9.515
redigeringer
| Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary | No edit summary | ||
| (15 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| {{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
| |titel=Vestergade 51 | |titel= Vestergade 51 | ||
| |billede= | |billede=Fil: VG51.jpg | ||
| |billedtekst= | |billedtekst= Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.  | ||
| |bygningstype=Etageejendom | |bygningstype= Etageejendom | ||
| |arkitektur= | |arkitektur= | ||
| |adresse=Vestergade 51 | |adresse= Vestergade 51 | ||
| |opført= | |opført= 1774 | ||
| |ombygget= | |ombygget= | ||
| |nedrevet= | |nedrevet= | ||
| |arkitekt= | |arkitekt= | ||
| |bygherre= | |bygherre= | ||
| |matrikel= | |matrikel= 474A, Århus Bygrunde | ||
| |save= | |glmatrikel= 474 | ||
| |koordinater=56.157377541436084, 10.200355023313524 | |historiskhusnummer= 667 | ||
| |kulturmiljoe=Vestergadekvarteret   | |save= 5 (2012)<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref> | ||
| |koordinater= 56.157377541436084, 10.200355023313524 | |||
| |kulturmiljoe= [[Vestergadekvarteret]]  | |||
| }} | }} | ||
| </pre> | </pre> | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
| '''Vestergade 51''' er en adresse på [[Vestergade]] i [[City|Aarhus Midtby]]. | '''Vestergade 51''' er en adresse på [[Vestergade]] i [[City|Aarhus Midtby]]. | ||
| I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter Ole Christiansen Secher (1740-1779). Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.   | I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.   | ||
| Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk  | Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk var 12 fag langt og i to etager og havde en port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden. | ||
| Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i Møllegyden (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden. | |||
| Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i Rosensgade 11. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen  | Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen "Byens og Distriktets Sygehus".   | ||
| Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et  | Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853. | ||
| Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand Frederik Julius Christian Mohr, der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården  | Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]], og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat. | ||
| I en bagbygning lå Aarhus Damp-Sennepsfabrik, som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i Vestergade 61 (fra 1910 Vesterport 5), men blev af købmand Frantz Obert Borum (1853-1926) i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København | I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.   | ||
| I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet. | |||
| [[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].   | |||
| Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter ølbaren [[Mundhæld]]. | |||
| == Vestergade 51 på Aarhusarkivet == | == Vestergade 51 på Aarhusarkivet == | ||
| {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94563 Vestergade 51]}} | ||
| == Litteratur & kilder == | == Litteratur & kilder == | ||
| * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 48 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 48 | ||
| * Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | |||
| ==Henvisninger== | |||
| [[Kategori:Adresser]] | |||
| [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||
| [[Kategori: Mad & drikke]] | [[Kategori: Mad & drikke]] | ||