9.515
redigeringer
Fredensgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Adresser og bygninger
m (Text replacement - "Anthon Preis" to "Anthon Peter Preis (1813-1868)") |
|||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Fredensgade 1892.jpg| | [[Fil:Fredensgade 1892.jpg|350px|thumb|right|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]] | ||
'''Fredensgade''' er en gade der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem [[Fredens Torv]] og [[Rosenkrantzgade]] og ender i en sydvestlige retning med at blive til [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade. | |||
Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen. | |||
For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård. | |||
Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade. | |||
I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930. | I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930. | ||
=== Adresser og bygninger === | === Adresser og bygninger === | ||
* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | * '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | ||
* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938. | * '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938. | ||
| Linje 45: | Linje 40: | ||
*'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858. | *'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858. | ||
*'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880. | *'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880. | ||
*'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt N.S. Bech. | *'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt [[N.S. Bech]]. | ||
*'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen. | *'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen. | ||
*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne. | *'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne. | ||
