Hotel Marselis: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Strandvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Hoteller, gæstgiverier, restaurationer og pensionater'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Strandvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Hoteller, gæstgiverier, restaurationer og pensionater'']] | ||
'''Hotel Marselis''', i dag Helnan Marselis Hotel, er beliggende på Strandvejen 25 ved kysten i [[Marselisborgskovene]]. | '''Hotel Marselis''', i dag '''Helnan Marselis Hotel''', er beliggende på [[Strandvejen 25]] ved kysten i [[Marselisborgskovene]]. Hotellet blev indviet i 1967 og er tegnet af [[Friis & Moltke]]. | ||
===De første planer om et strandhotel=== | |||
På [[Strandvejen]] 25 ligger tre ejendomme, der arkitektonisk stikker i hver sin retning. Her ligger det gamle, idylliske bindingsværkshus [[Frydenlund (hus)|Frydenlund]], der blev opført i de første år af 1800-tallet som skovfogedbolig under herregården Marselisborg. Ved siden af ligger [[Villa Varna|den store rigmandsvilla]] med pudset murværk fra 1895 opført for grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)|Langballe]]. Og endelig rummer adressen en stor bygning opført med skarpe linjer i mørke mursten. Tilsammen udgør de tre bygninger Helnan Marselis Hotel. | |||
Da aftalen om en kommunal overtagelse af de tidligere privatejede [[Marselisborgskovene]] faldt på plads i 1896, begyndte de første tanker om et strandhotel at spire. Omkring 1907 havde [[Turistforeningen for Aarhus og Omegn]] koncession på et badehotel i Marselisborgskovene. Planen var at opføre et sådant ved [[Ørnereden]]. Her blev da også opført en restaurationsbygning i 1910, men økonomien blev aldrig til at opføre et hotel. Frem til midten af 1900-tallet var drømmene om et badehotel oppe at vende flere gange på turistforeningens generalforsamlinger, men det lykkedes aldrig at få skabt økonomisk grobund for dette. | |||
=== Murermesterens livsdrøm === | |||
Det blev i sidste ende murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)|Anker Jakobsen]], der fik gennemført planer om et hotelbyggeri i strand- og skovkanten. I juli 1965 købte han en tønde land tæt ved [[Varna Pavillonen]] af [[Aarhus Byråd]]. Beslutningen om salget af den store naturskønne strandgrund faldt på et lukket byrådsmøde, og da forhandlingsprotokollen ikke findes, kan vi kun gisne om, hvad der er blevet sagt på dette møde. | |||
Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset [[Frydenlund (hus)|Frydenlund]] og [[Villa Varna]], og det er formodentlig derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville egentlig have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri. | |||
Jakobsen var en af byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på [[Langenæs]], det store boligkompleks [[Kildegården]] for enden af [[Marselis Boulevard]], og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder. | |||
=== Unikke mursten === | |||
Det store nye strandhotel skulle være Jakobsens livsprojekt, og der blev da heller ikke sparet på noget. Som arkitekter hyrede Jakobsen [[Friis & Moltke]], der allerede havde stået bag [[Hotel Tre Ege]] i [[Brabrand]] og Hotel Hvide Hus i Aalborg, samt den aarhusianske arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)|Thyge Kleemann]]. Indretningsarkitekt Harbo Sølvsten stod for det indvendige. | |||
Murermesteren ville ikke have et hotel opført med almindelige fabrikslavede mursten. Hans hotel skulle være helt unikt, og derfor blev hver og en af de mokkafarvede mursten håndlavet, så ikke to sten fik nøjagtigt samme størrelse eller form. Den arkitektoniske stil er den såkaldte brutalistiske, selvom det mest er betonbyggerier, man bruger den stilbetegnelse om, hvor byggematerialerne har fået lov at stå i deres rå form. Her er ikke pudset nogle vægge – hverken udvendigt eller indvendigt. Ud mod Strandvejen virker den kaffebrune facade lukket, og vinduer er få og små. Noget, som vakte kritik blandt nogle i samtiden. Indvendigt danner brede murpiller og bærende vægge nicher, der sammen med de mørke mursten er med til at give hotellet et intimt præg. På murpillerne findes desuden motiver i farvet keramik udført af billedkunstner Jørgen Glud. At det hele ikke bliver mørkt og dystert, sørger de store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft ud mod kysten, for. | |||
