Kapsejlads på Aarhusbugten: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
 
(14 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg|350px|thumb|right|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]


'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.
'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.


===Den første kapsejlads===
===Den første kapsejlads i 1866===
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør Fr. J. Rowan fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].
Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].
 
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen.
Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.


Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
[[Fil:000481798 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.


Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.
Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[William Angel Scott|W.A. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan|Fr.J. Rowan]]).


I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.
I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.
Linje 26: Linje 28:


Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste  
Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste  
dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til Marselisborg Skov, hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester Hammerich, købmand Oluf Bech, grosserer Fritsche, Hans Broge og C.F. Tietgen. Efter middagen tog selskabet til Risskov for at danse i Pavillonen, og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen.
dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]], hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester [[Louis Hammerich (1830-1916)|Hammerich]], købmand [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf Bech]] og [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]. Efter middagen tog selskabet til [[Risskov]] for at danse i [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen.


I 1879 stiftedes Aarhus Sejlklub, og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881.
I 1879 stiftedes [[Aarhus Sejlklub]], og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881.


===Ulykke og genoprejsning===
===Ulykke og genoprejsning===
Linje 39: Linje 41:


===Lystbådehavnen===
===Lystbådehavnen===
Med anlæggelsen af Aarhus Lystbådehavn fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten.  
Med anlæggelsen af [[Aarhus Lystbådehavn]] fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten.  


== Kapsejlads på AarhusArkivet ==
== Kapsejlads på AarhusArkivet ==
Linje 53: Linje 55:
* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2
* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2
* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2
* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2
* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018: [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]
* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon: [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]


[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
321

redigeringer