11.557
redigeringer
Demokraten: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| (17 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000134985 1.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.15021961854074, 10.202807658497642~[[Demokraten]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15021961854074, 10.202807658497642 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000134985 1.jpg|350px|thumb|right|Aarhusianere stimler sammen omkring Demokratens hus på [[Banegårdspladsen]] for at få nyheder efter eksplosionsulykke på [[Midtkraft]]. Oktober 1953]] | |||
Dagbladet '''Demokraten''' udkom første gang 1. oktober 1884 og sidste gang 17. august 1974. | Dagbladet '''Demokraten''' udkom første gang 1. oktober 1884 og sidste gang 17. august 1974. | ||
Avisen holdt fra 1936 til lukning i 1974 til i [[Demokratens Bladhus]] på [[Banegårdspladsen]]. | Avisen holdt fra 1936 til lukning i 1974 til i [[Demokratens Bladhus]] på [[Banegårdspladsen]]. | ||
Demokraten blev forsøgt genoplivet i oktober 1981 og udkom igen indtil april 1982 under navnet '''Den nye Demokraten'''. | |||
===Arbejdernes talerør=== | ===Arbejdernes talerør=== | ||
Demokraten blev til på [[Aarhus Amtstidende]], der var blevet oprettet i 1862, som en opposition til den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Amtstidende var en venstreavis, hvis læsere først og fremmest var den store bondebefolkning. | Demokraten blev til på [[Aarhus Amtstidende]], der var blevet oprettet i 1862, som en opposition til den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Amtstidende var en venstreavis, hvis læsere først og fremmest var den store bondebefolkning. | ||
I 1875 blev [[Harald Jensen]] ansat som typograf ved avisen og i 1882 kom også [[Emil Marott]] til. På trods af vidt forskellige personligheder fandt de to hurtigt et politisk fællesskab, som Amtstidende ikke kunne dække. Den iltre Marott og den besindige Jensen dannede [[Demokratisk Samfund]], der var et diskussionsforum og et talerør for arbejdernes interesser. I 1883 blev samfundet omdannet til et parti organiseret under [[Socialdemokratiet]]. Samme år begyndte Jensen og Marott at udgive ugebladet [[Socialdemokratisk Ugeblad]], som for 30 kr. pr. nummer blev trykt i Amtstidendes trykkeri. | I 1875 blev [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] ansat som typograf ved avisen og i 1882 kom også [[Conrad Emil Marott]] til. På trods af vidt forskellige personligheder fandt de to hurtigt et politisk fællesskab, som Amtstidende ikke kunne dække. Den iltre Marott og den besindige Jensen dannede [[Demokratisk Samfund]], der var et diskussionsforum og et talerør for arbejdernes interesser. I 1883 blev samfundet omdannet til et parti organiseret under [[Socialdemokratiet]]. Samme år begyndte Jensen og Marott at udgive ugebladet [[Socialdemokratisk Ugeblad]], som for 30 kr. pr. nummer blev trykt i Amtstidendes trykkeri. | ||
===Fra Socialdemokratisk Ugeblad til dagbladet Demokraten=== | ===Fra Socialdemokratisk Ugeblad til dagbladet Demokraten=== | ||
Efter et års tid var Socialdemokratisk Ugeblad klar til at flytte hjemmefra. Et aktieselskab blev dannet, et gammelt trykkeri blev købt i Kerteminde for 1.500 kr., og et kulskur bag ved [[Banegårdsgade]] 6 blev lejet og indrettet til trykkeri. 1. juli samme år udkom Socialdemokratisk Ugeblad første gang fra skuret i Banegårdsgade. Det lykkedes Jensen og Marott at hive et lån på 3.000 kr. hjem fra den københavnske avis Socialdemokraten og tre måneder senere udkom dagbladet Demokraten for første gang. | Efter et års tid var Socialdemokratisk Ugeblad klar til at flytte hjemmefra. Et aktieselskab blev dannet, et gammelt trykkeri blev købt i Kerteminde for 1.500 kr., og et kulskur bag ved [[Banegårdsgade]] 6 blev lejet og indrettet til trykkeri. 1. juli samme år udkom Socialdemokratisk Ugeblad første gang fra skuret i Banegårdsgade. Det lykkedes Jensen og Marott at hive et lån på 3.000 kr. hjem fra den københavnske avis Socialdemokraten og tre måneder senere udkom dagbladet Demokraten for første gang. | ||
| Linje 15: | Linje 26: | ||
===Byens førende avis=== | ===Byens førende avis=== | ||
I 1888 flyttede Emil Marott fra byen, og i stedet kom den senere så kendte [[Peter Sabroe]] til avisen. Sabroe fortsatte Marotts polemiske stil med skarpe indlæg i Demokraten, som ofte kostede både bøder og fængselsstraffe for injurier. Harald Jensen var den ledende skikkelse på Demokraten, men det var især Sabroes artikler – præget af hans dybe engagement og indignation – som trak læsere til. I 1896 blev Sabroe forfremmet til medredaktør – en post han beholdte indtil han flyttede til Kolding i 1908 for at redigere partibladet der. | [[Fil:Demokraten, 1908 - ukendt fotograf .jpg|350px|thumb|right|Demokratens trykkeri i [[Østergade]] i 1908]] | ||
