Jens Christian Sørensen (1895-1963): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Jens Christian Sørensen (1895-1963) (vis kildekode)

Versionen fra 4. okt. 2024, 07:10

70 bytes tilføjet , 4. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

2.692

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Jens Christian Sørensen (1895-1963).jpg|thumbnail|Jens Christian Sørensen]]
-Landsretssagfører, senere rådmand '''Jens Christian Sørensen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand 1. april 1950-31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand 1. april 1954 - 1. februar 1955. [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af 1. grad af Dannebrog.
+'''Jens Christian Sørensen''' (født den 31. maj 1895, Frederiksberg, død den 4. maj 1963 i Aarhus) var landsretssagfører, senere rådmand samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1933 til den 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand fra den 1. april 1950 til den 31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand fra den 1. april 1954 til den 1. februar 1955 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af 1. grad af Dannebrog.
-Født 31. maj 1895, Frederiksberg, død 4. maj 1963 i Aarhus.
+Forældre: driftsbestyrer Lauritz Christian Sørensen og hustru Karen Margrethe Willesen.
-Forældre: Driftsbestyrer Lauritz Christian Sørensen og hustru Karen Margrethe Willesen.
+Gift den 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født den 2. november 1899 i Aalborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.
-Gift 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født 2. november 1899 i Ålborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.
 ===Karriere===
-Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og blev cand.jur. 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe|Stampe]] og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".
+Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og cand.jur. i 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe|Stampe]] og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".
 ===Sørensen i byrådet===
-I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i [[ligningskommissionen]] 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvad der betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.
+I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i [[ligningskommissionen]] 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvilket betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.
 ===Andre poster===
@@ Linje 31: / Linje 30: @@
 *Bestyrelsen for museets kunstsamling 1939-55
 *Velfærdsudvalget 1940-46
-*Repræsentantskabet for [[Århus byorkester]] 1946-50
+*Repræsentantskabet for [[Aarhus By-Orkester]] 1946-50
 *Udvalget for sporten 1946-50
 *Komiteen for kontakt mellem [[Kontaktkomiteen|Bergen, Göteborg, Åbo og Aarhus]] 1946-55
@@ Linje 47: / Linje 46: @@
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
-*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
+*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
 [[Kategori: Politikere]]
 [[Kategori: Politik]]