Foran hotellet blev opført en stor vandinstallation i samme mursten, som hotellet var opført i. Sammenkrøbet ovenpå sad skulpturen kaldet Marselispigen udført af billedhugger Anker Hoffmann. | |||
Hotellet skulle henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og samtidig fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar. | |||
=== Indvielsesmenu med gåselever og portvinsgelé === | |||
Den 12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på klar suppe med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca. | |||
Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, og kort før sin død 1983 var han med til at udvide hotellet med en ny fløj med 30 ekstra værelser. | |||
Ved Anker Jakobsens død overtog sønnen, Bent Jakobsen, ejerskabet og driften af hotellet. I 1987 blev Karen Melson dog ansat som administrerende direktør som aflastning for Bent Jakobsen. Melson satte gang i en omfattende renovering af hotellet og en helt ny tilbygning med swimmingpool, sauna, fitnessfaciliteter og en stor ny bar kaldet Beach Club. Hele herligheden stod klar til indvielse i januar 1991. Den nye hoteludvidelse blev bygget ind i skrænten og ligger således delvist under jorden. Byrådet gav i forbindelse med udvidelsen dispensation fra kommunalplanen. Som ved de tidligere udvidelser var det Friis & Moltke, der stod for tegningerne. | |||
Hotellet forblev i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik sit nuværende navn; Helnan Marselis Hotel. | |||
=== Se også === | |||
* [[Hoteller i Aarhus]] | * [[Hoteller i Aarhus]] | ||
==Litteratur og kilder== | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110005 Hotel Marselis]}} | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Demokraten 02.07.1965, 25.04.1966, 11.06.1966, 28.10.1966 | |||
* Jyllands-Posten 22.01.1991, 02.03.2002 | |||
* Århus Onsdag 10.06.1987 | |||
* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986, 30.08.1987, 13.06.1989, 16.08.1989, 02.05.1990, 29.07.1990, 19.01.1991, | |||
* Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/. | |||
* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag. | |||
* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen" | * Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen" | ||
[[Kategori:Kost & logi]] | [[Kategori:Kost & logi]] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 27. aug. 2024, 08:41
Hoteller, gæstgiverier, restaurationer og pensionater
Hotel Marselis, i dag Helnan Marselis Hotel, er beliggende på Strandvejen 25 ved kysten i Marselisborgskovene. Hotellet blev indviet i 1967 og er tegnet af Friis & Moltke.
De første planer om et strandhotel
På Strandvejen 25 ligger tre ejendomme, der arkitektonisk stikker i hver sin retning. Her ligger det gamle, idylliske bindingsværkshus Frydenlund, der blev opført i de første år af 1800-tallet som skovfogedbolig under herregården Marselisborg. Ved siden af ligger den store rigmandsvilla med pudset murværk fra 1895 opført for grosserer Langballe. Og endelig rummer adressen en stor bygning opført med skarpe linjer i mørke mursten. Tilsammen udgør de tre bygninger Helnan Marselis Hotel.
Da aftalen om en kommunal overtagelse af de tidligere privatejede Marselisborgskovene faldt på plads i 1896, begyndte de første tanker om et strandhotel at spire. Omkring 1907 havde Turistforeningen for Aarhus og Omegn koncession på et badehotel i Marselisborgskovene. Planen var at opføre et sådant ved Ørnereden. Her blev da også opført en restaurationsbygning i 1910, men økonomien blev aldrig til at opføre et hotel. Frem til midten af 1900-tallet var drømmene om et badehotel oppe at vende flere gange på turistforeningens generalforsamlinger, men det lykkedes aldrig at få skabt økonomisk grobund for dette.
