Kystvejen 21: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kystvejen 21 facade.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 21. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

Tømrermester [[L.P Sørensen]] anmodede i 1915 bygningsinspektøren for Aarhus by om tilladelse til at opføre et grundmuret hus med mansardtag af tegl. Bygningen skulle have fem etager til beboelse og en kælder til forretning. Derudover skulle ejendommen have et grundmuret sidehus på fire etager til beboelse. Imellem bygningerne skulle en gårdsplads udgraves og overdækkes, og ejendommen skulle have indbyggede toiletter.

Bygningen havde oprindeligt to spir, men de blev fjernet i 1951. Spirene var utætte, hvilket ødelagde de øverste lejligheder i bygningen, og det var derfor nødvendigt at foretage en nedrivning for at få taget tæt. Bygningens facade fremstår i dag som efter ændringerne i 1951.

I slutningen af 1800-tallet blev stykket mod kysten på matrikel 879 bebygget, og en toetagers bygning blev opført. Bygningen blev benyttet som restaurant, koncertsted samt varietélokale og fik navnet [[Kystpavillonen]]. Ejendommen var den første bygning på matriklen, der skulle få adressen Kystvejen 21, og var samtidig en af de første bygninger, der blev opført på den nyanlagte [[Kystvejen|Kystvejen]].  

Størstedelen af Kystpavillonen var lavet i træ, og ejendommen lå lidt tilbage fra gaden med en have foran. I stuen var der en veranda og almindelig restaurant, på 1. sal en varietésal, hvortil man kom op ad en snæver og stejl trætrappe. Bag restaurantens buffet førte en gang ud til nogle rum, der blev brugt som artistværelser, og til en bagtrappe, som endte i gården til [[Mejlgade 44]], hvor der i sin tid fandtes et hotel, som omkring århundredeskiftet bar navnet [[’Gylfe]]’. Matrikel 897 var på dette tidspunkt en lang smal grund, og den dækkede derfor både Kystvejen 21 og Mejlgade 44.

Fra 1883 var ejeren [[Casper Frede Ferdinant Mogensen (1838-1896)]], der tidligere havde haft gæstgiveri i [[Studsgade 3]]. Mogensen indførte en permanent sommervarieté i Kystpavillonen efter først at have drevet stedet som en almindelig café. I vinteren blev salen benyttet af [[C. Rasmussens danseskole]], der havde indgang fra Mejlgade-siden. Senere lagde bygningen lokaler til koncerter fire gange i ugen, og restauranten rostes som ”den smukkest beliggende her i byen”.  

I 1957 havde ægteparret Visse og Reo Jacobsen deres porcelænsbutik i kælderen på Kystvejen 21. Butikken solgte håndmalet porcelæn og den 23. maj 1957 kunne man i [[Aarhus Amtstidende]] læse en artikel om ægteparrets succeser på Kystvejen. Overskriften lød ”Sans for de smaa Ting – og Mod paa de store. Aarhusiansk Ægtepar, fulde af Ideer, der morer sig glimrende med at sælge”. Avisen beskrev parret som driftige, kreative og arbejdsomme. Ægteparret havde blandt andet skabt en helt ny undervisningsform for folk, der gerne ville lære porcelænsmaling, og over 600 aftenskolelærere havde allerede modtaget undervisning. Parret havde sågar lavet en kop til kongen og modtog senere et takkebrev fra Amalienborg.

=== Miljøbeskrivelse ===

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===