9.515
redigeringer
Vesterport 1: Forskelle mellem versioner
→Nedbrydning af Bagergården
(Oprettede siden med "{{Infoboks-bygning |titel= Vesterport 1 |billede=Fil:2019 82 24 2 0074 00151534 sdfi skraafotos Vestergade Vesterport.jpg |billedtekst= Vesterport 1 set fra luften. 2019.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |bygningsnavn= |motto= |bygningstype= Etageejendom |arkitektur= |adresse= Vesterport 1 |sogn= Vor Frue Sogn |opført= 1935 |ombygget= 2015 |nedrevet= |arkitekt= F.D.Bs Arkitektkontor |bygherre= |totalentreprenoer= |bygningsejer= |anlægssum...") |
|||
| (11 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
|adresse= Vesterport 1 | |adresse= Vesterport 1 | ||
|sogn= [[Vor Frue Sogn]] | |sogn= [[Vor Frue Sogn]] | ||
|opført= 1935 | |opført= 1935-36 | ||
|ombygget= 2015 | |ombygget= 2015 | ||
|nedrevet= | |nedrevet= | ||
|arkitekt= F.D.Bs Arkitektkontor | |arkitekt= F.D.Bs Arkitektkontor | ||
|bygherre= | |bygherre= Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (F.D.B.) | ||
|totalentreprenoer= | |totalentreprenoer= | ||
|bygningsejer= | |bygningsejer= | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
|areal= | |areal= | ||
|højde= | |højde= | ||
|glmatrikel= | |glmatrikel= 491 | ||
|gladresse= | |gladresse= Vestergade 53 | ||
|historiskhusnummer= | |historiskhusnummer= 644C | ||
|fhvbygninger= | |fhvbygninger= | ||
|save= 5<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1210277</ref> | |save= 5<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1210277</ref> | ||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
|kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]] | |kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]] | ||
}} | }} | ||
'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra | [[Fil:B775100 CD0149 060204.jpg|350px|thumb|right|Bagergården på hjørnet af Vestergade (senere Vesterport) og Møllegade (senere Vestergade).<br> Foto: E. Monsrud, Den Gamle By.]] | ||
'''Vesterport 1''' er en adresse på [[Vesterport]], hvorpå der ligger en 5-etagers rødstensbygning fra 1936. Bygningen blev opført som lagerbygning for [[FDB fabrikkerne|F.D.B. Aarhus]]. Den store murstensbygning har primært front mod [[Vestergade]], og har derfor også en tilknytning til adressen [[Vestergade 72]], hvorfra en større port giver adgang til baggårdsarealet. | |||
=== Tidligere bebyggelse === | === Tidligere bebyggelse === | ||
I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs Møllegyde – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]]. | I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]]. | ||
Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 | Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet. | ||
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 | Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde. | ||
=== Nedbrydning af Bagergården === | |||
I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "[[Den Gamle By]]" i Aarhus. Den Gamle By stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den Gamle By" var inkluderet i entreprisen. | |||
Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom, | |||
men skulle fjernes fra byggepladsen. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||