9.515
redigeringer
Spanien 65: Forskelle mellem versioner
→Arkitekten Peter Marius Wier
Buhl (diskussion | bidrag) (Billede.) |
|||
| (20 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Spanien65-1966.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.14831218920994, 10.209645730642121~Spanien 65; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.14831218920994, 10.209645730642121 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Spanien65-1966.jpg|350px|thumb|right|Hjørnehuset Spanien 65 var en sidste rest efter firmaet C. Langballe & Søn, der drev [[Aarhus Kalkværk]] og [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] på [[Kalkværksgrunden|arealerne bag]] huset.]] | |||
[[Fil:Facadetegning spanien 1965 Wier 1910.jpg|350px|thumb|right|Vestlig facade af Wiers kontorbygning for Langballe & Søn. Kilde: Aarhus Ejendomsarkiv.]] | |||
[[Fil:000186281 Spanien65 foer Wiers ombygning - Hammerschmidt.jpg|350px|thumb|right|Endegavl med spær på det teglhængte hjørnehus før Wiers ombygning i 1910. Foto: Hammerschmidt, 1908-1910.]] | |||
'''Spanien 65''' var en adresse på [[Spanien]] i [[Sydhavnen]], hvorpå der lå et fint udsmykket hjørnehus opført for Grosserer Langballe. Ved tegninger af arkitekten [[Peter Marius Wier (1867-1936)|Peter Marius Wier]] ombyggedes det oprindelige hus i 1910. Bygningen fungerede til daglig som kontor for [[Aarhus Kalkværk]] og som bolig for kalkværkets bestyrer. Kalkværket lå på [[Kalkværksgrunden|grunden]] bag bygningen fra 1851 til 1950. Adressen blev nedlagt i forbindelse med nedrivningen af Wiers bygning og opførelsen af Danske Banks nye kontordomicil på [[Jægergårdsgade 101A-P]]. | |||
=== Arkitekten Peter Marius Wier === | === Arkitekten Peter Marius Wier === | ||
Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen | Peter Marius Wier mestrede teknikker til at udsmykke murværket med historiske stilelementer, hvilket han både havde lært hos sin far, der var murermester, og som medarbejder hos kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. Hjørnebygningen dekoreredes bl.a. med lodrette bånd – såkaldte pilastre – i jonisk stil fra den græske antik. Derudover fik bygningen et mansardtag, hvilket vil sige et tag med knæk og med vinduer i den nederste stejle del. Stilen er opkaldt efter 1600-tals-arkitekten François Mansard. | ||
=== Institut for Økonomi === | === Institut for Økonomi === | ||
Aarhus Kalkværk, der blev drevet af [[C. Langballe & Søn]], benyttede huset til engang i mellemkrigstiden. Derefter har huset rummet mange forskellige funktioner, bl.a. da Aarhus Oliefabrik fra 1920 til 1942 var ejer, og da Aarhus Kommune derefter blev ejer. Da [[Aarhus Universitet]] i 1936 oprettede [[Institut for Økonomi]] fik det adresse i huset, hvor instituttet lå frem til 1946. Derefter rummede huset frem til 1953 universitetets specialkursus for husholdning. | Aarhus Kalkværk, der blev drevet af [[C. Langballe & Søn]], benyttede huset til engang i mellemkrigstiden. Derefter har huset rummet mange forskellige funktioner, bl.a. da [[Aarhus Oliefabrik]] fra 1920 til 1942 var ejer, og da [[Aarhus Kommune]] derefter blev ejer. Da [[Aarhus Universitet]] i 1936 oprettede [[Institut for Økonomi]] fik det adresse i huset, hvor instituttet lå frem til 1946. Derefter rummede huset frem til 1953 universitetets specialkursus for husholdning. | ||
=== Dansk musikhistorie === | === Dansk musikhistorie === | ||
Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I | Siden kom husets brugere til at bidrage til både aarhusiansk og dansk musikhistorie. Fra 1966-68 var et rum i husets kælder nemlig øvelokale for jazzmusikeren [[Jørn Okbo]], der spillede på jazzbaren [[Bent J]], for [[Jes Halding]], der senere blev en del af [[Bamses Venner]], og for [[Allan Mortensen]], der i 1980’erne deltog i dansk melodigrandprix og samtidig blev kendt for at komponere sangen ”Voldsom Volvo” til satieprogrammet Sonny Soufflé Chok Show i 1986. I 2016 var der i huset en køreskole og Blå Kors’ herberg for hjemløse. | ||
=== Se også === | |||
* [[Kalkværksgrunden]] | |||
* [[Aarhus Kalkværk]] | |||
* [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker|Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] | |||
== Spanien 65 på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=81066}} | |||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere | * ”Nedrykningsdømt hus: Her øvede kendte Aarhus-musikere”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015: http://stiften.dk/aarhus/nedrykningsdoemt-hus-her-oevede-kendte-aarhus-musikere | ||
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl. | |||
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920. | * Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, 1920. | ||
* ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015. | * ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015. | ||
* Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010. | * Wier, Dorte: ”Arkitekt Peter Marius Wier”, Århus Stifts Årbøger 2010, s. 23-32, Historisk Samfund for Århus Stift, 2010. | ||
* Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg: | |||
Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg: | |||
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk. | * Skafor 1076: Aarhus Kalkværk. | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Arkitektur]] | [[Kategori: Arkitektur]] | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||