4. Maj Kollegiet: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]] og har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-50 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
'''4. Maj Kollegiet''' er et kollegium på [[Fuglesangs Allé]], som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Adresse: Fuglesangs Allé 24, [[Aarhus V]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].
* Arkitekt: [[C.F. Møller]].


=== Formål ===
=== Formål ===
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Marstal, Odense og Tønder og havde forskellige arkitekter.  
4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg og havde forskellige arkitekter.  


Kollegiet i Aarhus var det første som blev opført. 1 maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind og 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.   
Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.   


=== Arkitektur ===
=== Arkitektur ===
I Aarhus tegnede C. F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C. F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C. F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.  
I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt [[Møllevangskirken]], [[Tandlægekollegiet]], [[Musikkonservatoriet]] og [[Handelshøjskolen]]. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet.  
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.
4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet.
C. F. Møller har
C. F. Møller har

Versionen fra 14. jun. 2024, 08:10

Indlæser kort...

4. Maj Kollegiet er et kollegium på Fuglesangs Allé, som har navn efter befrielsesdatoen i 1945, hvor det blev meddelt i radioen, at den tyske besættelsesmagt den følgende dag ville overgive sin kontrol med Danmark til briterne. Kollegiet blev opført 1949-1950 og rummer i dag 52 værelser. Værelserne udlejes fortrinsvist til studerende, der er efterkommere af medlemmer af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

Formål

4. Maj Kollegiet i Aarhus er et af i alt ni kollegier i Danmark, som blev bygget i de første år efter besættelsen med midler fra bl.a. Frihedsfonden. Formålet med kollegierne var ud over at sætte et varigt minde for Danmarks frihedskamp at sikre boliger til uddannelsessøgende modstandsfolk og til deres efterkommere. De øvrige 4. Maj Kollegier blev opført i Aabenraa, Aalborg, Esbjerg, Horsens, Marstal, Odense, Tønder samt på Frederiksberg og havde forskellige arkitekter.

Kollegiet i Aarhus var det første, der blev opført. Den 1. maj 1950 flyttede de første udpegede kollegianere ind, og den 4. maj 1950 indviede chefredaktør Hakon Stephensen på Frihedsfondens vegne det første kollegium i Danmark bygget for Frihedsfondens midler.

Arkitektur

I Aarhus tegnede C.F. Møller kollegiet, der fik arkitektoniske korrespondancer til flere omkringliggende bygninger, som C.F. Møller også var arkitekt bag, heriblandt Møllevangskirken, Tandlægekollegiet, Musikkonservatoriet og Handelshøjskolen. C.F. Møller gav uden honorar tegninger til bygningen, men også ingeniørfirmaet Lock-Hansen og Søren Jensen har vederlagsfrit stillet sine tekniske erfaringer til rådighed, ligesom samtlige håndværksmestre og leverandører har ydet bidrag til formålet. 4. Maj Kollegiet blev opført som et firfløjet anlæg i en etage og blev dermed tilpasset bygningshøjden på villabebyggelsen på Fuglesangs Allé. I midten mellem de fire fløje blev der plads til en grønnegård med beplantning fra kolonihaver, som tidligere lå på stedet. C. F. Møller har

Indvendigt blev kollegiet i første omgang indrettet med 50 værelser, fire fælleskøkkener, tre badeværelser, en opholdsstue, et bibliotek og telefonbokse på gangen. Dertil kom en bolig til forstanderen (eforen) og en bolig til portneren. Senere ombygninger ændrede antallet af værelser til 52.

Se også

4. Maj Kollegiet på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

4. Maj Kollegiet

Litteratur og kilder

  • 4. Maj Kollegiet i Århus 1950-2000, 2000. Bl.a. med personlige beretninger fra tidligere beboere. Find på biblioteket.
  • Poulsen, Mogens Brandt: Århus arkitekturguide, Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Find på biblioteket.
  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv.
  • 4 Maj Kollegiet Aarhus. Lille pjece med postkort udgivet i anledning af kollegiets indvielse, 1950.