Kystvejen 21: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
(5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Kystvejen 21 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 21. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:Kystvejen 21 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 21. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:facadetegning Kystvejen 21.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af facadetegning af Kystvejen 21. Skitse: Harald Hansen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1915]]
[[Fil:facadetegning Kystvejen 21.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af facadetegning af Kystvejen 21. Skitse: Harald Hansen. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1915]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 21''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 21''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
 
[[Fil:Sylvest nks 04117 12741x12799 Kystvejen 21.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 21 set fra luften. Ca. 1946-1955.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
'''Kystvejen 21''' ligger med facaden ud til [[Den historiske havnefront|havnen]] og [[Navitas]]. På bygningens højre side ligger [[Kystvejen 23|Kystpalæet]], mens [[Kystvejen 17|Buplhuset]] findes på bygningens venstre side.  
'''Kystvejen 21''' ligger med facaden ud til [[Den historiske havnefront|havnen]] og [[Navitas]]. På bygningens højre side ligger [[Kystvejen 23|Kystpalæet]], mens [[Kystvejen 17|Buplhuset]] findes på bygningens venstre side.  
Kystvejen 21 blev opført som beboelsesejendom i 1915. Bygherren bag var tømrermester [[L.P. Sørensen]], mens arkitekten var [[Harald Hansen]].  
Kystvejen 21 blev opført som beboelsesejendom i 1915. Bygherren bag var tømrermester [[L.P. Sørensen]], mens arkitekten var [[Harald Hansen]].  
Linje 35: Linje 32:
I begyndelsen af 1800-tallet var det område, der i dag er Kystvejen 21, baghave til Mejlgade 44. På matriklen lå et grundmuret forhus med facade mod Mejlgade. Ejendommen var en af Aarhus’ ældste klassicistiske bygninger fra ca. 1810.  
I begyndelsen af 1800-tallet var det område, der i dag er Kystvejen 21, baghave til Mejlgade 44. På matriklen lå et grundmuret forhus med facade mod Mejlgade. Ejendommen var en af Aarhus’ ældste klassicistiske bygninger fra ca. 1810.  


I slutningen af 1800-tallet blev stykket mod kysten på matrikel 879 bebygget, og en toetagers bygning blev opført. Bygningen blev benyttet som restaurant, koncertsted samt varietélokale og fik navnet [[’Kystpavillonen’]]. Ejendommen var den første bygning på matriklen, der skulle få adressen Kystvejen 21, og var samtidig en af de første bygninger, der blev opført på den nyanlagte [[Kystvejen|Kystvejen]].  
I slutningen af 1800-tallet blev stykket mod kysten på matrikel 879 bebygget, og en toetagers bygning blev opført. Bygningen blev benyttet som restaurant, koncertsted samt varietélokale og fik navnet [[Kystpavillonen]]. Ejendommen var den første bygning på matriklen, der skulle få adressen Kystvejen 21, og var samtidig en af de første bygninger, der blev opført på den nyanlagte [[Kystvejen|Kystvejen]].  


Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til [[Mejlgade 44]], hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet [[’Gylfe]]’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.
Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til [[Mejlgade 44]], hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet [[’Gylfe]]’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.
Linje 43: Linje 40:


I 1917 lå [[Hviid Evensens Rederieselskab]] i ejendommens kælder, mens maskinfabrikant [[H. Nielsen]] havde sit kontor der i 1920. I 1930 lå [[A/S Roneo]] (kontormaskiner) i lokalerne i kælderen, mens [[Visses Haandmaleri]] og butik fandtes i bygningen i 1957. Arkitekt Peter Christiansen og hans kone, kunstneren Marianne Ellekjær, havde en butik, der solgte brugte designermøbler fra ejendommens kælder i 1989.
I 1917 lå [[Hviid Evensens Rederieselskab]] i ejendommens kælder, mens maskinfabrikant [[H. Nielsen]] havde sit kontor der i 1920. I 1930 lå [[A/S Roneo]] (kontormaskiner) i lokalerne i kælderen, mens [[Visses Haandmaleri]] og butik fandtes i bygningen i 1957. Arkitekt Peter Christiansen og hans kone, kunstneren Marianne Ellekjær, havde en butik, der solgte brugte designermøbler fra ejendommens kælder i 1989.
Omkring 1920 havde [[H. Nielsens Motor- og Maskinfabrik]] kontor i bygningen. Virksomheden blev oprettet i 1913, og selve fabrikken lå i den nu nedlagte [[Tværgade]]. Den udførte primært reparation af skibsmotorer, men havde også en produktion af lystbådsmotorer.


====Bygningen og Aarhushistorien====
====Bygningen og Aarhushistorien====
Linje 50: Linje 49:
I 1880 overtog restauratør [[Thürmann]] Kystpavillonen og foretog en forskønnelse af bygningen, som han drev som almindelig café. Fra 1882 fik Thürmann tilladelse til at ”lade sangerinder optræde i sit lokale i Kystpavillionen”.  
I 1880 overtog restauratør [[Thürmann]] Kystpavillonen og foretog en forskønnelse af bygningen, som han drev som almindelig café. Fra 1882 fik Thürmann tilladelse til at ”lade sangerinder optræde i sit lokale i Kystpavillionen”.  


Fra 1883 var ejeren [[C.F.F. Mogensen]], der tidligere havde haft gæstgiveri i [[Studsgade 3]]. Mogensen indførte en permanent sommervarieté i Kystpavillonen efter først at have drevet stedet som en almindelig café. I vinteren blev salen benyttet af [[C. Rasmussens danseskole]], der havde indgang fra Mejlgade-siden. Senere lagde bygningen lokaler til koncerter fire gange i ugen, og restauranten rostes som ”den smukkest beliggende her i byen”.  
Fra 1883 var ejeren [[Casper Frede Ferdinant Mogensen (1838-1896)]], der tidligere havde haft gæstgiveri i [[Studsgade 3]]. Mogensen indførte en permanent sommervarieté i Kystpavillonen efter først at have drevet stedet som en almindelig café. I vinteren blev salen benyttet af [[C. Rasmussens danseskole]], der havde indgang fra Mejlgade-siden. Senere lagde bygningen lokaler til koncerter fire gange i ugen, og restauranten rostes som ”den smukkest beliggende her i byen”.  


C.F.F. Mogensen døde i 1896 og hans enke overtog derefter forretningen og ansatte [[J. Larsen]] som bestyrer. Larsen var hotelforpagter fra restauranten [[’Gylfe’]] på [[Mejlgade 44]]. Han tog konkurrencen op med byens andre mange etablissementer, lod velansete musikere spille og installerede et billardbord i lokalerne.  
C.F.F. Mogensen døde i 1896 og hans enke overtog derefter forretningen og ansatte [[J. Larsen]] som bestyrer. Larsen var hotelforpagter fra restauranten [[’Gylfe’]] på [[Mejlgade 44]]. Han tog konkurrencen op med byens andre mange etablissementer, lod velansete musikere spille og installerede et billardbord i lokalerne.  
Linje 83: Linje 82:
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].


Linje 110: Linje 109:
* Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 1883, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000115287  
* Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 1883, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000115287  
* Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 20.10.1882, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099680  
* Sejrs Sedler, Kystpavillionen, 20.10.1882, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000099680  
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]