10.897
redigeringer
Jøder i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→"Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder."
No edit summary |
|||
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i [[Vestergade 11]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] | [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|350px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i [[Vestergade 11]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Visby]] i ca. 1850]] | ||
'''Den jødiske | '''Den jødiske menighed''' – eller Det Mosaiske Troessamfund – som det nogle gange omtales, har været en minoritet i befolkningen gennem hele Aarhus' historie. | ||
=== Jøderne i Danmark === | === Jøderne i Danmark === | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon, som de huskede således: | Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon, som de huskede således: | ||
: ''”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne, | : ''”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”.'' | ||
Der har givetvis også været kristne, aarhusianske borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ''”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.”'' | |||
==== Tag til Skanderborg ==== | ==== Tag til Skanderborg ==== | ||
| Linje 58: | Linje 60: | ||
[[Fil:Mos1.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] | [[Fil:Mos1.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] | ||
=== | === Aarhus' første synagoger === | ||
Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der d. 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som følgende: | |||
: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:'' | |||
Allerede i 1807 solgte Levisohn dog sin gård, og synagogen kunne formodentlig ikke fortsætte - i hvert fald ikke her. | |||
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
| Linje 64: | Linje 72: | ||
=== Den jødiske gravplads === | === Den jødiske gravplads === | ||
I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også '' | I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens Hus. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes. | ||
=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 === | === Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 === | ||
| Linje 73: | Linje 81: | ||
| 53 || 48 || 40 || 45 || 12 | | 53 || 48 || 40 || 45 || 12 | ||
|} | |} | ||
=== Se også === | |||
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] for en liste over jødiske borgere begravet i Aarhus. | |||
== Litteratur om jøder i Danmark == | == Litteratur om jøder i Danmark == | ||
| Linje 87: | Linje 98: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i | * Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840'erne”, 2. udg. 1959 | ||
*ArkivalierOnline, Danske Kancelli, 3. Departement: Registrant (1800-1848), 1803 - Nr. 683 - 18. November 1803 opslag 166 / 374, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21882976#421812,77627560 | |||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: 1660-1814]] | [[Kategori: 1660-1814]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
