Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D")
No edit summary
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983).jpg|thumbnail|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
[[Fil:Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983).jpg|thumbnail|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]


Forfatter, journalist, senere lektor '''Eva Tjuba Hemmer Hansen''', medlem af Aarhus Byråd 1. april 1958 - 1966 og genvalgt 1. april 1966 - 31. marts 1970 for [[Socialdemokratiet]].   
'''Eva Tjuba Hemmer Hansen''' (født den 2. januar 1913 i Aalborg, død den 26. marts 1983 i Aarhus) var forfatter, journalist, senere lektor samt medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1958 til 1966 og genvalgt fra den 1. april 1966 til den 31. marts 1970 for [[Socialdemokratiet]].   


Født 2. januar 1913 i Aalborg.
Forældre: redaktør Jacob Peter Hemmer Hansen og hustru Elna Høybye Nielsen.
Forældre: redaktør Jacob Peter Hemmer Hansen og hustru Elna Høybye Nielsen.
Gift 15. maj 1965 i Aarhus med forfatteren Alf Grostøl, født 6. juli 1912 i Østre Vatne, Lista præstegæld, Vest-Agder fylke, Norge, søn af gårdbruger Andreas Theodor Grostøl og hustru Augusta Kristine Marie Lauridsen.
Gift den 15. maj 1965 i Aarhus med forfatteren Alf Grostøl, født den 6. juli 1912 i Østre Vatne, Lista præstegæld, Vest-Agder fylke, Norge, søn af gårdbruger Andreas Theodor Grostøl og hustru Augusta Kristine Marie Lauridsen. Død den 20. juni 1973.


===Karriere===
===Karriere===
Eva Hemmer Hansen tilbragte det meste af sin barndom i [[Åbyhøj]], hvor faderen var redaktør af Dansk Handelsblad. Hun blev student fra [[Marselisborg]] 1931 og cand.mag. i dansk og engelsk fra Universitetet 1937. Forinden havde hun 1936 haft et ophold på Askov Højskole. 1938 studerede hun ved Ruskin College i Oxford, og 1942 tog hun translatøreksamen i engelsk. 1944-58 var hun journalist ved [[Demokraten]] og derefter freelancejournalist med tilknytning til bl.a. Aktuelt og B.T. 1964 ansattes hun som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Samtidig har hun taget del i oplysningsarbejdet som lærer og studiekredsleder i AOF og virket som foredragsholder og radiocauseur.
Eva Hemmer Hansen tilbragte det meste af sin barndom i [[Åbyhøj]], hvor faderen var redaktør af Dansk Handelsblad. Hun blev student fra [[Marselisborg]] i 1931 og cand.mag. i dansk og engelsk fra [[Aarhus Universitet]] i 1937. Forinden havde hun 1936 haft et ophold på Askov Højskole. 1938 studerede hun ved Ruskin College i Oxford, og i 1942 tog hun translatøreksamen i engelsk. 1944-58 var hun journalist ved [[Demokraten]] og derefter freelancejournalist med tilknytning til bl.a. Aktuelt og B.T. I 1964 ansattes hun som lektor ved [[Danmarks Journalisthøjskole]]. Samtidig tog hun del i oplysningsarbejdet som lærer og studiekredsleder i AOF og virkede som foredragsholder og radiocausør.


===Forfatterskab===
===Forfatterskab===
Hun debuterede 1939 med den litteraturhistoriske studie Digter og samfund. Siden har hun udsendt følgende romaner: Helene (1944), Jens Olsen (1948), En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956), Grevinden fra Borgergade (1957), Salomons dom (1960), Shirleys eventyr (1962), Camelot (1966); novellesamlingerne Efter Trojas fald (1957), Heltindehistorier(1963), Han og hun (1966, sammen med Alf Grostøl); børnebøgerne Bodil i Amerika (1959), Nellie i Danmark (1961), Den forkerte prinsesse (1962); endvidere Håndbog i kvindeudvalgsarbejde (1959) og Piger, damer og quinder (1967). Sammen med Alf Grostøl startede hun 1966 Grevas Forlag.    
Hun debuterede i 1939 med det litteraturhistoriske studie Digter og samfund. Siden udsendte hun følgende romaner: Helene (1944), Jens Olsen (1948), En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956), Grevinden fra Borgergade (1957), Salomons dom (1960), Shirleys eventyr (1962), Camelot (1966); novellesamlingerne Efter Trojas fald (1957), Heltindehistorier(1963), Han og hun (1966, sammen med Alf Grostøl); børnebøgerne Bodil i Amerika (1959), Nellie i Danmark (1961), Den forkerte prinsesse (1962); endvidere Håndbog i kvindeudvalgsarbejde (1959) og Piger, damer og quinder (1967). Sammen med Alf Grostøl startede hun 1966 Grevas Forlag.    


