Spanien 65: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...)
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
 
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|300px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 er en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
<div class="tright">{{#display_map:
 
56.14831218920994, 10.209645730642121~Spanien 65;
Hjørnehuset, '''Spanien 65''', er tegnet af arkitekten [[Peter Marius Wier]] og er opført i 1908 (nogle kilder siger 1911) som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950.
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.14831218920994, 10.209645730642121
|align=right
}}</div>
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]]
[[Fil:Facadetegning spanien 1965 Wier 1910.jpg|350px|thumb|right|Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]]
[[Fil:000186281 Spanien65 foer Wiers ombygning - Hammerschmidt.jpg|350px|thumb|right|Endegavl med spær på det teglhængte hjørnehus før Wiers ombygning i 1910. Foto: Hammerschmidt, 1908-1910.]]
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]] i [[Sydhavnen]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]] ombyggedes det oprindelige hus i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på [[Jægergårdsgade 101A-P]].


=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
=== Arkitekten Peter Marius Wier ===
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen er bl.a. dekoreret med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover har bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen dekoreredes bl.a. med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover fik bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.


=== Institut for Økonomi ===
=== Institut for Økonomi ===
Linje 10: Linje 19:


=== Dansk musikhistorie ===
=== Dansk musikhistorie ===
Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986.  I dag (2016) rummer huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse.
Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986.  I 2016 var der i huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse.


== Se også ==
=== Se også ===
* [[Kalkværksgrunden]]
* [[Kalkværksgrunden]]
* [[Aarhus Kalkværk]]
* [[Aarhus Kalkværk]]
* [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Aarhus Salt- og Cindersfabriker]]
* [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Aarhus Salt- og Cindersfabriker]]


== Kilder ==
== Spanien 65 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81066}}
 
== Litteratur og kilder ==
* ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere
* ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920.
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920.
* ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.
* ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.
* Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010.
* Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010.
 
* Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
 
Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148349 longitude=10.209626>
{
  "type": "Feature",
  "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209626, 56.148349] },
  "properties": {
    "marker-symbol": "marker",
    "marker-size": "medium",
    "marker-color": "0050d0"
  }
}
</mapframe>

Nuværende version fra 28. feb. 2024, 13:41

Indlæser kort...
Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev Aarhus Kalkværk og Aarhus Salt- og Cindersfabrikerarealerne bag huset.
Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.
Endegavl med spær på det teglhængte hjørnehus før Wiers ombygning i 1910. Foto: Hammerschmidt, 1908-1910.

Spanien 65 var en adresse på Spanien i Sydhavnen, hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten Peter Marius Wier ombyggedes det oprindelige hus i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for Aarhus Kalkværk og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på grunden bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på Jægergårdsgade 101A-P.

Arkitekten Peter Marius Wier

Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann under byggeriet af Toldboden. Hjørnebygningen dekoreredes bl.a. med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover fik bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard.

Institut for Økonomi

Aarhus Kalkværk, der blev drevet af C. Langballe & Søn, benyttede huset til engang i mellemkrigstiden. Derefter har huset rummet mange forskellige funktioner, bl.a. da Aarhus Oliefabrik fra 1920 til 1942 var ejer, og da Aarhus Kommune derefter blev ejer. Da Aarhus Universitet i 1936 oprettede Institut for Økonomi fik det adresse i huset, hvor instituttet lå frem til 1946. Derefter rummede huset frem til 1953 universitetets specialkursus for husholdning.

Dansk musikhistorie

Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren Jørn Okbo, der spillede på jazzbaren Bent J, for Jes Halding, der senere blev en del af Bamses Venner, og for Allan Mortensen, der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I 2016 var der i huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse.

Se også

Spanien 65 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81066

Litteratur og kilder

  • ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere
  • Preben Rasmussens udklipssamling: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
  • Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920.
  • ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.
  • Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010.
  • Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:
  • Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.