Otto Langballe (1843-1910): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (12 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Otto LAngballe.jpg|300px|thumb|right|Otto Langballe]] | [[Fil:Otto LAngballe.jpg|300px|thumb|right|Otto Langballe]] | ||
'''Otto Langballe''' (født den 31. august 1843 i Aarhus, død den 30. september 1910 i Aarhus) var købmand og teglværksejer samt medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1893. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. | |||
Forældre: købmand, teglværksejer [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hustru Hansine Palline Pallesen, der var søster til [[Hans Pallisen]], som blev den danske generalkonsul i Skt. Petersborg. | |||
Forældre: | Gift den 7. november 1868 i Frederikshavn med Maria Henriette Berg, født den 7. april 1845 i Aalborg, død den 29. december 1929 i Aarhus, datter af købmand Peder Thuesen Berg og hustru Ane Jessen. | ||
Gift 7. november 1868 i Frederikshavn med Maria Henriette Berg, født 7. april 1845 i Aalborg, død 29. december 1929 i Aarhus, datter af købmand Peder Thuesen Berg og hustru Ane Jessen. | |||
===Karriere=== | ===Karriere=== | ||
Langballe blev uddannet som købmand og stod i lære i Randers, hvorfra han kom til [[Hans Broge]], ligesom han en tid var i det daværende Skt. Petersborg. I 1870 indtrådte han i faderens forretning, som han førte videre efter de samme | Langballe blev uddannet som købmand og stod i lære i Randers, hvorfra han kom til [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], ligesom han en tid var i det daværende Skt. Petersborg. I 1870 indtrådte han i faderens forretning, [[C. Langballe & Søn]], som han førte videre efter de samme retningslinjer efter faderens død 1885. Ved sin position som ejer af en stor, grundmuret virksomhed gled han let ind i den kreds af købmænd, der førte byen frem i den sidste tredjedel af forrige århundrede. Derfor blev det heller ikke blot hans egen forretning, der optog hans tid. | ||
Langballe hørte til en mennesketype, der både var med til at skabe fremgangen for byen i årtierne lige før århundredskiftet og selv var afhængig af den. Han var virkelysten og rede til at gavne og hjælpe, men uden for de områder, han beherskede, var han tilbageholdende og forsigtig. Arbejdet i byrådet har han vist mere følt som en pligt end en lyst. | |||
Otto Langballe døde i 1910, hvor han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]]. Da kirkegården blev nedlagt i 1926, blev gravstedet flyttet til [[Nordre Kirkegård]]. | Otto Langballe døde i 1910, hvor han blev begravet på [[Søndre Kirkegård]]. Da kirkegården blev nedlagt i 1926, blev gravstedet flyttet til [[Nordre Kirkegård]]. | ||
===Langballes andre poster=== | ===Langballes andre poster=== | ||
Langballe tog også del i det interessentskab, der var grundlaget for [[Århus Oliefabrik|Århus Oliefabrik A/S]], han var formand for bestyrelsen af [[Ceres i Østjydske Bryggerier|Østjydske Bryggerier]] (»Ceres«) og medlem af tilsynsrådet for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Af hans andre hverv bør det nævnes, at han ligesom sin | Langballe tog også del i det interessentskab, der var grundlaget for [[Århus Oliefabrik|Århus Oliefabrik A/S]], han var formand for bestyrelsen af [[Ceres i Østjydske Bryggerier|Østjydske Bryggerier]] (»Ceres«) og medlem af tilsynsrådet for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Af hans andre hverv bør det nævnes, at han ligesom sin far var medlem af direktionen for Spare- og Lånekassen. | ||
Langballe var fra 1880-1889 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og var i den forbindelse med til at stifte Foreningen af jyske Handelsforeninger. Han sad herudover med i [[Havneudvalget]] som var med til at vedtage en udvidelse af havnebassinet. | Langballe var fra 1880-1889 formand for [[Aarhus Handelsforening]] og var i den forbindelse med til at stifte Foreningen af jyske Handelsforeninger. Han sad herudover med i [[Havneudvalget]] som var med til at vedtage en udvidelse af havnebassinet. | ||