===Politik===
===Politik===
I sin studietid var Hemmer Hansen sekretær for Studenterrådet og 1938-39 ledende senior for Studenterforeningen i Århus. 1952-54 var hun medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus Nordre kreds, og 1958-62 formand for de socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus amt. Hun var folketingskandidat i Odderkredsen 1945 og 1. suppleant til landstinget 1951 og 1953. I 1957-60 og 1964 var hun rådgiver for den danske regeringsdelegation ved ILO. Endelig valgtes hun 1968 til landsformand for [[Dansk Kvindesamfund]]. Hansen har som journalist og forfatter taget levende del i debatten om aktuelle samfundsspørgsmål. I tilfælde, hvor det politiske og det kvindesaglige kolliderede, har hun lagt hovedvægt på det sidste. I byrådet har hun ofte taget ordet og herunder markeret selvstændig stillingtagen til problemerne. I særlig grad har hun dyrket de kulturelle anliggender. Modtager af Thit-Jensen-prisen i 1960 og Ingrid Jespersens legat i 1962.    
I sin studietid var Hemmer Hansen sekretær for Studenterrådet og i 1938-39 ledende senior for Studenterforeningen i Aarhus. I 1952-54 var hun medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Aarhus Nordre kreds, og i 1958-62 formand for de socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus amt. Hun var folketingskandidat i Odderkredsen i 1945 og 1. suppleant til landstinget i 1951 og 1953. I 1957-60 og 1964 var hun rådgiver for den danske regeringsdelegation ved ILO. Endelig valgtes hun i 1968 til landsformand for [[Dansk Kvindesamfund]]. Hemmer Hansen tog som journalist og forfatter levende del i debatten om aktuelle samfundsspørgsmål. I tilfælde, hvor det politiske og det kvindesaglige kolliderede, lagde hun hovedvægt på det sidste. I byrådet tog hun ofte ordet og herunder markerede selvstændig stillingtagen til problemerne. I særlig grad dyrkede hun de kulturelle anliggender. Hun modtog Thit-Jensen-prisen i 1960 og Ingrid Jespersens legat i 1962.    


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
Linje 38: Linje 37:
*[[Aarhus Universitet|Universitetsbestyrelsen]] 1966-   
*[[Aarhus Universitet|Universitetsbestyrelsen]] 1966-   


==Litteratur og kilder==
== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 3. okt. 2024, 08:36

Eva Tjuba Hemmer Hansen

Eva Tjuba Hemmer Hansen (født den 2. januar 1913 i Aalborg, død den 26. marts 1983 i Aarhus) var forfatter, journalist, senere lektor samt medlem af Aarhus Byråd fra den 1. april 1958 til 1966 og genvalgt fra den 1. april 1966 til den 31. marts 1970 for Socialdemokratiet.

Forældre: redaktør Jacob Peter Hemmer Hansen og hustru Elna Høybye Nielsen. Gift den 15. maj 1965 i Aarhus med forfatteren Alf Grostøl, født den 6. juli 1912 i Østre Vatne, Lista præstegæld, Vest-Agder fylke, Norge, søn af gårdbruger Andreas Theodor Grostøl og hustru Augusta Kristine Marie Lauridsen. Død den 20. juni 1973.

Karriere

Eva Hemmer Hansen tilbragte det meste af sin barndom i Åbyhøj, hvor faderen var redaktør af Dansk Handelsblad. Hun blev student fra Marselisborg i 1931 og cand.mag. i dansk og engelsk fra Aarhus Universitet i 1937. Forinden havde hun 1936 haft et ophold på Askov Højskole. 1938 studerede hun ved Ruskin College i Oxford, og i 1942 tog hun translatøreksamen i engelsk. 1944-58 var hun journalist ved Demokraten og derefter freelancejournalist med tilknytning til bl.a. Aktuelt og B.T. I 1964 ansattes hun som lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Samtidig tog hun del i oplysningsarbejdet som lærer og studiekredsleder i AOF og virkede som foredragsholder og radiocausør.

Forfatterskab

Hun debuterede i 1939 med det litteraturhistoriske studie Digter og samfund. Siden udsendte hun følgende romaner: Helene (1944), Jens Olsen (1948), En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956), Grevinden fra Borgergade (1957), Salomons dom (1960), Shirleys eventyr (1962), Camelot (1966); novellesamlingerne Efter Trojas fald (1957), Heltindehistorier(1963), Han og hun (1966, sammen med Alf Grostøl); børnebøgerne Bodil i Amerika (1959), Nellie i Danmark (1961), Den forkerte prinsesse (1962); endvidere Håndbog i kvindeudvalgsarbejde (1959) og Piger, damer og quinder (1967). Sammen med Alf Grostøl startede hun 1966 Grevas Forlag.  

Politik

I sin studietid var Hemmer Hansen sekretær for Studenterrådet og i 1938-39 ledende senior for Studenterforeningen i Aarhus. I 1952-54 var hun medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Aarhus Nordre kreds, og i 1958-62 formand for de socialdemokratiske kvindeudvalg i Århus amt. Hun var folketingskandidat i Odderkredsen i 1945 og 1. suppleant til landstinget i 1951 og 1953. I 1957-60 og 1964 var hun rådgiver for den danske regeringsdelegation ved ILO. Endelig valgtes hun i 1968 til landsformand for Dansk Kvindesamfund. Hemmer Hansen tog som journalist og forfatter levende del i debatten om aktuelle samfundsspørgsmål. I tilfælde, hvor det politiske og det kvindesaglige kolliderede, lagde hun hovedvægt på det sidste. I byrådet tog hun ofte ordet og herunder markerede selvstændig stillingtagen til problemerne. I særlig grad dyrkede hun de kulturelle anliggender. Hun modtog Thit-Jensen-prisen i 1960 og Ingrid Jespersens legat i 1962.  

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale