarhus. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

Politik og foreninger

Da han i 1883 blev administrerende direktør for Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening, ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, dvs. til valget den 6. januar 1885.

Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for Aarhuus Privatbank og 1881-1887 af bestyrelsen for Aarhus Borgerlige Skydeselskab. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab.

I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. af, at han var repræsentant for Augustforeningen, der virkede i Aarhus i Aarhus 1864-1869.

"Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor," skrev Nationaltidende i sin nekrolog over ham. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. 

Medlem af eller repræsentant i...

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jørgen_Victor_Esmann_(1827-1904)&oldid=95451"