Murermesterens livsdrøm
Det blev i sidste ende murermester Anker Jakobsen, der fik gennemført planer om et hotelbyggeri i strand- og skovkanten. I juli 1965 købte han en tønde land tæt ved Varna Pavillonen af Aarhus Byråd. Beslutningen om salget af den store naturskønne strandgrund faldt på et lukket byrådsmøde, og da forhandlingsprotokollen ikke findes, kan vi kun gisne om, hvad der er blevet sagt på dette møde.
Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset Frydenlund og Villa Varna, og det er formodentlig derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville egentlig have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri.
Jakobsen var en af byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på Langenæs, det store boligkompleks Kildegården for enden af Marselis Boulevard, og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder.
Unikke mursten
Det store nye strandhotel skulle være Jakobsens livsprojekt, og der blev da heller ikke sparet på noget. Som arkitekter hyrede Jakobsen Friis & Moltke, der allerede havde stået bag Hotel Tre Ege i Brabrand og Hotel Hvide Hus i Aalborg, samt den aarhusianske arkitekt Thyge Kleemann. Indretningsarkitekt Harbo Sølvsten stod for det indvendige.
Murermesteren ville ikke have et hotel opført med almindelige fabrikslavede mursten. Hans hotel skulle være helt unikt, og derfor blev hver og en af de mokkafarvede mursten håndlavet, så ikke to sten fik nøjagtigt samme størrelse eller form. Den arkitektoniske stil er den såkaldte brutalistiske, selvom det mest er betonbyggerier, man bruger den stilbetegnelse om, hvor byggematerialerne har fået lov at stå i deres rå form. Her er ikke pudset nogle vægge – hverken udvendigt eller indvendigt. Ud mod Strandvejen virker den kaffebrune facade lukket, og vinduer er få og små. Noget, som vakte kritik blandt nogle i samtiden. Indvendigt danner brede murpiller og bærende vægge nicher, der sammen med de mørke mursten er med til at give hotellet et intimt præg. På murpillerne findes desuden motiver i farvet keramik udført af billedkunstner Jørgen Glud. At det hele ikke bliver mørkt og dystert, sørger de store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft ud mod kysten, for.
Foran hotellet blev opført en stor vandinstallation i samme mursten, som hotellet var opført i. Sammenkrøbet ovenpå sad skulpturen kaldet Marselispigen udført af billedhugger Anker Hoffmann.
Hotellet skulle henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og samtidig fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar.
Den 12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på klar suppe med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca.
Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, og kort før sin død 1983 var han med til at udvide hotellet med en ny fløj med 30 ekstra værelser.
Ved Anker Jakobsens død overtog sønnen, Bent Jakobsen, ejerskabet og driften af hotellet. I 1987 blev Karen Melson dog ansat som administrerende direktør som aflastning for Bent Jakobsen. Melson satte gang i en omfattende renovering af hotellet og en helt ny tilbygning med swimmingpool, sauna, fitnessfaciliteter og en stor ny bar kaldet Beach Club. Hele herligheden stod klar til indvielse i januar 1991. Den nye hoteludvidelse blev bygget ind i skrænten og ligger således delvist under jorden. Byrådet gav i forbindelse med udvidelsen dispensation fra kommunalplanen. Som ved de tidligere udvidelser var det Friis & Moltke, der stod for tegningerne.
Hotellet forblev i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik sit nuværende navn; Helnan Marselis Hotel.
Se også
Hotel Marselis på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Demokraten 02.07.1965, 25.04.1966, 11.06.1966, 28.10.1966
- Jyllands-Posten 22.01.1991, 02.03.2002
- Århus Onsdag 10.06.1987
- Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986, 30.08.1987, 13.06.1989, 16.08.1989, 02.05.1990, 29.07.1990, 19.01.1991,
- Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/.
- "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.
- Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
