Aarhus-Hallen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15135352392712, 10.206238289768951~[[Aarhus-Hallen]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15135352392712, 10.206238289768951 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved | For enden af Skt. Knuds Gade (i dag [[Skt. Knuds Torv]]) lå '''Aarhus-Hallen''' klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker - kun overgået af Forum i København. | ||
=== Hal i midtbyen === | === Hal i midtbyen === | ||
Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne | Aarhus havde med [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen. | ||
Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller | Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af [[Frederik Gregersen|prosektor Gregersen]], men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] fik til opgave at tegne bygningen og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen. | ||
Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay. | Ved den officielle åbning af hallen gav [[Aarhus Byorkester]] sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay. | ||
| Linje 14: | Linje 21: | ||
Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet. | ||
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen. | |||
Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr. | |||
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]]. | Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af [[Gunnar Gravholt]], blev i 1970 omdøbt til [[Palmehaven i Århus-Hallen|Palmehaven]]. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet [[Tropicana]]. | ||
=== Schalburgtage i 1944 === | === Schalburgtage i 1944 === | ||
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage. | Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og den 30. september 1944 blev restauranten ramt af [[Schalburgtage i Aarhus|Schalburgtage]]. | ||
Også [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[ | Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blevet totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde, da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia. | ||
Også [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens sal]], [[Molles Kro]] i [[Skolegade]] og [[Vennelystpavillonen|Pavillonen]] i [[Vennelystparken]] blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget. | |||
=== På is og cykel i Aarhus-Hallen === | === På is og cykel i Aarhus-Hallen === | ||
Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger. | Mens restauranten var lejet ud til konsul [[Frederik Laurits Viltoft]], blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger. | ||
Af de | Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "[[Holiday on Ice i Aarhus|Holiday on Ice"]], som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløbet]], som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder. | ||
=== Konkurs og videre drift === | === Konkurs og videre drift === | ||
I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten. | ||
Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne. | |||
[[Fil:Is og cykel i Aarhus Hallen.jpg|400px|thumb|right|Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløb]] og nederst er det [[Holiday on Ice i Aarhus|Holiday on Ice]], der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.]] | |||
I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal. | I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant [[Hestestalden]] - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til [[Cine City]] og senest [[BioCity]]. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal. | ||
| Linje 42: | Linje 51: | ||
=== Aarhus-Hallens direktører === | === Aarhus-Hallens direktører === | ||
*1938 – 1954 [[Alf Westergaard | *1938 – 1954 [[Alf Westergaard Hansen]] | ||
*1954 – 1957 [[Ingvar Blicher | *1954 – 1957 [[Ingvar Blicher Hansen]] | ||
*1957 – 1960 [[Svend Skou Petersen]] | *1957 – 1960 [[Svend Skou Petersen]] | ||
*1960-? [[Gunnar Gravholt]] | *1960-? [[Gunnar Gravholt]] | ||
*? - ? [[C. E. Jensen]] | *? - ? [[C. E. Jensen]] | ||
==Aarhus-Hallen på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus-Hallen Aarhus-Hallen]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 56: | Linje 68: | ||
*Jyllands-Posten 02.11.2008, ''Da rocken tog strøm på Århus'', Kasper Schütt-Jensen | *Jyllands-Posten 02.11.2008, ''Da rocken tog strøm på Århus'', Kasper Schütt-Jensen | ||
*[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk] | *[http://www.virk-info.dk/Aarhus1/Restaurant/S/SctKnudsTorv.htm virk-info.dk] | ||
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 111-112 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
| Linje 61: | Linje 74: | ||
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]] | [[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]] | ||
[[Kategori: Mad & drikke]] | |||
Nuværende version fra 30. aug. 2024, 07:24
For enden af Skt. Knuds Gade (i dag Skt. Knuds Torv) lå Aarhus-Hallen klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved sin indvielse den 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker - kun overgået af Forum i København.
Hal i midtbyen
Aarhus havde med Aarhus Idrætspark i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadig et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.
Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor Gregersen, men der skulle gå 15 år, før en sådan hal blev godkendt i byrådet. Christian Frederik Møller (1898-1988) fik til opgave at tegne bygningen og den 1. april 1938 åbnede Aarhus' nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.
Ved den officielle åbning af hallen gav Aarhus Byorkester sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.
Restaurant Tarantella
Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant Restaurant Tarantella, hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af Carl Faarup, som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.
I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker, der svingede med sit bananskørt på scenen.
Af restaurantens annoncer fremgår det, at stedet ikke sigtede mod de mindrebemidlede - i 1940 inviterede restauranten til fastelavn med en entrépris på 5 kr. og fest-souper til 5,50 kr.
Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til Palmehaven. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet Tropicana.
Schalburgtage i 1944
Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og den 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.
Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blevet totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde, da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.
Også Håndværkerforeningens sal, Molles Kro i Skolegade og Pavillonen i Vennelystparken blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.
På is og cykel i Aarhus-Hallen
Mens restauranten var lejet ud til konsul Frederik Laurits Viltoft, blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.
Af de mest populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "Holiday on Ice", som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.
Konkurs og videre drift
I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.
Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder, inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.
I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant Hestestalden - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til Cine City og senest BioCity. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.
Derudover har Aarhus-Hallen været hjemsted for Musikværtshuset og senest lavprisvarehuset Netto.
Aarhus-Hallens direktører
- 1938 – 1954 Alf Westergaard Hansen
- 1954 – 1957 Ingvar Blicher Hansen
- 1957 – 1960 Svend Skou Petersen
- 1960-? Gunnar Gravholt
- ? - ? C. E. Jensen
Aarhus-Hallen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
- Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
- Georg Andersen, Min Århus-kavalkade - Erindringer fra et journalistvirke 1933-1982, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1982
- Aarhus-Hallens arkiv, Erhvervsarkivet
- Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen
- virk-info.dk
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 111-112