===Politik=== | ===Politik=== | ||
Otto Langballe var ikke kun | Otto Langballe var ikke kun interesseret i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejdede meget for at få jernbanen til [[Ryombanen|Ryomgård]] til at fortsætte til [[Grenaabanen|Grenå]]. [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Odderbanen]] havde han også en finger med i dannelsen af. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | ||
| Linje 29: | Linje 25: | ||
*Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og [[Elektricitet_i_Aarhus|den offentlige belysning]] 1879-84 | *Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og [[Elektricitet_i_Aarhus|den offentlige belysning]] 1879-84 | ||
*[[Sygehusudvalget]] 1880 | *[[Sygehusudvalget]] 1880 | ||
*Udvalget for [[Aarhus | *Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1882-93 | ||
*Oversundhedskommissionen 1891-93 | *Oversundhedskommissionen 1891-93 | ||
| Linje 38: | Linje 34: | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
Nuværende version fra 4. okt. 2024, 10:57
Otto Langballe (født den 31. august 1843 i Aarhus, død den 30. september 1910 i Aarhus) var købmand og teglværksejer samt medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1893. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.
Forældre: købmand, teglværksejer Christian Carl Langballe og hustru Hansine Palline Pallesen, der var søster til Hans Pallisen, som blev den danske generalkonsul i Skt. Petersborg. Gift den 7. november 1868 i Frederikshavn med Maria Henriette Berg, født den 7. april 1845 i Aalborg, død den 29. december 1929 i Aarhus, datter af købmand Peder Thuesen Berg og hustru Ane Jessen.
Karriere
Langballe blev uddannet som købmand og stod i lære i Randers, hvorfra han kom til Hans Broge, ligesom han en tid var i det daværende Skt. Petersborg. I 1870 indtrådte han i faderens forretning, C. Langballe & Søn, som han førte videre efter de samme retningslinjer efter faderens død 1885. Ved sin position som ejer af en stor, grundmuret virksomhed gled han let ind i den kreds af købmænd, der førte byen frem i den sidste tredjedel af forrige århundrede. Derfor blev det heller ikke blot hans egen forretning, der optog hans tid.
Langballe hørte til en mennesketype, der både var med til at skabe fremgangen for byen i årtierne lige før århundredskiftet og selv var afhængig af den. Han var virkelysten og rede til at gavne og hjælpe, men uden for de områder, han beherskede, var han tilbageholdende og forsigtig. Arbejdet i byrådet har han vist mere følt som en pligt end en lyst.
Otto Langballe døde i 1910, hvor han blev begravet på Søndre Kirkegård. Da kirkegården blev nedlagt i 1926, blev gravstedet flyttet til Nordre Kirkegård.
Langballes andre poster
Langballe tog også del i det interessentskab, der var grundlaget for Århus Oliefabrik A/S, han var formand for bestyrelsen af Østjydske Bryggerier (»Ceres«) og medlem af tilsynsrådet for Jydsk Handels- og Landbrugsbank. Af hans andre hverv bør det nævnes, at han ligesom sin far var medlem af direktionen for Spare- og Lånekassen.
Langballe var fra 1880-1889 formand for Aarhus Handelsforening og var i den forbindelse med til at stifte Foreningen af jyske Handelsforeninger. Han sad herudover med i Havneudvalget som var med til at vedtage en udvidelse af havnebassinet.
Politik
Otto Langballe var ikke kun interesseret i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejdede meget for at få jernbanen til Ryomgård til at fortsætte til Grenå. Odderbanen havde han også en finger med i dannelsen af.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Havneudvalget 1876-93
- Udvalget for fattigvæsenet 1876-93
- Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1879-84
- Sygehusudvalget 1880
- Udvalget for vandværket 1882-93
- Oversundhedskommissionen 1891-93
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- "De skabte Aarhus", udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991.
