11.872
redigeringer
Slet: Forskelle mellem versioner
→Gårde og teglværk i Slet
No edit summary |
|||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000440939 l.jpg|350px|thumb|right|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000440939 l.jpg|350px|thumb|right|Landsbyen Slet ved vejkrydset mellem [[Christian X's Vej]] og [[Ellemosevej]] fotograferet omkring 1974. Til venstre ses [[Jydsk Telefon]]s nyopførte bygninger, men det nybyggede [[Søndervangskvarteret|Søndervangskvarter]] med [[Kjærslund]] og [[Rosenhøj]] i [[Viby]] ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Slet''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tranbjerg Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]]. | I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende [[Slet Teglværk]]. Teglværket, der lå ved Sletvej og [[Industrivej]], blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af [[Aarhus Universitet]]. Tagstenene kom dog fra [[Emiliedal Teglværk]] i [[Højbjerg]]. | ||
Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Fredborg (1946-)|Niels Fredborg]] | Derudover kan det om Slet også nævnes, at den legendariske cykelrytter [[Niels Christian Fredborg (1946-)|Niels Fredborg]] i 1977 drev en cykelforretning her. Forretningen lå på Christian X’s Vej 256, der, indtil Fredborg overtog den, havde fungeret som købmandshandel. | ||
Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland. | |||
Siden er Slet blevet udvidet med rækkehusene ved [[Ellemosevænget]], men eller er Slet nu blevet virksomhedernes slaraffenland. | |||
=== Telefongiganten indtog Slet === | === Telefongiganten indtog Slet === | ||
| Linje 71: | Linje 72: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
== Slet | == Slet i AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Se arkivalier omhandlende Slet i AarhusArkivet]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107785 Se arkivalier omhandlende Slet i AarhusArkivet]}} | ||