Rasmus Peter Sabroe (1867-1913): Forskelle mellem versioner

'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].

 

Født 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming.

Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født 16. november 1868 i Silkeborg, død 9.juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller (1826–1907) og hustru Aurora Rasmine Nellemann (1836–1910). Peter Sabroe og Thyra Møller fik sammen fire børn, blandt andet sønnen Povl Sabroe.

Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brænd i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse.

Peter Sabroe blev født i Gødvad ved Silkeborg som søn af forpagter og handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820-1896) og Mette Marie Rasmussen (1841-1921). Som barn flyttede han med sine forældre til Aarhus. Sabroeslægten var ikke ny for Aarhus, da Peter Sabroes farfar, købmand [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)|Peter Mauritz Sabroe]], tidligere havde siddet i [[borgerrepræsentationen]] i byen. Ligeledes kom Sabroes fætter, [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]], også til at gøre karriere i Aarhus som grundlægger af [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Thomas Ths. Sabroe & Co]], der producerede kølemaskiner.  

Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket den socialistiske bevægelse og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte "Københavnerbreve" til.  

I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Jensen]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København.

Sabroe brugte gerne alternative midler for at understrege pointen i sine taler. Afholdsmanden [[Lars Larsen-Ledet|Larsen-Ledet]] har senere udtalt, at Sabroe yndede at møde op til valgmøder med indbundne årgange af rigsdagstidende, som han heftigt gestikulerede til mens han henviste til citater heri – indholdet havde ifølge Larsen-Ledet dog intet med den givne sag at gøre. Det var heller ikke unormalt at Sabroe medbragte et forslået barn, så tilskuerne selv kunne få syn for sagen.

Sabroe fandt også mange tilhørere, og få uger før sin 33-års fødselsdag blev han 1. januar 1900 socialdemokratisk medlem af [[Aarhus Byråd]]. Her sad han indtil han flyttede til Kolding i 1908. I byrådet fortsatte Sabroe sin kamp for bedre forhold for samfundets udsatte, hvilket blandt andet resulterede i oprettelsen af [[De Gamles Hjem - Bakkegården - Lokalcenter Trøjborg|De Gamles Hjem]] på [[Kirkegårdsvej]] og [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s børnehjem]] i [[Finsensgade]]. Sidstnævnte bygning huser i dag [[Peter Sabroe Seminariet]], der i dag er en del af VIA University College.  

Peter Sabroe nåede også at sidde i kommissioner for både skole og sundhed, samt i byrådets sundhedsudvalg. Derudover sad han i bestyrelsen for fattigkassen for først [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Sogn]] og dernæst [[Domkirken|Domsognet]].

Så snart Peter Sabroe blev gammel nok til det, stillede han op til Folketinget. Det var i 1892. Det lykkedes dog først at komme ind i 1901, hvor Sabroe var opstillet i Aarhus Nordre Kreds med højremanden overretssagfører [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Høegh-Guldberg]] som politisk modstander. I folketinget blev Sabroe blandt andet kendt for sine lange taler. Efter at folketinget havde behandlet den såkaldte pryglelov i 1905, bemærkede ’Blæksprutten’, at ''”når man hører Sabroe tale i flere timer, ønsker man i hvert fald dødstraffen bevaret.”''

I starten af 1908 rullede Hebron-sagen, hvor Peter Sabroe intenst afdækkede behandlingen af børnene på pigehjemmet Hebron ved Struer. I folketinget varede sagens behandling hele fem dage og Sabroe var i hård verbal kamp med justitsminister Alberti, som var ophavsmanden til prygleloven. Under et af Sabroes indlæg i Hebron-sagen måtte folketingssalen for første gang i 35 år rømmes på grund af uro – årsagen var de mange højrøstede ”Hørt”-råb.  

Sabroe var ikke bange for at lægge sig ud med selv de mest respekterede politikere, også selv om de kom fra hans eget parti. Sabroes manglede evne til at følge partilinjen medførte, at socialdemokratiet flere gange holdt møder om en eventuel ekskludering af Peter Sabroe.

Peter Sabroes hjerte brændte for samfundets svage, og dem var der nok af ved indgangen til det 20. århundrede. Sabroe kørte både som politiker og som journalist flere kampagner mod forholdende på flere børnehjem og opdragelsesanstalter, som eksempelvis Flakkebjerg, Landerupgaard og Bøgildgaard. Udover at flere forstandere for de udskældte hjem måtte tage deres afsked, fik Sabroe sat børns rettigheder på dagsordenen, hvilket medførte landsdækkende debatter. Til gengæld måtte han ofte betale store bøder og endog fængselsstraffe for injurier og fornærmelser. Som Sabroe ironisk bemærkede, var han det eneste folketingsmedlem, der betalte sine diæter tilbage – i form af bøder. Sabroe blev kendt som børnenes ven, men det var ikke kun børn, der nød godt af hans opmærksomhed. I 1912 var han med til at få gennemført en ny tyendelov, der skulle give bedre forhold for tjenestefolk.

=== 4 timers talen ===

Omkring 1908 holdt Peter Sabroe en fire timer lang tale i folketinget, der blandt andet omhandlede forholdende på landets opdragelsesanstalter, her iblandt Bøgildgaard mellem Silkeborg og Viborg:

[[Fil:Sabroes begravelse 1913.jpg|350px|thumb|right|Omkring 50.000 mennesker deltog ved Peter Sabroes begravelse 3. august 1913. Her ses folkemængden ved [[Bispetorvet]]. Fotograf: Jørgen Jensen, 1913, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]  

I juli 1913 var Sabroe på en 14-dages foredragsturné på Fyn og i Jylland. Den 26. juli 1913 fik turnéen en tragisk og brat ende, da Sabroe omkom i en togulykke. Hans tog – nr. 1029 – afsporedes tog ved Bramming på ved mod Esbjerg og i alt 15 personer omkom ved ulykken, mens 53 blev kvæstet. Blandt de omkomne var den 46-årige socialdemokrat Peter Sabroe.

Mest markant er [[Peter Sabroes statue]], der er udført af [[Elias Ølsgaard]] og i dag står på [[Østbanetorvet]]. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet, da [[Nørreport]] blev udvidet.