Kystvejen 25: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 25.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 25. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

Den nuværende ejendom blev formentlig tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Luplau Møller]], der også havde kontor i ejendommen. Den rigt-detaljerede bygning blev opført for Tømmermester [[Søren Nielsen (1855-)|Søren Nielsen]] i 1901, og bygningen fremstod da, ligesom i dag, med fire etager, en kælder og et loft. Kun ganske få facadeændringer er blevet foretaget siden 1901.

=== Kulturhistorisk beskrivelse ===

==== Baggrundshistorie ====  

==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand [[Jørgen Jensen Bernts]]. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge.

[[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898.  

Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

==== Bygningen og Aarhushistorien ====

=== Arkitektonisk beskrivelse ===

Den formodede arkitekt bag Kystvejen 25, Thorkel Luplau Møller, er særligt kendt for at give sine bygninger en nationalromantisk stil. Kystvejen 25 er ingen undtagelse. Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og har blandt andet tårne-og karnapudbygning med pudsede dekorative mellemliggende bånd, fine altaner med støbejernsgitter samt tårn, spir og tagrytter. Døren er en fyldingsdør, gesimsen er muret med puds og stuk. Taget er et saddeltag og heltag. Bygningen består af en høj kælder, en hævet stueetage og fire øvrige etager. Tagetagen er i hele bygningen inddraget til beboelse modsat ved ejendommens opførelse i 1901, hvor det kun var i sidehusene, der fandtes beboelsesværelser under loftet.

=== Miljøbeskrivelse ===

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===

== Litteratur og kilder ==