Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 12: Linje 12:
[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg|350px|thumb|right|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg|350px|thumb|right|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.
'''Julius Høegh-Guldberg''' (født den 4. april 1779 i København, død den 30. november 1861 i Aarhus) var oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 3. januar 1840 til den 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.


Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.


Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.
Gift første gang den 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født den 16. maj 1782 i Aarhus, død den 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden gang den 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født den 21. juni 1813 i Odense, død den 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.


===Privatliv og karriere===
===Privatliv og karriere===
Linje 33: Linje 33:
===Vennelystparken===
===Vennelystparken===
[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for de lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.


Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.


I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.  
I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.


===Andre initiativer===
===Andre initiativer===
Linje 44: Linje 44:
Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].
Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].


En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:
En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følger:


: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''
: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''
4.084

redigeringer