Aarhus Ø: Forskelle mellem versioner

Den før så travle containerhavn blev over en lang årrække blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der stadig i midten af 2020'erne summer af byggeaktivitet. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]]. Bydelen tilgås for de fleste via den trafikerede [[Bernhardt Jensens Boulevard]], der udgør en lang lige strækning fra det yderste af Aarhus Ø til det store kryds ved [[Kystvejen]] og [[Nørreport]].  

Som følge af den store transformation af havnefronten fra åens udløb ved [[Mindet]] og nordpå til [[Fiskerihavnen]], findes længst mod syd det nye biblioteks- og kulturbyggeri [[DOKK1]], der grænser op til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]s gamle [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygning]] og havnepladsen, der senere blev omdøbt til Herman Sallings Plads. Mod nord på grænsen til selve Aarhus Ø ligger de markante Navitas og Bestseller-bygninger. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet det enorme højhus [[Lighthouse]], det iøjnefaldende [[Isbjerget]] og en lang række boligejendomme og kollegier.

Arkitekterne [[Knud Fladeland Nielsen (1953-)|Knud Fladeland Nielsen]] og [[Peer Teglgaard Jeppesen]] vandt konkurrencen. Deres hovedidé var at genskabe byens kant mod havet. Planen omfattede den 5 km lange strækning mellem badeanstalten [[Den Permanente]] i [[Risskov]] mod nord og [[Tangkrogen]] og [[Marselisborg Lystbådehavn]] mod syd. Efterfølgende vedtog byrådet en ”Helhedsplan for De Bynære Havnearealer” (2003) og en ”Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer” (2006).

Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Idéen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.

Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til, at bygningen af boliger kunne gå i gang. Molerne blev forhøjet, så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler, som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Planlæggerne håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø ved at nedlægge mange af de sten, man har fundet i forbindelse med byggeriet.  

Røde markører viser bygninger der ikke længere eksisterer. Listen er ikke udtømmende.