I 1888 flyttede Emil Marott fra byen, og i stedet kom den senere så kendte [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til avisen. Sabroe fortsatte Marotts polemiske stil med skarpe indlæg i Demokraten, som ofte kostede både bøder og fængselsstraffe for injurier. Harald Jensen var den ledende skikkelse på Demokraten, men det var især Sabroes artikler – præget af hans dybe engagement og indignation – som trak læsere til. I 1896 blev Sabroe forfremmet til medredaktør – en post han beholdte indtil han flyttede til Kolding i 1908 for at redigere partibladet der. | |||
Fra 1897 til omkring 1925 var Demokraten byens førende avis. Det stigende antal abonnenter kaldte på en udvidelse, og i 1897 kunne avisen flytte ind i større og bedre lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 46|46]]. Her holdt Demokraten til indtil 1936, hvor den kunne rykke ind i det nyopførte bladhus ved Banegårdspladsen. I 1920’erne var fremgangen stoppet, og oplaget stagneret. | Fra 1897 til omkring 1925 var Demokraten byens førende avis. Det stigende antal abonnenter kaldte på en udvidelse, og i 1897 kunne avisen flytte ind i større og bedre lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 46|46]]. Her holdt Demokraten til indtil 1936, hvor den kunne rykke ind i det nyopførte bladhus ved Banegårdspladsen. I 1920’erne var fremgangen stoppet, og oplaget stagneret. | ||
| Linje 28: | Linje 41: | ||
===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ||
[[Fil:Demokraten, 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Tre børn med balloner foran Demokratens bygning på [[Banegårdspladsen]] i forbindelse med 75 års jubilæet i 1958]] | [[Fil:Demokraten, 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Tre børn med balloner foran Demokratens bygning på [[Banegårdspladsen]] i forbindelse med 75 års jubilæet i 1958]] | ||
Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | ||
| Linje 43: | Linje 57: | ||
Det blev aldrig gennemført. De to år som selvstændig virksomhed havde været præget af økonomiske problemer, og da det budgetterede underskud for første halvår af 1974 på 100.000 kr., i stedet blev til et underskud på 750.000 kr., måtte man sande, at bladet ikke kunne drives videre. Samtlige af avisens afdelinger havde overskredet budgetterne, annoncemængden var faldende og i løbet af avisens sidste halve leveår var oplaget faldet fra 10.700 til ca. 9000. | Det blev aldrig gennemført. De to år som selvstændig virksomhed havde været præget af økonomiske problemer, og da det budgetterede underskud for første halvår af 1974 på 100.000 kr., i stedet blev til et underskud på 750.000 kr., måtte man sande, at bladet ikke kunne drives videre. Samtlige af avisens afdelinger havde overskredet budgetterne, annoncemængden var faldende og i løbet af avisens sidste halve leveår var oplaget faldet fra 10.700 til ca. 9000. | ||
Demokraten blev forsøgt genoplivet i oktober 1981 og udkom igen indtil april 1982 under navnet '''Den nye Demokraten'''. | |||
===Redaktører ved Demokraten=== | ===Redaktører ved Demokraten=== | ||
* 1884 – 1918 [[Harald Jensen]] (chefredaktør) | * 1884 – 1918 [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] (chefredaktør) | ||
* 1884 – 1888 [[Emil Marott]] | * 1884 – 1888 [[Conrad Emil Marott]] | ||
* 1892 – 1893 [[Jens P. Sundboe]] | * 1892 – 1893 [[Jens P. Sundboe]] | ||
* 1895 - 1908 [[Peter Sabroe]] (medredaktør) | * 1895 - 1908 [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] (medredaktør) | ||
* 1901 – 1939 [[Jens Peter Marius Simonsen]] | * 1901 – 1939 [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]] | ||
* 1913 – 1918 [[Aage Hjuler]] ( | * 1913 – 1918 [[Aage Hjuler]] (redaktionssekretær) | ||
* 1918 – 1934 [[Niels Ejbye-Ernst]] | * 1918 – 1934 [[Niels Ejbye-Ernst]] | ||
* 1915 – 1958 [[Frede Højmark]] (fra 1923 redaktions sekretær, fra 1934 ansvarshavende redaktør, fra 1939 chefredaktør) | * 1915 – 1958 [[Frede Højmark]] (fra 1923 redaktions sekretær, fra 1934 ansvarshavende redaktør, fra 1939 chefredaktør) | ||
* 1936 – 1942 [[Henry Sørensen]] (redaktions sekretær) | * 1936 – 1942 [[Henry Sørensen]] (redaktions sekretær) | ||
* 1939 – 1965 [[Holger Eriksen]] (fra 1921 medredaktør) | * 1939 – 1965 [[Holger Eriksen]] (fra 1921 medredaktør) | ||
* 1943 – 1955 [[H.P. Hanskov]] ( | * 1943 – 1955 [[H.P. Hanskov]] (redaktionssekretær) | ||
* 1951 – 1959 [[G. Malmros]] ( | * 1951 – 1959 [[G. Malmros]] (redaktionssekretær) | ||
* 1958 – 1974 [[Hans E. Rishøj]] | * 1958 – 1974 [[Hans E. Rishøj]] | ||
* 1960 – 1974 [[Flemming Hingsberg]] ( | * 1960 – 1974 [[Flemming Hingsberg]] (redaktionssekretær) | ||
* 1974 [[Flemming Seiersen]] | * 1974 [[Flemming Seiersen]] | ||
== Demokraten i AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108137 Se arkivalier omhandlende Demokraten i AarhusArkivet]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 69: | Linje 88: | ||
* Aarhus Amtstidende: 18.06.1958 | * Aarhus Amtstidende: 18.06.1958 | ||
* Århus Stiftstidende 11.08.1963 | * Århus Stiftstidende 11.08.1963 | ||
[[Kategori:Kommunikation & medier]] | [[Kategori:Kommunikation & medier]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||